Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KUBIS AE
AF JEAN METZINGER OG ALBERT GLEIZES
(SLUTTET)
J^AASKE lindes der virkelige Begavelser mellem de
akademiske Malere, del er umuligt at afgøre. Deres Maleri er saa
virkelighedstro, at det kold sejler i Virkelighed — en negativ
Virkelighed, der er Sandhed for enhver or ikke Sandhed for
nogen.
Ikke at et Maleri hehnver at være uforstandigt! Vi er de
fonte til at nedlægge Indsigelse mod dem, der for at skjule
deres Evncloshed forsuger sig i Fabrikationen af Rebus. Den
rillede Gaadefuldhcd rober sig altid ved sin systematiske
(iennem-fortlied. Den er kun et Tæppe over Tomheden.
Men der ligger en stor Charme i. at Tingen gennemgaar en
virkelig Forvandling, saa selv det urede Øje har Vanskelighed
ved at genkende den. »Vi ved,« siger Leonardo da Vinci. »al
vi i et Øjeblik kan overskue en Uendelighed af Former: ikke
deslo mindre opfatter vi kun in Ting ad Gangen. Tænk dig,
nt du i el Øjeblik ser hele denne skrevne Side. Du opdager
straks, at den er fold af forskellige Bogstaver, men du ved ikke,
hvad det er for Bogstaver dier hvad de belyder. Du maa gaa
fra Ord til Ord. fra Linie til Linie, hvis du vil naa til
Forstaa-Hse. som du maa tage Trin for Trin, hvis da vil naa op i et
Taarn*
Der ligger ogsaa en Fare i, at man ikke siraks kan se, hvad
Billedet forestiller. Xaar vi fordommer det vancmafsige
Billedsprog, er det ikke, fordi vi ønsker at indfare et kabbalistisk
Tegnsprog. Vi indmmmer gerne, at det er umuligt at skrive
helt uden Klichéer og :«l male uden at benytte vedtagne Udtryk.
Knhver maa afgore mod sig selv, om han sil siro disse
konventionelle Brudstykker ud over ihele sit Værk, oui han vil
smelte d«-m sammen med sine personlige Tegn eller dristigt
sx-tle dem ind som magiske Mislyd paa et enkelt Sted af det
hujen- Rcnlitetsplan, han efterstræber i sin Kunst. En virkelig
Maler tager Hensyn til alle de Elementer, Virkeligheden stiller
til hans Kaadighcd. El Sporgsmaal om Takl.
Den objektive, konventionelle Virkelighed, der danner et
Bindeled mellem vor og vor Niestes Bevidsthed, forandrer sig
stadig i Overensstemmelse med de skiftende Racer, Religioner
og videnskabelige Teorier Lidt eller lidt kan vi foje vore
personlige Opdagelser ind i det gængse Verdensbillede og afbryde
Reglen in ed overraskende Undtagelser.
Selv de mest tungnemme vil komme til den Indsigt, at det
er lige saa berettiget at male legemernes Vægt og den Tul det
tager at gorr sig klar over deres forskellige Sider, som det er
al gengive Dugslyset ved et Par String af lllaat og Orange. Ingen
ril tilsidst tage Forargelse af, at man gaar rundt om en Ting
og af itens sukcessive Udseende danner et helt og varigt Billede.
Man bebrejder Kubislrme, at de i for hoj Grad viser deres
Teknik Men alle Malere viser deres liaandværk. ogsaa de
Malere. hvis lækn- ug miuutinsr Behandling imponerer Amerikas
Rar Uirer
Det er med Malerkunstens Midler som med den literarre Stil:
ved at gaa fra Haand til Haand slides den farvelos og flad.
Kubismen har langt igen, fur den ender i Banalitet, seir om en
grundig Fordybelse i Michelagniolo girer os Lov til al sige, at
ogsaa vi har vort Adclsbrcv.
V.
For at skabe et Kunstværk er det ikke nok al kende
Forholdene mellem Farve og Form Kunstneren maa ikke blive en
Slave af sit Arbejdes Love. Det er ikke nok, at el Billede er
godi malet — det maa ogsaa beherskes af Smag. Ved Smig
forstaar vi Erncn til at blive sig Kvaliteter bevidst. Det er
meningslost at lale om god og daarlig Smag. En Erne er
hrer-ken god eller daarlig. men menr eller mindre udviklet.
Den Vilde, der falder i Begejstring over nogle Glasskaar,
tillægger ri en uudriklet Smag; men er der saa langt et Spring
til den civiliserede, der udelukkende har Sans for italiensk
Malerkunst eller Louix-XV-Stilen?
Smagens V.-erdi er afhængig af det Antal Kvaliteter, den er
i Stand til at adskille. Bliver Antallet for stort, mister Smagen
sin Intensitet og glider ud i Ekleklisme.
Til en vis Grad er Smag en Viljessag. Men Viljen kan kun
udrikle Smagen i liojde med bele Bevidsthedens Niveau. Hvis
en middelmaadigt udrustet Maler anstrenger sig for at tilegne
sig Kvaliteter, der for ham i Grunden kun er abstrakte
Resultater af en Teori, bliver hans Billeder falske og svatstige.
Uden literærr og allegoriske Kunster, blot ved en bestemt
Anvendelse af Linie og Farve, kan Maleren i samme Billed«
vise os en By i Kina, i Frankrig. Bjerge. Hare, Fauna og Flor«,
Folkeslag og deres Historie. Afstand og Tid. virkelige Ting og
rene Fantasier kan lige saa vel udtrykkes af Maleren som af
Digteren. Musikeren eller Videnskabsmanden.
Kubismen, der beskyldes for at være et System, fordommer
alle Systemer.
Den tekniske Forenkling, der har fremkaldt Beskyldningen,
bar sin Grund i et berettiget Ønske om at fjerne alt, hvad der
ikke naje svarer til det plastiske Slofs Krav. Vi har her en
Metode, ikke et System. I Stedet for den delvise Frihed, der
opnaaedes af Courbel, Manel og Ceznnne. sætter Kubisterne en
Frihed, dt-r ikke begrænses af nogen Konvention, men kun af
Smagen.
Man har paastaaet, at den store Stil i Malerkunsten var
dod med de primitive — hvorfor ikke lige saa godt den store
Litcratur med Homer? For at genopvække Kunsten fra de
dode, er der nogle, der ublufærdig! eflrrgor de gamle Italienere,
Tysken: ug Fmnskniarnd. og suger at holde deres Industri i
Gang ved Midler, som de uindviede undertiden forveksler med
Kubisme. Disse Malere taler et Slags VolapOk eller Esperanto,
der straks er blevet proklameret som den store Kunsts for alle
tilgængelige Sprog!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
