Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TH. O.
Jeg har af og til i »Berlingske Tidende« læst anmeldelser af Th. O., der har
forekommet mig særdeles urimelige. Det urimeligste burde plukkes ud og aftrykkes
til oplysning, desværre har jeg forsømt at samle det. Det kan dog være nyttigt at give
et exempel fra de sidste dage. Om maleren Wildes udstilling hedder det bl. a.:
»Udstillingen præges på en behagelig måde af, at amtsforvalteren er en dannet mand,
der lever under dannede forhold; til hans bedste egenskaber hører desuden hans
farve«. Til hans bedste egenskaber hører »desuden« hans farvel
Hvad angår det os, om amtsforvalteren lever under »dannede« forhold? Er
det rimeligt at hænge som en slags parantes dertil, at hans farve er god? Vilde
det ikke være naturligt al gøre det til hovedsætningen — og hovedsagen — og lade
de dannede forhold træde tilbage? Dog ret skal være ret, Th. O. uddyber sagen
og forklarer Wildes betydning som kolorist ved at henvise til hans »gode forbilleder,
værker af Johan Rohde, Carl Holsøe og Krøyer«. Så er Wilde da at betragte
som en dannet elev af disse tre, indbyrdes jo hinanden også så lige mestre! Han
maa hermed siges at være sat på sin plads som kunstner, denne karakteristik
giver læseren en klar forestilling om hans kunstneriske evner og betydning. Ikke
sandt! Fra Holsøe har han fået den lækre smørfarve, fra Johan Rohde den
mandige tørhed og fra Krøyer vel noget »furioso« i foredraget. En bemærkning om.
at han med smag har »studeret gammel hollandsk og moderne fransk kunst«
fuldstændiggør billedet af ham.
Men ak, han kan alligevel pakke sammen med både sin smag og dannethed
og studierne i gammelt og nyt og forbillederne og det hele, han er og bliver kun
en dilettant, mens der er givet Rohde og Holsøe pladser på parnasset.
For Th. O. er det en gåde, hvorfor der er kommet et billede af Wilde til
galleriet, for mig er det snarere en gåde, hvorfor der ikke er kommet flere. På en
udstilling af hans billeder i kunstforeningen for nogle år siden, så man en hel række
pasteller af ham — nogle af dem var ogsaa på denne udstilling der var
fortrinlige i farve, form og komposition. Det er kun få, der herhjemme arbejder med pastel,
Wilde indtager alene derved en særstilling. 1 hans interiørbilleder virker farven med
den dybe og fyldige sødme, som kun pastellen har, formen er ofte så plastisk
skarpt skåren og farveskalaen i sig selv så ejendommelig og udpræget, at de
danske maleres ofte og højt priste evne til at male interiører måske har givet sig
smukkere udtryk i disse pasteller end i de fleste af deres arbejder, der idelig nævnes.
Jeg kendte kun Wildes kedelige udstillingsbilleder fra de senere år, derfor var
det mig, og jeg ved også mange andre en overraskelse at se disse fortrinlige
pasteller; han har med dem gjort en ganske personlig indsats, og det er flovt for Th. O.,
at han ikke ved det eller kan se det.
Drejede det sig nu kun om en enkelt vildledende anmeldelse af Wildes
arbejder, så var der endnu ingen grund til antikritik, det er ikke målet med disse par
linjer at gendrive en stupid kritik af Wildes malerkunst, men derimod at fremdrage
et exempel på en tilsyneladende saglig, i virkeligheden ganske dilettantisk kritik.
Dertil tror jeg, at det citerede er velegnet.
Kritik af kritik er en kilden sag, det bliver let indviklet, og til syvende og sidst
håber vi alle, at kunstnerne retter sig efter det ofte udtalte ord: Gør dit arbejde,
glæd dig om nogen forstår det og giv pokker i den, der ikke kan se dets værdi.
Engang imellem kan det dog måske være nyttigt, at et konkret exempel drages frem.
Der er allerede tidligere i »Klingen« fra anden side sagt hårde ord om
presse-kritiken, udtryk for den foragt, og man kan vel sige berettigede foragt, de fleste
kunstnere vistnok nærer for det meste af den kritik, der i øjeblikket skrives
herhjemme. Jeg tror ikke. at kritik af den art, der her er blevet citeret, er egnet til at
svække denne ringeagt. Leo ^wane.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
