Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVAD ER MODERNE KUNST
AF WIIJ.AIU) HUSTINGTON WHIG I IT
IS1.UTTKT)
Vlil) de nye Melodrr* Indførelse er del derfor ikke
mærkeligt, ot Kunstens illustrative Side reduceres til el Minimum.
Fjernelsen af nlle Overllodigheder fra Kunst er blot en Del
af cn Stræben imod Afklaring. Da Kunstens sande Prøvelse
ligger i dent subjektive Styrke, har moderne Kunstnere sagt
■t bigotc deret Arbejde for alle Hensyn undtagen for dem,
som er direkte forbundet med Maleriets primære Funktion.
Denne Adskillelscsproces bevæger sig Haand i tUiml med
Udviklingen af dr nye Metoder. Forsi formede den sig som
Forvridning af de naturiige Ting. Træers, Bakkers og Huset,
ja, selv Menneskers tilfældige Skikkelse blev forandret for
at tvinges i den eiacte Form. som Billedelt Komposition
krævede. Ved en konstant L’develse af drnne Forfalskning
blev Tingene gradvis narsten ukendelige. Tilsids! var den
illustrative Hindring helt ophævet. Det var den logiske Folge af
den moderne Proces’s Sterilisering. For at ticdommo et
Billede rigligt, maa man ikke betragte del som en blot
Gengivelse af lJvel eller som cn Anekdote; man maa medbringe
en Intelligens, der formaar at opfatte el indviklet Kontrapunkt
Mænd som Cclesli, Zanclii, Pndovnnino og Bonooi bliver aldrig
Illustratorer telv i Ordcis fomcmilc Betydning men Kompo
sitarer, hvis Maal rr ud af del forliaandrnvierrnde Materiale
at skabe en broget Idrverdeu.
Skulde Kunst bedommes od fra et billedligt og lealitlisk
Syntpunkt. kunde vi fimir mange faglige Hanndværkcre. der
udsvede en lige saa stærk objektiv Virktnmlird, der stod paa
Højdepunktet af ægle kunstneriik Værd — d. v. t.
Haandvær-krre tom naaede en lige taa akkurat og exact Skildring ar
Na; uren. som gengav gængse Stemninger og sjælelige
Synspunkter lige taa nojagligt, og som fremtid lede overfladiske
Sjælsrorelser lige taa dramatisk. Velazqucis Philip IV, Titian’t
Kejser Karl V, Holbcins Ambassadørerne, Goardi’s Cunal
Crandr, Venediy, Manlrgna’t Dtn dtde Krislus og Diirer’t
Fin nogne Kvinder gengiver Emnet med den tamme
om-hyggelige Punklligbeil som Kl Greco’s Kristi Opstandelse,
Giollo’t Srtagrlu af Konet. Mataccio’s Sanrt Peter døber
Hedningerne, Tinlorello’s Sand Xlairus’ Mirakel, Michelangelo’s
Solens og .Kunnens SkuMte og Huliens’ dreven og Grevinden
af Al tindet. Men disse sidste Hilleder er betydningsfulde af
mere end billedlige Gruudr. Font og fremmeti er de
Kom-posiiiuner og som saadnn af æstetisk Værdi. Kun sekundært
kan de værdsættes som Fiemstillinger af naturiige Ung. 1 de
førstnævnte Billeder findes ingen synliHisk Sidestilling af
fule-lig Form. Saadnnne Malerier fremstiller kun »Emnet«,
behandlet troværdigt ug virkningsfuldt. Som Kunstgenstande maa de
haandværktmirssigl sel regnes blandt de bedste Eksempler
paa teknisk Færdighed i Kunsthistorien. Men tom Bidrag til
Udviklingen af den rene Kunst rr de værdilnte.
Naar det fastslaas, al Modernisterne har ændrel Kunstent
Kvalitet, men ikke dr ns Natur, menes der ikke dermed, al
Fortidens Mestre, tdv med begrænsede Midler, ikke i mange
Tilfælde skulde have ovn Huje! Nutidens M:end, som ejer mere
vidlumtpændendc Midler, i kunstnerisk Bednft. Den plastiske
Forms store Komposilorer har paa Grund af deres
overvældende Evner med tmaa Midler tkabl stnrre Mesterværker end
mindre Mænd med store Midler. For Eksempel overgaar Goya
som Kunstner Manet, og Rembrnndt tlaar hojt over Daumier.
Dette Princip holder Slik i al Kunst. Balzac, der ikke kendte
moderne, literære Metoder, er tlorre end George Moore. de
moderne Metoders Mester. Og Beethoveo vedbliver tladig al
at være den kolossale Skikkelie indenfor Mutikken, lil Trods
for ni Richard StrauvV moderne Metoder bar faaet en i højeste
Grad udvidet Bækkevidde. Metoder er unyttige, naar den
skabende Vilje mangler. Men naar dette indrammet, l hvilket er
den Sien, tom næsten alle moderne Kunstkritikere ubevidst
snubler ovcrl, taa er de ny« og fyldigere Metoder, selv i
Hænderne paa ringere Mænd. ikke de rette Ting al latterliggøre.
Det maa ikke glemmes, al Inddelingen mellem gammel
og moderne Kunst ikke er lige tlor. Moderne Kunsl begyndte
med Delacroix (or mindre end hundrede Aar tiden, medens
Kunsten lige til den Tid tiavde mange Anrhundreder. i hvilke
den fuldstændigt kunde udnytte dent Resourcers Muligheder.
De nye Meloder er saa unge. at Malerne ikke har hafl Tid til
al erhverve sig del Herredomme over Materialet, uden hvilket
den hojesle l’ræstation er umulig. Selv i den prisværdigste
moderne Kunst mærker vi den intellektuelle Bestræbelse for
al baandlere nyt Værktøj, som er karakteristisk for
Umodenhed. Kenuir. den starsle Repræsentant for de impressionistiske
Midler, oplevede fnrsl sit artiatisJic Fremskridt i Alderdommen
efter et langt 1-iv. opfyldt af vantkelige Studier og
Expcri-menter. Hnns Lærreder efler 1903 er de forste. i hvilke vi
foler den lethed i Foredraget og den Styrke, som kun
kommer efler en langsom og ihærdig Gennemsivningsproces. Man
sammenligne for Eksempel hans lidlige og populære Le
Jfou-lin de la (Mette med hant lencre Portrætter, saadanne soaa
Madame T. el »on Fils og Le Petit Peintre, og Fremskridtet
er siraks iøjnefaldende.
Udviklingen af Midlerne skyldes de tamme Lov« som
Fremskridtet indenfor enhver anden menneskebg Stræben. De største
Kuntlnere er altid Kulminationen af lange, eksperimenterende
Perioder. I delle er de altid eklektiske. Ordningen af
Iagttage lier er I sig selv et saa opslugende Arbejde, al del ikke
giver Lejlighed til en fri Udøvelse af deis skabende Vilje. Det
blændende, geniale Frembrud i Renæssancetiden var
Frembruddet af Generationers opsamlcde Kraft Den moderne
Kuntl, der ikke har nogen Midlernes Tradition, lur
undergravet og splittet sine Repræsentanten« Vitalitet ved, at de er
blevet forledt af Nødvendigheden af empiriske Undersøgelser.
Det er af denne Grund, al vi i moderne Kuntl ikke har nogle
Mænd, tom kommer taa nær op til det fuldendte som mange
af de ældre Malere. Men havde Rub«ru med sin kolossale
Vision hafl Adgang lil modems Metoder, vil ham Værk have
været kraftigere i Inlcntitel. og Rækkevidden vilde have været
mere vidtomspændende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
