Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
icri. Dens sande Betydning blev »uledes fordunklet af
Kunstnerens Selvtilfredshed. En ?aa stor Kunstner som Giorgione
betragtede Farven fra det konventionelle Synspunkt og
for-sogte nidrig at afvige for at finde dens dybere Mening. De
gamle Mestre fyldte disse Lærreder med Skygger og Lys uden
at ane. at selve Lyset blot er et andet Navn for Farven.
Den moderne Kunsts Historie er kort og godt Formens
Udvikling ved Hjælp af Farven — d. v. s. moderne Kunst
stræber hen imod Materialets Afklaring. Farven er i Stand til at
frembringe alle de Virkninger, som er mulige for sort og hvidt,
og desuden i Stand lil at vække cn intensere Følelse. Det vnr
forst, da Delacroix. den forste store Modernist, traadte frem,
at Fanens dramatiske Egenskaber blev forstaaet. Men selv
hos ham var Opfattelsen saa ringe, at de Virkninger, han
naa-ede, kun i ringe Grad var virkningsfulde. Efler Delacroix forte
yderligere Farvcexperimenter til den realistiske
Fremstilling af visse Phaser i Naturen. Det gamle, ligevægtige
System: at kopiere Træer i gront, Skygger i sort og Himle i
blaat skabte ikke. som man i Almindelighed troede. Realisme.
Medens Naturen ud fra en overfladisk Betragtning fremtraadte
med de angivne Farver, saa aabenbarede en nojere Iagttagelse
senere den Kendsgerning, at el gronl Træ i ligegyldigt
hvilken Belysning indeholder en Variation af Farver, at alle
solbeskinnede Himle har en Smule gult i sig. og at Skyggerne
som Folge deraf snarere er violette end sorte. Denne nyligt
opgravede Ly s-realisme blev de yngres Kampskrig i de sidste
Aartier af del nittende Aarhundrede og naaede sin Forlosning
i den Bevægelse, der fejlagtigt blev kaldt Impressionismen, et
Ord, som filologisk stod i Strid med det. den ønskede at
belyse. De gamle havde malet et Landskab saaledes. som del
kort og godt viste sig for dem ved forste Djekast.
Impressionisterne, som var interesserede i Naturen som el Fænomen,
bvor Lyset spillede den altbeherskende Rolle, overførte den
haandgribeligt paa Lærredet ud fra dette Synspunkt.
Cczannc, som saa køligere paa deres Tænkemaadc, saa
deres llegrænsninger. Medens de arbejdede paa alle deres
at-niosphæriskc Formaal, gik han dybere ned i Farvens Væsen,
og ved lljaclp ar denne Viden skabte han Form saa vel som
Lys. Dette var det næste Skridt fremad i Udviklingen af de
moderne Metoder. Med ham begyndte Farven al nærme sig
sin sande og sidste Betydning som et levende Element. Senere
gjorde andre Kunstnere ved Hjæip af Videnskabsnuend som
Chevretd. Supervillc, Helmholt/ og Rood forskellige Afstikkere
ind paa Farvens Gebet; men deres Foretagender slog fejl.
Saa kom Matisse, som forbedrede Farvens harmoniske Side.
Men fordi han ikke kendte Cézanne’s dybere Ijere. lykkedes
del ham kun at fabrikere en glimrcade komponeret, dekorativ
Kunst. Ikke førend Synchromislemet Fremtræden, hvis første
ofTenllige Udstilling fandt Sled i Munchcn i 1913, blev der gjort
flere indgribende Fremskridt. Disse Kunstnere fuldendte
Cé-zannc. idel de afklarede lians dunkelt anede Forskrifter.
For al forstaa Malerkunstens Grundbelydning er det
nødvendigt at revidere vor Bedømmelses Metode. Endnu har
ingen .Esletikcr givet Prinappcmr for cn Kunst vurdering. Taine
fremsatte mange oplysende Hypothescr angaaende Formens
Grundprincipper; men Kritikerne har ikke lagt særligt Mærke
dertil. Fordomme, personlig Smag. Metafysik, ja endog
personlig Forkærlighed behersker stadig Verdens Domme og
Vurderinger. Vi er Slaver af Tegningens Akkuratesse, af Motivets
Nydelighed, af hele den lange Række af materielle Hensyn,
som er Repræsentanter for de organiske og intellektuelle
Egenskaber i et Kunstværk. Det er meget almindeligt at
finde Kritikker — selv fra de hojeste Kilder — som roser
eller dadler et Billede i Overensstemmelse med dels lighed
med det reelle Sujet. Saadanne Iagttagelser er forvirrende
og Sagen uvedkommende. Var Realismen Kunstens Maal,
vilde Malerkunsten altid slaa uendeligt langt under livet
et rent og skært Aftryksbillede af vor daglige Exislens. altid
mangelfuldt i dels Illusion. Det Øjeblik vi tillægger Malerier
andre Værdier end rent æstetiske — hvad enten Malerierne
er gamle eller moderne — staar vi overfor cn saa uhyre og
forskelligartet Kritik, at Kaos og Vildfarelse er uundgaaelig.
Til Slut vil vi finde, at vore Slutninger har deres Præmisser,
ikke i selve Kunstværket, men i personlige og udenfor
Kunstværket liggende Hensyn. For at et Rillede skal være et stort
Kunstværk, behøver del ikke indeholde noget, vi kender.
Forudsat al det giver Følelsen af rytmisk afballanceret Form i
tre Dimensioner, opnaar del all, hvad de største Mestre i
Kunsten har stræbt efter.
Naar vi engang frigør os for vore overfladiske Traditioner
▼il moderne Malerkunst øjeblikkeligt miste sit Mysterium.
Trods de mange Charlataner, som skjuler deres Forvildelser
under dens Navn. er den Skaberviljens oprigtige Stræben
efler at finde et Middel, hvorved de hojesle Følelser kan finde
fuldendte Udtryk. Vi er blevel altfor sammensatte lil rnere al
kunne glæde os ved denne naive Skueplads. Vore Sjæle
kræver en kraftigere Følelse, end den naive Imitation af Livel
kan give. Vi fordrer Problemer. Inspirationer.
Tankeanspo-ringer. Mange af de gamle Mestres naive Melodi kan ikke
længere interessere os paa Grund af deres Naivitet.
Eftør-haandeo som Livets komplicerede og organiserede Kræfter
bliver forstaaeligc for os. vil vi mere og mere fordre, al
vore analytiske Intelligenser kan blive afspejlede i vore
Nydelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>