Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidt om Grænsen mellem Poesi og Malekunst
rjMUST er del for ot smaa, at de evige Sandheder er sagt
aaa mange Gange for. Vort liv og vore Tanker fra
Vugge til Grav er Imitation. Vi imiterer naar vi fode« og
naar vi digter, vi imiterer naar vi planter Kaal og naar vi
lægger os til al do.
Alfred de Musset bar herom skrevet disse tre Linjer:
Il faul Otre ignorant comme un maitre d’école
pour se flatter de dire une scute parole
que personne ici bas n’ail pu dire avant vous.
Derfor er det som jeg vil sige i denne .Artikel: ut pir lunt
poau, selvfolgelig sagt fer. De gamle sagde det i de
klas&i-ake Tider og vi maa tilbage til dem, Ihi selvfolgelig havde de
Ret: Malekunalea er stum Poesi.
Men saa er Spergsmaalel: hvad er Poesi? - Maaske ved
jeg, hvad det er, ihvertfald aner jeg del — men det horer til
den Slags Ting jeg ikke er saa losset at ville delinere. Jeg
ril hellere komme til det ad Omveje. Vi véd alle — eller
tror at vide hvad el Maleri er! Maaske kan vi da tinde
Poesiens Viesen ved at tegne Grænsen mellem den og
Male-kunsten. Det er der mange der har forsogt for — og med
forskellige Resultater; lad mig da slaa til Lyd lor min
Mening. den er ikke galere end de andres.
Hiond! dem der bar arbejdet i Ma’.e- og Digtekunstens
Grænseland var i de allenrldste Tider almindelig agtede Folk
som Simooides. der opfandt Sætningen u. p. p., desuden Ilo-
rals, Aristoleles, l’lnloslraterne og Plulark. Datidens
Kunstnere sogie saa godi som udelukkende deres Forbilleder i
Religionen og hos Digterne; hos Romerne med en mere
objektiv, almen menneskelig L’ndeistrom, end hos de stærkt
psykologisk interesserede Hellenere. De ovennævnte
Kunsthistorikere kom derfor alle til det Resultal, al de to
Kunstarter stod uadskilleligt sammen, som Bom af samme Ophav;
Pluiack stillede dem endogsaa saa ner, at han paastod, at de
ener Hensigt og Kmner var én og den samme, kun adskille
ved Fremstillelsens Midler og Maade.
Aristoleles hævder, at Efterligningen er Kunstens
Livsnerve og han har en betinget Ret heri, navnlig da bons
Samtids Kunstnere havde en ganske aparte
F.fterlignelses-metude Gengivelsen af Digternes og Mytologiens Episoder
var Mærk! allegorisk. De livlose Ting i Naturen afbildede
man som Regel i Menneskeskikkelse; i et Billede af Herkules’
Uedrifler var hele Landskabet, hvori Begivenheden fandi Sted
ufbildet i en lovkrnnset Kvindes Skikkelse. Anden
Fremgangsmåde kendte man ikke for Augusti Tid, da opfandt,
skriver Plinius. den romerske Inlrriormaler l.udius
Landskabsmaleriet.
Engang vel begyndt, holdt man sig til • Allegorisleriel« op
igennem Sekterne. I Middelalderen, da Allegorierne spillede
saa mægtig en Rolle baadc i Prosa og Poesi, blev ogsaa
Malerne smillet deraf. Men da de i Modsætning lil Digternea
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
