- Project Runeberg -  Klingen / 1. Aarg. 1917-1918 /
[9.10:21]

(1917-1920)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dotre, som hver har en Blomst i Haaret. Endvidere nogle af hans Elever, som
han giver Timer i Malerkunst og Musik, den ældste er over de 70 og maler nogle
forfærdelige Billeder. Men spørger man Rousseau, hvordan det gaar, svarer han
ufravigelig:

»11 marche bien.«

Endelig nogle unge Malere og Forfattere.

Rousseau er hjemme i alle Grene af Kunsten, han reklamerer paa sit
Dørskilt med: »Cours de diction, musique, peinture et solfége.« Han spiller lige saa
smukt paa Violin, som han maler; han komponerer og skriver Vers, og der
foreligger fra hans Haand et Skuespil, som har været indsendt til Comédie Fran^aise;
han fik det imidlertid høfligst tilbagesendt, da Omkostningerne ved at sætte det i
Scene vilde blive altfor uoverkommelige.

Den Soirée, jeg tænker paa, var efter Programmet literær-filosofisk. — Der
bliver snakket og leet og drukket en Masse Vin, og da Stemningen begynder at blive
bakkantisk, forlader Damen med de fire Døtre ubemærket Forsamlingen. Da
Klokken er henad tolv er Værelset et Kaos, og midt i det hele staar den gamle
Rousseau foran det legemstore Portræt af sin afdøde Hustru og blæser paa Fløjte
med Taarer i Øjnene, medens han tripper til med begge Fødder.

Men Rousseaus Elever foretrækker Eksamensdagene, naar Forældrene er
anbragt paa Stolene langs Væggen, og Rousseau meget nervøs er trukket i sin
sorte Frakke med violet Baand i Knaphullet, — han har været Tegnelærer ved en
Skole, og Staten har belønnet denne hans Virksomhed med Palmes académiques.
— Prøven er sluttet, ligesaa hurtigt som den er begyndt, for ingen af Eleverne
gør, hvad Rousseau siger, de spiller gale Stykker og spiller forkert. Eleverne er
hans Kors.

Rousseau har allerede i mange Aar sendt sine Billeder ind til Indépendants.
Her har han vundet sit Ry, og han har været med til at give Udstillingen dens
Præg. Rousseaus Billeder er den store Sensation. Der staar i hundredvis af
nysgerrige foran dem og ler. I de to Maaneder Udstillingen varer er der stadig Opløb
foran hans Billeder. Folk bliver paa Hat med hinanden under den løftede
Stemning. Jeg har aldrig nogensinde i et Teater eller et Cirkus været ude for en
saadan Munterhed som foran Rousseaus »Les souverains.c

Kun nogle faa Aar senere hang hans Arbejder paa Hæderspladsen paa Salon
d’Automne. 1 en lille Sal, hvor der midt paa Gulvet stod en af Maillols skønneste
Skulpturer, hang der paa Bagvæggen et Kæmpelærred af Rousseau, et af disse
Urskovslandskaber, som Minderne fra Mexiko bestandig inspirerede ham til. Dette
Held, der ikke skyldtes Protektion eller nogen anden tilfældig Aarsag, men alen«
Billedets egen overvældende Skønhed, skaffede ham flere oprigtige Beundrere, og
man beklagede, at Gobelinindustrien ikke købte den Slags Ting.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Feb 14 19:52:11 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/klingen/1/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free