Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilsidst med en Toldekniv den Smule Haand af, der var tilbage, men Livers Realitet
har kun gjort ham mere bizarr. Han horer til dem, der siges at digte »futuristisk«.
I hans Digre kan der være stærke Farver, blide Overgange, brutale Spring,
vanvittige Indfald. Spag og Alvor, men ikke noget »vrron-vrron af den barnlige og
gammelkendte Slags, som Windlng skrev om forleden. Hvad har den med
»Futurisme« at gøre?
Andre er sluppet for selve Skyttegravens Haardhed — men har forøvrigt
ligget l Krig, saalænge de har level. Til dem horer Modigliani og den mægtige Ortiz
— den spanske Markts og Maler — som i sit blaa Flojl og sin Firskaarenhed
minder om en Kæmpe-Blækflaske. Polakken Kisling — jfr. Blomstermaleriet hos Tetzen
Lund — horer ogsaa til dem. De er for krigerske til at udholde det stillestaaende
Skyttegravsliv.
Figaromanden tør ikke spørge dem af Angst for Følgerne: men han forstaar
paa, hvad de siger, ar Krig og Kunst i deres Øine ikke kommer hinanden ved.
Klyngen er i stadig Bevægelse. Nogle gaar, andre kommer i Stedet.
Afløsningen er altid parat. Den svenske Billedhugger Frisendal og den danske Maler
Anton D. kommer ud fra »Rotonden« paa den anden Side Boulevarden. De faar Øje
paa Dorne og bliver tørstige. De har været paa Frisendals Atelier, og D. er
bevæget over Svenskerens nyeste Arbejde: »Il fait, tout seul. un Rodin — å la main,«
siger han. Og Klyngen ler.
En tyk, bleg Løjrnanr af »MinisteriaJdivisionen« kommer slentrende og
aaben-barer en Fistelstemme af den skringresre Art. Det er Guillaume Apollinaire,
Forfatteren til der noget platte Værk »Le poéte assassiné«. Man paabegynder en
Diskussion om det moderne Dramas Kaar i disse stygge Krigstider. Apollinaire har
skrevet et surrealistisk Drama, »Les mamelles de Therese,« der nylig, trods Krig og
Død, har sat Sindene paa Montpamasse i hæftigt Oprør. Del blev opført under
Kunstbladet »Sic«s Auspicier. Publikum stillede sig noget tvivlraadigt. Dramaet havde
det Held samtidig at blive betragtet som Tragedie, Farce og Moqueurstykke,
beregnet paa at holde det agtværdige Borgerskab for Nar. Apollinaire paastod, at
han havde meget tilovers for alle tre Opfattelser.
Af Handlingen kunde man Intet — eller alt — udlede: Therese erklærede i et
Skænderi med sin Mand, at nu vilde hun ikke længer føde hans Børn, hvilket var en
altfor besværlig og kedsommelig Proces. Hun vilde nu selv være Mand og begynde
paa egen Haand. Efter denne Erklæring greb hun om sine Bryster og kastede dem
ned blandt Publikum, hvor der opstod hidsigt Slagsmaal om de to Celluloidkugler.
Therese var nu Mand og tog Navnet Theresias.
Men hendes tidligere Ægtemand var ikke det Pjok, der uden videre fandt sig
i en saadan Behandling. »Nuvel,« sagde han, »vil du svigte Stat og Hjem, skal jeg
nok klare mig selv I« — Hvorefter han alene ved sin misogyne Viljes Magt fremstillede
40,157 Børn 1 én Uge — en uventet Befolkningstilvækst, der meget naturligt
fremkaldte Hungersnød paa Zanzibar, hvor Handlingen gik for sig.
Journalisten fra »Figaro« udbad sig Apollinaires inderste Hensigt med dette
Drama, men afbrødes ved det norske Ægtepar Diriks’ Komme. Aftenen var hed og
Diriks havde smidt sin Flip, men i hans Frakkeopslag glimtede Æreslegionens
røde Roset. Den gamle Stridsmands Ankomst var i de Dage Signalet til Kamp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
