Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fra Toldvæsenet, ansaa ham for en ren Nar. Rousseau malede fra Morgen til
Aften, han tjente Penge og købte en Mængde dyre Gaver til hende, men alt
forgæves. Han trængte ind paa hende om at faa Papirerne bragt i Orden til
Brylluppet. Men hun tænkte bare paa at blive af med ham og sagde:
»Det kan De selv sørge for.«
Hun havde ikke et Øjeblik tænkt paa at gifte sig med ham, men han tog
hende straks paa Ordet, bragte Formaliteterne i Orden og lod lyse til Ægteskab.
En Dag indfandt han sig saa hos hende sammen med en god Ven af sig og
bad hende følge med. Hvorhen? Til Kirken. Hun blev gal i Hovedet og smækkede
Døren i for ham. Da de var kommet ned ad Trapperne, og Rousseau havde faaet
tørret Taareme af Øjnene, sagde Vennen:
»Du skulde ta’ at forlange dine Presenter tilbage.«
Men Rousseau svarede:
»Hun har ogsaa givet mig nogle Presenter, nogle Sløjfer og smaa Erindringer
•om jeg vil beholde.«
»Hvad vil du nu gøre?« spurgte Yennen.
»Je oontinuerai,« svarede Rousseau.
Og saadan gik det ogsaa. — En Dag kom Rousseau hen til mig og sagde, at
der var noget, han gerne vilde tale med mig om, jeg skulde skrive en Attest for
at han ikke var imbecil, og at jeg havde nogle Billeder af ham, som jeg var glad
ved. Som jeg erfarede, var han fremkommet med den samme Anmodning til flere
andre af sine Venner. Han samlede saa disse Attester for at kunne forelægge dem
for Pigens Fader ©g bevise ham sort paa hvidt, at han var ligesaa fornuftigt et
Menneske som ethvert andet. Det var hans Natur imod at ville noget uden at
kunne gennemføre det, og endnu paa sit Dødsleje sendte han forgæves Bud efter
hende.
♦ *
*
Jeg har kun kendt Rousseau, da han var en gammel Mand. Han kom og
besøgte mig i et forhenværende Kloster paa Boulevard des Invalides. De høje
Vinduer er vidtaabne og nede fra Parken strømmer Aftenluften over den gamle
Terrasse ind i Værelset. Det er mørkt, jeg kan næsten ikke se ham, jeg hører kun
hans smukke Stemme, der har noget højtideligt ved sig. Han fortæller om Mexiko,
de gamle Skove og de vilde Dyr. Saa taler han om Krig, søm han afskyr. Han
bliver helt heftig.
»Naar en Konge vil føre Krig, skulde en Moder gaa op til ham og forbyde
ham det.«
Den 14. Juli 1910 — den sidste Juli han oplevede — besøgte jeg ham tidligt
om Morgenen paa hans Værelse. Han er netop i Færd med at skænke Vin i Glassene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
