Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Minderne forvandle sig t£l en Myrteland, hvorigennem Floden vælter — jeg bruger dette
Ord med Vilje, fordi det ved Idéforbindelsen giver Vandets Fylde og Foroverstyrten som
af en fortvivlet Mand, der kaster Hovedet i sine Arme og borer Ansigtet ind i Mørke.
Men Poesien vælter ikke selv, den former en blivende Helbed af de ind i hinanden
gribende og hinanden bestemmende Billeder, og med gfcnialt Sproginstinkt finder
Aare-strup Ordet som passer baade paa Vandets og paa Taarernes Fald, et Ord, der allerede
i Sproget er af intuitiv Charakter, et »selvdannende Ord« (onomatopoietikon): at hulke.
Som dette Vandfald gjennem Lundens Myrter,
I hine Elskovsdages dunkle Minder
Erindringen høtithulkcnde sig styrter.
Sammenligningers Skønhed beror paa, at den Følelse, der fremkaldes i to Ting,
eller Udviklingsrækker, som Underbevidstheden arbejder med paa et givet Punkt, falder
nøjagtig sammen. Dette gælder her, hvor de tre Linjers Stemninger er forskellig, men
beslægtede og lige stærke; de er forunderligt fint byggede alle tre. At forstaa Poesi er
vel ofte at kunne skønne disse fine Grader i Billedernes, Tankernes eller Ordenes
Virkning; Skønheden ligger ikke i et enkelt Ord, selvom dette (»høithulkcnde«) kan
blive Nøgleordet til Helheden. Mon Aar estrup har tænkt paa Horats’ Ode til Kalliope
(Od. m, 4);
Hører I? Eller leger et elskeligt
Afsind med mig? Høre synes jeg og vanke
gennem fromme Lunde, som ogsaa
yndige Vand og Luftninge gaar ind under.
(Au ditis? an me ludit ama bilis
Insania? Audire et videor pios
Errare per lucos, amoenac
Quos et aquae subeunt et aurae.)
Saa tilsyneladende tørt Verbet »gaar ind under« (subeunt) lyder, er det netop dette
Ord, som stemmer med det ulegemlige i disse Lunde, hvor Træerne staar lidt fra
hinanden ligesom Ordene i de latinske Sætninger; og det er rigtigt, at han bruger
samme Verbum for Vandene og Luftningene, medens flere af de danske Oversættelser
skifter Verbum (f. Eks. A. Glahnt Horats’ lyriske Digte i Udvalg \9\6x
I Musens Lund jeg vandrer fro,
hvor Kildevæld sig lønligt sno,
hvor sagte Vinde suse.
Det har jo ikke meget med Horats eller med Poesi at gøre.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
