Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
alle dc utallige Kombinationer, der skiller en cadniiumgul Farve
fra en kohaltblaa? Hverken Seurat. Signae eller Cross, der helt
igennem var Malere, er gaact saa vidl. Andre for hvem Loven
om Komplcracntærfarvcmes Ligevægt »lod som cl Ilogme, endte
i en Forna-gtelse nf ni levende Skonlied. idel de gav Alkald paa
enhver Blanding, enhver Gradation og indskrænkede sig lil at
virke med Farverne, tom Fabrikanten nn engang har fremstillet
dem.
Modsætningens Lov. der er saa gammel soin det
menneskelige Oje. og som Scurat med Rette lagde saa megen Vægt paa.
blev forkyndt med hoj Kost. inen »elv blandt dem, der var mest
henrykte over deres egen forfinede Farvcsans. var der ikke en.
der saa, at I.ovcn om Komplementærfarvcr, anvendt uden Takt.
Riter el rent mekanisk Resultal og hojsl knever en vis
Delikatesse i Farvebehandlingcn.
Da var det Kubisterne angav en ny Opfattelse af Lyset.
Efter deres Mening er al lyse: at afsløre. Farvegivningen
specificerer Afsløringen Kubisterne kalder lysende, hvad der
slaar Bevidstheden, og dunkelt all det. hvori Bevidstheden er
nndt til at trænge ind.
Vi forbinder ikke mekanisk Lyset med Fornemmelsen hvidt.
Morke med Fornemmelsen sort. Kn sort og glanslos .Edelslen
kan lyse stærkere end Skrinets rosa eller hvide Atlask.
Vi eliker Lyset, og kaster ikke Vrag paa nogen af Spektrets
Farver, hvad enten de er matte eller funklende, friske eller
lerede.
Tusind Farver slrommcr ud of Prismet og ordner sig lil en
lysende Verden, der er el lukkel Land for dem. som del
umiddelbare Indtryk har gjort blinde.
IV.
Hvad nu selve Sagen: al male angaar. var det dog vænl al
prove al komme lil en Forstaaelse.
Hvem vil benægte, at det al male bestaar i al dele el
1-ær-reds Overflade og give hver Del af den tin ejendommelige
Karakter, der ikke maj »tride mod Helhedens Natur.
Iler er der straks en Regel, Smagen kræver overholdt: lad
ikke to Partier af tamme Størrelse forekomme i samme Billede.
Gentager del ene Parti det andel, kommer det hele til at virke
mekanisk og tilfredsstiller ikke længere som Udtryk for vor Per
sonlighcd, der ikke kan maales og aldrig gentager »ig.
(iaar man ud fra ilenne Grundbelingelse, bliver der to Maader
al inddele cl Billede paa. Den fonte gaar ud paa at forbinde
alle Dele i en kunstfærdig Rytme, der bestemmes af et enkelt Sted.
Ligegyldigt hvor det findes paa 1-ærredet. giver det Billedet et
Centrum, »om alle Farvens Gradationer slnialer ud fra eller
stræber hen mod, eftersom Centrum er Stedet for den »tiirste
eller mindste Spænding i Billedet.
Den anden FVcingangsmaadc overlader til Betragteren »elv st
bringe Enhed i Billedet og gaar ud paa at vise hver Del i den
Rækkefølge, .hvori den fremtraadle for den skabende Intuition.
Hvert Parti bevarer sin Ejendommelighed uafhængig af de andre
Partier, det plastiske Indhold oploser sig i el overrsikcnde Spil
af Skygge og Lyt.
Del er let i Kuntlcns Hitlorie al finde Navne, der illustrerer
de lo Metoder. Tilsyneladende strider dc mod hinanden. Del
interessante er at prove at forene dem. og det er det. Kubisterne
forsoger.
Fnten Kubisterne brvder den Sammenhæng, der kræves af
den forstc Metode, eller de soger at binde en Kraft, der efter
den anden Metode frit skulde sprudle frem, saa cr deres Maal
den højere og uligevægtige Spænding, der for os staar »om en
nodvendig Betingelse for det It/ritkr i Kunsten.
Begge Metoder stottcr sig til Forbindelsen mellem Farve og
Form.
Vi slaar lier derfor en Lov. kendt maatke af lire eller fera
blandt hundredetusinde Malere, men ikke desto mindre en Lov,
der ingen Afvigelse taaler:
Enhver Forandring af Formen ledsages af en .Endring i
Farven, enhver .Endring i Farven foder en Form.
Der er Farver, der vægrer sig ved at indgaa Forbindelse med
visse Linier. Der er Flader, der ikke taaler visse Farver, men
kaster dem af sig eller synker sammen under dem »om under
en altfor tung Byrde.
Til simple Former passer Spektrets Grundfarver, til splittede
Former passer et rigt varieret Farvespil.
Egentligt er det meningsløst at rose Farven i et Billede paa
Tegningens Bekostning. Naar vi bar gjort det hos
Impressionisterne, er det fonli vi betragtede dem historisk, som Led i en
l’dvikling. Hent kunstnerisk set kan vi ingen Modsætning
anerkende mellem de vitale Kræfter i vor Kunst.
Velmenende Kritikere linr forklaret Manglen paa Naturalitme
i den moderne Malerkunst som udsprunget af en Bestræbelse
efter at male Tiugcnc ikke »om de viter sig for os, men tom
de »virkelig er«. Men en Ting har aldeles ingen absolut Fortn.
Den Form. de omtalte Kritikere lænker paa. er den geometriske,
der borer hjemme i Vidcntknbcn og ikke i Kunsten. Unge
.Malere, der har laget Kubismen altfor bogstaveligt, maler
møjsommeligt alle de seks Sider af en Tæming og anbringer lo Øjne i
ct Ansigt set i Profil Del er kun til at le af og har ingenting
med Kubisme at gøre.
Hvad vi »oger er dtl urstnlligt. men vi søger det ikke i
Geometrien eller i en eller anden Metafysik — men i os selv.
Saa mange Øjne, »aa mange Billeder af en Ting. Saa mange
Sind, der knn optage Tingen i sig. saa mange væsentlige
Billeder.
Men — del ligger i Menneskets Natur, al vi ikke nojes med
selv at glæde os over Tingene. Vi trænger til at blende andre
med vore Opdagelser og til Gengæld (aa deres Trofæer at »c.
Ved gensidig Imødekommenhed opstaar saa eflerhaanden dc
Gcnnrnisnilsforcsliltingcr, vom man ynder at konfrontere ile
moderne Billeder med. for at undersøge, hvad de indeholder af
Naturalisme, d. v. s. af ren Konvention.
Hvis Kunstneren ikke gaar pas Akkord med den gængse
Be-traglniiigsinandc. bliver hans Værk naturligvis uforataacligl for
den. der ikke kan frigøre sig foi Traditionen. Hvis han
derimod af Mangel paa Evne eller Indsigt bliver hængende i de
gængse Former, vil hant Arbejde virke forstemmende pas den.
der kan se. og vække Publikums Begejstring. Ikke saa sært.
for egentlig er det tiel ikke hans Arbejde, men Publikums I
<SUuu*.i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
