Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KUNSTNEREN*’
Tilflyet QntbrieU Munter
med’disse Linier *r: at vi»e. hvordan der i den nuværende »tormfulde Tid, trod« den
tilsyneladende l’orden, find in« den uunmf Lovmæssighed, som altid har behersket Kunsten«
Verden. og at pore Kede for, hvordan det, trod« den Ensartethed, tom aabcubart raader i den nuværende,
allerede stivnede Tid, er umuligt at finde nogen unison Sang; der findes blot et Kor, bror hver
enkelt Stemme ikke taber sig, men tværtimod vinder i Selvstændigbed — man kan ikke andet end anse
de forskellige Stemmers U ensarte thed »om en Force.
Den lykkelige Tid, vi lever i, er den store Befrielsens Tid, Befrielse fra det formelle, det
overfladiske. Det frie Meuneske er ikke blot paa Vej mod Højderne, men »tiger ogsaa oed i Dybet. Og
hvor ban« Vej end falder, bruger kan »ine t*jne og lytter opmærksomt Overalt spejder ban efter
Liv og længes efter at hor* den levende Aands Stemme, »om er skjult for de overfladiske. Det er
denne Aand, ban vil lære at forstaa.
Aanden er Livet« Kendetegn og ikke Formen, for ogsaa alle dode Ting har en Form. Det
ufhe Menneske »lutter fra Formen til Livet og forveksler tit det dode med det levende. Det frie
Manneske, som nu genfode«, »oger det, der kendetegner Livet, i Indholdet.
Den Lovbundetbed, »om ogsaa nu for Tiden træder saa klart frem. be«taar deri, at Kunstnerne,
efter Arten af deres Begavelser, deler *ig i to Grupper, der er forskellige fra hinanden baade med
Hensyn til Udgangspunkt og Maal. Det var godt, om denne Sondring vilde fremtrede stadig mere
personligt^ pointeret.
Den Ensartethed, »om præger bele Aandsli ret og giver sig Udtryk i en fælles Bestræbelse, er
den stærkt udtalte Tendens til at betone det indre i Stedet for det ydre Ensartetheden indenfor
Kunsten bestaar altsaa ikke deri, at alle Kunstnere minder om hinanden m. H. t. det formelle, men i,
at hver enkelt Kunstner i Stedet for planlos t at benytte sig af denne eller bin „skonne* eller »sande’*
Formel maalbevidst anvender en Form, der er hans egen, som Udtryksmiddel for tit eget aandehge
Indhold. Det er ikke paa Formen, men paa Indholdet.**) at man skal kende Kunstneren.
Saaledes »taar Henri Rousseau f. Eks. formelt udenfor Strommeu, idet der ingen Etiketter kan
fæstes til hans belt igennem personlige Form. Men hvad Indholdet angaar. er han mere intimt
knyttet til Tidens aandelige Stræben end mangen Kunstner, hvis Form er ulastelig „moderne*. Ved «in
beundringsværdige Foorm har Rousseau givet Udtryk for dot centrale i Tilværelsen, som jo for
Nutidens Kunstnere kun er et Faaskud til Kunst.***)
At vurdere et Værk efter den almindelige anerkendte Form har altid fort til de groveste
Mis-forstaaelser. Ud fra et »aadant stædigt fastholdt Synspunkt er der begaaet de mest kompromiterende
Uretfærdigheder. Paa denne Maade er alle »tore Kunstnere, hvis Indhold har krævet en usædvanlig
Form, blevet stemplet som Svindlere, taleutlose Lykkejæger*’ eller vanvittige Dekadenter.
Naar man forer en Samtale, prover man jo paa at forstaa Meningen uied det, der bh ver sagt.
Men i Kunaten bryder man sig aldrig om, ktad det er Kunstneren siger, man nojes med overfladisk
at_konstatere, fcrørdan han udtjkker sig.
* *
e
Betragter man Formen boa Nutidens Kunstnere finder man to Grupper: de „moderne* og de
„gammeldags". Efter Beskuerens Udviklingstrin berømmes eller dadle« saa Kunstneren.
Spørgsmaa-let om Kunstneren aandabgt tilhorer denne eller hin Fraktion kommer ikke med i Betragtning; hvad
han har paa Hjærte. det er ligegyldigt.
*) TU dwo« Af hsnriUf. der vetviUigst «r stillet til .Klingens* lUedlghed, skal Red. beaMtrfce. at skønt v*
Ingenlunde altid er I Stand til at fel«« Forfatteren, ter Afhandllngea dog eftrr vor Mening paaregn* Ikke
riag« Interesse »em et Formt fra en af de betydeligste af Feserne Indenfor den mederne Kunst paa at
fermniere en KiuMtfUosoO.
**) .Indhold* er ikke her taget t nogensomhelst .ilterser* Betydning. men brugt fer st betegne Summen af de
Indre Oplevelser, der tkke lader sig beskrive og »em Vwrket skylder sin TUbUvelac. Disse Oplevelser
til-hsrvr en Verden, dee Ikke kan naas ad Utener Vej. De kan alene skaffe sig Idtryk i ordleet Kunst — i
Malerkunsten gennem Linje og Farve, — og de tager kun t Nedstltfatlde Naturen tu Hjælp.
***) Se asJLn Artikel .Cber die Fertnfrag«’ 1 .Der btaue Retter*. Piper Verlag, MOnehen. S. Oplag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
