Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KUNSTHISTORIE
Rektor J. K. Larsen akriver i Aarhus Stiftstidende 5. feb. 18 som følger:
» . . . Kunstværker fra den tid (tiden ned mod Perserkrigene) er ingenlunde, hvad
vi kalder fejlfri, men kunstnerne sled hæderligt.. . « osv.
Disse ord viser fortrinligt lægmandens opfattelse af kunstværket som værende
mer eller mindre »rigtigt«, mer eller mindre »fuldendt«. For den »dannede«, der har
sil syn paa kunst fra Lybke og konsorter, begynder kunsten til nød med de
evindelige »Ægyptere og Babyloniere«, kulminerer el par gange, førsl med Grækerne,
saa i Renaissancen, lilsidsl i Thorvaldsen, det øvrige bedømmes skolemesteragtigt
i forhold til disse »klassiske« »blomstringsperioder«, enten hæver kunslen sig mod
dem eller synker ned fra dem. Findes der el dannet menneske, der ikke sværger
til Pheidias, Raffael og Michelangelo?
Maatte der snart komme en kunsthistorie baaret af vor lids syn paa kunst.
Her skal kun nævnes et og andet, der maatte komme lil at staa i den. Førsl og
fremmest: al ligesaa mange opfattelsesarter der er, ligesaa mange arter kunst er der,
og de kan ikke vurderes indbyrdes. Hvorsomhelst den kunstneriske følelse under
sindets pres som ved en kortslutning naar det sikre, koncise udtryk for sin
steml-hed, der er det fuldendt kunst uden hensyn fil »dannede« anatomiske fornødenheder.
Vildmandens anelser, hans gru og raffinerede fantasi, hans uendelige mystik faar
eviggyldigt udtryk l skrækmasker, Iroldmandsmasker eller i udskaarne eller malede
sanseforvirrende ornamenter og figurer. Til andre tider hos andre folk søger
mystikken frem alene gennem farver, se f. eks. Limogesskrinet paa nationalmuseet (2. afd.
685 C). Laagel viser dybbroncefigurer silhouetagtigt mod lys blaagrøn og blaaviolel
bund, en lille skarp accent af lysgult findes i kors og glorier. Det hele lever, gærer
og ulmer, men del er jo ogsaa fra de mystisk brogede kirkeruders tid. Endvidere
vil bogen fortælle om, hvordan indianernes farveanslag f. eks. i deres lertøj, er
hvidt, sort, brunt og mørk engelskrødt, en dæmpet, behersket, kultiveret akkord. Vil
de give glædens polens, gribe de til papegøjefjer og løbe vild i ubehersket brogethed.
1 solklare snelande gives glædefølelsen mere enkeir og skingert, som en trompellyd,
i Grønland f. eks. dannebrogsrødt paa hvidt. Hvor en dansk fajance giver rødt og
grønt i blomsterornamenter, er følelsen ligesom undervejs, i en russisk kop kan
man se de samme farver slaa ud i fuld befriende fagerhed. Et kroatisk bondebroderi
giver glædefølelsen med ren citrongull paa hvidt, del er som lusinde lærker.
Og den stakkels neger, som har gjort omstaaende kvindefigur, har ikke været
mindre grebel i sit hjerte af pigebarnets almagt og afmagr, end Lionardo var det
overfor Mona Lisa. Pigebarnet i træ blev anderledes, men ikke mindre forslaaelig.
Tilsidst vil bogen fortælle, at den kunstner, der i vore dage føler sin
svaghed, hanker ikke mere forpligtet al søge støtte i akademiernes evige fotografier
efter Tizian og Velasques, han har pludselig faaet alle Ilders og alle folks kunst
lil sin raadighed og tør hæfte traaden ril hvor han vil.
5. Danneskjold-Samsøe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
