- Project Runeberg -  Klingen / 1. Aarg. 1917-1918 /
[11-12:18]

(1917-1920)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OLIEFARVE

C^liefarven er den mest benyttede af alle Materialer, der anvendes til Maleri;
og den taalmodigste. Den tillader næsten enhver Behandlingsmaade. Som Følge
heraf bliver den mishandlet i ikke ringe Grad. Hvilket Spring er der ikke fra en
moderne Malers Anvendelse af Oliefarven og til f. Eks. Lucas Cranachs
Behandling af det samme Materiale; dér kommer Nutidens Maler tilkort; hans Billeder
vil sikkert længst være ødelagte, medens den gamle Malers Billeder endnu i flere
hundrede Aar holder sig friske og velbevarede; — kun fordi denne har kendt
sine Materialer og været omhyggelig med deres Behandling.

MALEGRUND -

Lærred, Træplader, Pap — Metalplader kan bruges til at male paa, men maa først
præpareres. Fortidens Malere malede oftest paa Træplader, der har den Fordel
ikke at arbejde saa stærkt som Lærred. Et middelstort Billede paa Lærred kan i
fugtigt Vejr udvide sig ca. 1 cm for ved tørt Vejr igen at trække sig stramt.
Saa-længe Farven endnu en elastisk, følger den med, men efterhaanden, som den
bliver haara, revner den, først i uendelig fine Sprækker, senere mere. Træplader er
mere konstante, men maa paa Bagsiden være forsynede med Revler, som hindrer,
at Pladerne krummer sig, eller man maa bruge krydsfinérede Plader; dog er det
i Handelen værende Krydsfinér ikke at anbefale, da det er saa bulet og som
Regel slet sammenlimet, saa det alligevel slaar sig. Enhver fast, god Træsort, der
ikke er harpiksholdig, egner sig til Malegrund, Mahogny, Nøddetræ, Eg, Whltewood,
osv. Pladerne grunderes først med en tynd, tørrende Oliefarve, derefter spartles og
slibes de og stryges til Slut over med en mager, mat Oliefarve. Pap er rigtig godt
at male paa, har egentlig kun den Fejl, at Publikum nærer en grænseløs Foragt
for et Billede, der »kun« er malet paa Pap. Kobberplader og Aluminium er ogsaa
gode at male paa, Plader af Zink og Blik derimod ikke. Lærred er jo i Nutiden
det mest anvendte, og hvis man selv har Lyst at præparere det. kan man godt;
Lærredet spændes stramt ud og overstryges med et tyndt Limafkog, der bevirker,
at det strammes, og som, naar det er tørt, giver Lærredet en vis Stivhed;
samtidig beskytter Limen Traadene for Oliens Indvirken. (Olie kan nemlig bevirke,
at Lærredet skørner eller raadner). Derefter stryges eller spartles det over med
en Masse, der er er noget forskellig, eftersom man ønsker en stærktsugende,
halv-sugende eller ikke sugende Malegrund. Den bestaar for det meste af Kridt, kogt
Lim og Fernis i forskellige Blandingsforhold. Kridt og Lim alene giver en stærkt
sugende Bund, Kridt, Lim og Fernis en halvsugende. Ved nogle Forsøg finder
man, hvad der passer. Et godt Hørlærred eller Kløtzel er at foretrække til Maler-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Feb 14 19:52:11 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/klingen/1/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free