Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SOMMERDAG
DET cr cn af de første lune Dage.
Jeg ligger nede ved Fjorden og ser fortabt ud over den dosige Flade. Atmosfæren er så frodig:
mod Syd blomstrer store blåhvide Skyer med runde fulde Knopper. Over Vandet hviler en blåbrun
Dis; af og til ser jeg nogle blinkende Glimt Mågerne som langsomt svinger deres
Perlemors-vinger mod Solen.
I den lave Strand foran mig spadserer to langbenede Vadefugle, gammelkloge og alvorlige:
og over mit Hoved summer et Hav af Insekter. På den anden Side af Fjorden er der en MøUe;
dens Vinger står stille; og jeg har kun eet Ønske, at de måtte begynde at gå. Men Mollen sover.
ligesom Tiden; og også det er godt. tænker jeg.
Der Lægger sig et Slor over min Bevidsthed og mine Sanser..
Saa ser jeg en ung Kvinde komme gående langs Stranden. Jeg ser hende ikke ret tydeligt,
men efterhånden som hun kommer nærmere, er hun mig kendt. Jeg legede jo med hende som
lille Dreng; men hun blev borte for mig, og jeg husker ikke engang hendes Navn.
Hun står mig ganske nser og ser på mig; og det falder mig ind. at hun ikke har forandret
sig. Hun har endnu de små Krøller ved Ørene, og hendes Baracmund smiler ligeså letsindigt som
før. Jeg mærker den lune Duft fra hendes Legeme, cn Duft af Mælk og Jord og Æbler. »Hvor
kommer du fra?** hvisker jeg.
Men hun bare smiler og lukker sine brune Øjne.
Saa bøjer hun sig ned og giver mig et Kys af sine kølig varme Frugtlæber. Jeg slår Armene
om hende, men da hører jeg en klingende Latter. En Måge. der kredser over mit Hoved, har
vækket mig.
Jeg har vist sovet længe. Solen er omtrent nede. og Luften er blevet klar og let. De
blomstrende Skyer er nu en hvid Kæde af vandrende Alper. Fra vor Syrenbusk, der står som et stille
Springvand, lyder Nattergalens: tylli. tylli. lyllil — Pan der spiller paa sin Fløjte.
Og pludselig får jeg Øje på Møllen; nu går den; ustandselig, ustandselig drejer den sine
Vinger mod Aftenhimlen.
Tiden cr igen over mig DITLEFF VON ZEPPEUN
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
