Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kflerat David og Ingres havde sal Kronen paa cl A»r li
undrede« Idealisme, og mens Malere »om Delarocbe og Dcrtria
udfoldede sig i servile Gentagelser. vendte Courbet sig pnany
mod Virkeligheden. Kor saa vidt gav han Sindet til de moderne
Bestræbelser. Alligevel lykkedes det ham aldrig at frigore sil
Syn Tor den falske Tradition. Han forslod ikke at, for at
opnas en virkelig Sammenhæng maa man ofrv tnsind
Tilsyne-ladeiser. Uden mindste intellektuel Kontrol tog han mod all.
der gik gennem hans Øje. Han anede ikke. at den synlige
Verden fora bliver virkelig ved Tankens Hjælp, og at de Ting, der
slaar os stærkest, ikke allid er de rigeste, sundeste og mest
plastiske.
Virkeligheden er dybere — og mere sammensat — end de
akademiske Formler lader ane. Courbet vnr som en Mand. der
for forste Gang ser Havet, og som i sin Henrykkelse over
Bol-gernes Leg. ikke lænker paa Dybet. Del vilde virre uretfærdigt
af os at laste ham derfor. Det er Courbet vi skylder vore egne
fine og stærke Glæder.
Edouard Manet betegner et hojcre Trin. Ganske tilt, hans
Realisme kommer ikke pan Hnjde med Ingres’ Idealisme, og
hans (Hgmpia virker tungt ved Siden af (ktaliskrn. Men det er
hans Hæder, at han hmd med de affældige Kompositionsregler
og lod haant om del fortællende Moment. Heri blev han en
Forgænger for alle os, der ser el Maleris Sknnhed udelukkende
i Maleriet, og ikke i hvad der kun rar et Paaskud. Vi for vor
Part anser Manet for ltealist. ikke san meget fordi lun gengiver
dagligdags Optrin, som fonli han forstod at gnre de Muligheder,
der ligger i de almindeligste Ting. til slraalende Virkelighed.
Kfter ham skiller Vejene sig. Kelningcn mod Virkeligheden
deler sig i en overfladisk Realisme og en dyblgaaende Realisme.
Den forste rcpræsenterrdes af Impressionisterne: Monet. Lisley
o. i. r„ den anden af Ce/nnne.
Impressionisternes Kunst rummer en Meningsloshed: de soger
at skabe Liv ved Hjælp af Farvens Mangfoldighed, men deres
Tegning er los og tom. Kjolen spiller i alle Farrer. men Formen
visner og gaar til Grande. Kndna mere end bos Courbet
behersker Nethinden Hjernen. Impressionisterne vidste det selv
og proklamerede Forstandens Uforenelighed med den
kunstneriske Følelse!
Men ingen Kraft kan inodstaa det almindelige Fremstod,
hvorfra den stammer. Lad os ikke i Impressionismen se en
simpel Forvildelse. Den eneste Fejl i Kunslen er Kflerligningen
af andre. Blot det at de ikke skjalte deres Haandværk, og at
de viste os Farvernes konstilulive Klemcnler. gur al Monet og
ham Elever kom til at advide Fellet for Maleriet. De forsøgte
aldrig at gøre Maleriet dekorativt, symbolsk, moralsk o. s. r.
Hvis de ikke var store Malere, saa var de i al Fald Malere —
Grund nok til al have Respekt for dem.
Man har villet betragte Cexanne som el Slags mislykket Geni.
Man bar sagt, al hans Viden var overordentlig, men han forstod
ikke at give den l’dtryk. Han sang ikke, han stammede.
Sandheden er, at han havde skæbnesvangre Venner. Cexanne
er en af de største blandt dem, der viser Historien Vej. og det
er usnmmeligt at sammenlignr ham med Van Gogh eller Gauguin.
Han minder om Rembrandt Trodsigl andersogte han, hvad
bun virkeligt saa, og naaede han ikke selv ile Tinder, hvor den
ægte Realisme forvandler sig lil lysende Spiritualisme, liar han
i al Fald givel alle ærligt søgende en lige saa enkel som
vidunderlig Anvisning til selv at finde Vej.
lian lærer os al beherske den universelle Dynamik. Hno
nrslorer for os. hvonlan de «dode« Ting indvirker paa hverandre.
Han har lært os, at man ødelægger en Tings Struktur ved at
forstyrre dens Farver. Han spaar os. at Studiet aT de simple
Grundforme! vil aabne helt nye Horisonter.
lit Maleri af Cezanne er et ensartet Hele. der bevæger sig
under vort Blik, trækker sig sammen, strækker sig. smelter og
fænger. Han har uimodsigelig bevist, at Maleriet ikke er — eller
ikke længere er — den Kunst al gengive en Ting med Linier
og Farser, men al give vort Instinkt plastisk Bevidsthed.
Den. der kan fole med Cc*anne. slaar ved Doren til
Kubis-men. Mellem ham og Kubismen er der kun en Forskel i
Intensitet Realismen, der gik ud fra Courbets overfladiske Virkelighed,
slvrter sig med Ce/nnne ned i Virkelighedens Dyb og tvinger
ved sit Lys det ukendte til al vige.
Dersom vi ikke vil fordumme hele del moderne Maleri, inaa
vi i Kubismen v.- dets legitime Fortsættelse og den eneste
mulige Malerkunst i Øjeblikket.
Det er os om al gøre at ramme en Pæl gennem en meget
udbredt Misforstaaelse. som vi allerede ovenfor har berørt. Mange
mener, at Hensynet lil del dekorative bor være afgørende for
molerne Malere. I Virkeligheden er det dekorative en
Modsætning til det maleriske. El dekorativt Arbejde er kon berettiget
ved den særlige Bestemmelse, det har. faar kun Liv i Forhold
lil visse andre Ting. ,Dets Opgave er al tilfredsstille Betragteren,
saa lians Opmærksomhed ikke drages bort fra den slorre Helbed.
der forst giver del dekorative Arbejde Berettigelse. Det er et
(Vy/m.
Maleriet bærer sin Berettigelse i- sig selv. Man kan uden
Skade flytte det fra en Kirke til en Stue, fra en Stue til et
Musæum. Dets Opgave er ikke amiddelbart at tilfredsstille
Betragteren, men at drage ham lidt eller lidt ind i de fiktivt
Dybder. hvor Lyset vaager og hersker. Moleriet slutler sig ikke til
nogen anden Helhed, det er selv en Helhed, en Organ’amc.
Lad os ikke blande Sagerne sammen! Bort med den
dekorative Plastik og del dekorative Maleri. Del nytter ikke. at man
benvisrr til Kunstens oprindelige Maal. Det er sandt, at
Fresko-kunsten indbod lil al fremstille Tingene klart og ordnede efter
en simpel Rytme. Del gjaldt om at fordele Lyset, saa der —
trods de store Rader — opslod el samlet Indtryk. Oliemaleriet
derimod tillader os at give en Fornemmelse af Dybde, af Tæthed
og Varighed. Opgaven bliver paa el sUerkl begrænset Rum at
ordne en Mangfoldighed af Ting efter en sammensat Rytme.
Del er Materialet, der afgor Kunstens Art. Dekorative Hensyn
hos en Maler er en Anakronisme, der i det højeste kan tjene
lil at dække Mungel paa Evne.
II.
For at se en Form, kræves der ikke blot Øjne og Evne til
at bevæge sig, men ogsaa en vis aandelig Udvikling. For de
llesle er den ydre Verden formlos.
Al se en Form vil sige at identificere den ved Hjælp af en
forudfattet Idé.
Naar en Kunstner har faael Oje for en Form. der ejer et
visl Slægtskab med lians Idf. foretrækker han den for andre
Former og søger at give dens Ejendommelighed, j. Samspillet
mellem hans egen Indstilling ug den synlige Virkelighed, et
Ud-Iryk. der kan gribe andre. Lykkes del for ham. tringer han
Betragteren lil at forholde sig paa summe Muade overfor hans
Værk. soin han selv forholdt sig til Naturen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
