Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saaledes opitod et kunstnerisk Dekoratiousmaleri, der indgaar tom et Led i Teatret, ikke
mekaniske, men tom en levende, organisk Del, og danner en uy scenisk Enhed, der vil komme til at
daane Udgangspunktet for Fremlideni tccneritke Kompositioner.
Den »tabende Kunstner fødes til Verden med en egen Drøm i Sjælen; og hele hans raiton
d’etre er Virkeliggørelsen af denne Drøm. Hele hans Begavelse er rettet udelukkende mod dette ene
Maal. Derfor er det, han er saa indesluttet og væbnet mod alle tilfældig« Indtryk, han ril ikke lade
tig rive med af Døgnets Stramninger, men holder sig for sig selv og er fordtfmt ti] at blive
mitfor-itaaet, der er ingen der. bryder tig om ham, eller skænker ham nogen Opmærkiomhed. Saadanne
Kunstnere er ofte daar lige Elever i Skolen, har svært ved at lystre, dumper til Eksaminerne og regnet,
•elv af Kammeraterne for smaat begavede. De ser paa Kunsten og Verden omkring sig med deres
egne Øjne. S aar de skildrer Naturen, gør de det paa deres egen Maade; de kan heller ikke her fin*
de sig tilrette med de engang fastslaaede Principper. Saaledes bliver de ved Begyndelsen af deres
Kunstnerhane og ofte mange Aar igennem betragtet som „Andenrangskunstnere-.
Nyskaberen gaar sin egen vanskelige Vej lige imod Maalet. N aar Kunsthistorikeren siden ser
tilbage paa hans Liv, ser han en lige Linie. Han ser at, Stregen (Tegningen) og Farven (Harmonien)
ikke under hans Udvikling har forandret Karakter, men kun har fortættet og lutret lig. Tegning og
Harmoni er den nyskabende Kunstner medfødt. Han benytter de kunstneriske Midler paa sin Maade.
I hans mest forskelligartede Arbejder er det let at finde det samme fælles Præg. Hans linje og
han« Farve tjener ham som Redskaber til at udtrykke hans Sjæls Drøm; i andre Formaals Tjeneste
tTigter de.
Nyskaberen faar Undervisning af andre Kunstnere. Men det er ham ikke muligt at antage
nogen fremmed Form og løsrive sig fra sin egen. Andret Hjælp kan være ham til Nytte, men den har
ingen væsentlig Betydning for ham. Det falder udenfor hans Evners Rækkevidde nøje at gengive
noget „som det er*. Han er ude af Stand til nøjagtigt at gengive Naturen, den er ham kun en
nødvendig Forudsætning. Af Naturen rundt omkring sig skaber han ubevidst en indre Verden. Han
gengiver ikke selve Tingene men Aanden i dem, s aa dan som de fremtræder for hana indre Øje; det
er, hvad han forstaar ved at gengive Naturen rsom man ser denu. Her er Aarsagen til de saakaldte
Tegnefejl.
Haanden er ubevidst og mekanisk underordnet Sjælen, og Kunstneren er ikke tilfreds med sit
Arbejde, for det er et nøjagtigt Udtryk for det, der bar foresvævet ham. Arbejdet er altsaa først
og fremmest et tydeligt Udtryk for Kunstnerens Sjæl, herpaa kender man Nyskaberen. En Kopi af
Værket faar straks et Præg af Svaghed og Karakterloshed.
Den nyskabende Kunstner har altsaa ikke nogen direkte ydre Paa rir km ag behov. Den skaben-
de Virksomhed er for ham en indre Oplevelse. Den er et Naturfænomen, der har gjort hans Sjæl
rigere. Er han endnu ikke naaet saa vidt, han vil dog engang paa en eller anden Maade realisere
Drømmen, saalsenge den endnu lever i ham. Det han, trænger til, er i Modsætning til Virtuosen en
indre Udvikling.
• • *
Personlighed er altsaa den skabende Kunstner medfodt en Personlighed, der med bringende
Nødvendighed giver sig Udslag i u> nøje forbundne Retninger, idet den indre Verden, Kunstnerens
Drøm, søger at skaffe sig Udtryk ved de kunstneriske Midler og et helt igennem personligt
kunstnerisk Sprog.
Det er saa selvfølgelig en Ting, og alligevel noget, der bestandigt bliver overset Særlig i de
atore Malstrømmes Tid, i vor Tid t Eks., bedømmes Kunstneren tit, ikke efter Kontinuiteten mellem
hans Stræben og de kunstneriske Midler, men udelukkende efter det sidste, der altid tkal være
„moderne*. Man bebrejder ofte en Kunstner hans bedste Egenskaber; hans Egenart, det, at han ikke
bekender tig til det sidste Credo, og man beskylder ham for at vær« efter sin Tid. Man hænger tig
i Formen, for det er lettere at danne sig et Skøn over det ydre end over det indre; netop i vor
Tid beskæftiger man aig altid med det ydre> trods de store aandelige Omvæltninger, der fuldbyrde*
nu. Man sysler altid med det ydre, en daar lig \ ane fra en Periode af yderliggaaendo Materialisme.
Efter dette System bestemme« Kunstnerne efter rent ydre Kendetegn, morteres og bliver bundet sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
