- Project Runeberg -  Klingen / 2. Aarg. 1918-1919 /
[5:6]

(1917-1920)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hed uden at være knyttet til særlige Fænomener, og det er en
intellektuel Glæde for os at erkende denne Virkning af Horizonten
f. Eks i et gammelt hollandsk Billede, der altid giver de
fremstillede Ting deres rumlige Forhold efter et saadant enkelt
Princip for Rummets Dybde og Ligevægt. Foreløbig er der ikke
fundet en rigtigere og aandfuldere Løsning af Problemet.

Hvad gør nu de moderne Kubister, naar de søger det
væsentlige i dem selv? De forkaster Horizontens og alle
Perspektivloves Eksistens og søger paa uberegnelige og med Vilje uklare
Maader — thi de frygter de »banale Efterlignere« — at realisere
deres egne Rumfornemmelser uden Perspektiv eller med gale
Perspektiver. Naar de ikke desto mindre taler om, at de søger
det væsentlige, nærmer de sig i betænkelig Grad til Svindel,
fordi de vil paatvinge os urigtige og uharmoniske
Fremstillingsmaader, som om de var højere Sandhed. For at forsvare sig
— thi de moderne Kunstfilosoffer mærker selv den Klemme, de
er i, fordi man ikke umiddelbart vil anerkende deres
Følelsesteorier — paastaar de, at de ikke regner med det Euklidiske
Rum, d. v. s. de rationelle Størrelsers Rum, men regner med
det imaginære — men vilde det saa ikke være bedst at finde
nogle mere subtile udtryksmidler end Oliefarve paa Lærred?

Eller, for at nævne et andet Eksempel: Bevægelse. Ogsaa
dette Begreb har gennemgaaet en Udvikling.

I al primitiv Kunst er Bevægelsen knyttet som en Egenskab
til Tingen, der bevæger sig; den defineres endnu af Leonardo

da Vinci snarest som en Tilstand af Uligevægt, en Flytning af
Tyngdepunktet. Det relative i Bevægelsen havde man ingen
Sans for, hverken i den objektive Forstand som Forhold
mellem legemerne i Rummet, eller i subjektiv Forstand som
Forhold mellem Tingen og os; det sidste dæmrer hos Leonardo,
idet han fører Bevægelsesspørgsmaalet ind under perspektivisk
Betragtningsmaade, men hans Bemærkninger er urigtige. Senere
taler man især om Bevægelse som en kollektiv Bevægelse af
Masserne (Lys eller Skyggemasser) i Billederne.

Hvad Forudsætninger har nu den moderne Kubist for »aus
den innersten Tiefen seines sittlichen Bewustseins« at forklare os
Bevægelsens Væsen? Han kan maaske hente nogle filosofiske
Forklaringer fra en populær Erkendelsesteori eller Fysikkens
Historie og give dem ud for sin egen instinktive Tanke; men,
ærlig talt, ingen vil tro, at han har fundet paa det selv. Vilde
han vende tilbage til det primitive, maatte han vælge den første
Forklaring, at Bevægelse er en Egenskab af Tingen, der
bevæger sig.
Da vilde det blive Opgaven at udtrykke denne Tingens
Egenbevægelse — altsaa ikke udtrykke »sig selv«, men Tingen.
Og da vilde Benævnelsen Expressionisme have Berettigelse.

Ligger der en Opgave for den moderne — efter egen Mening
forudsætningsløse — Kunst, da bliver det denne, som Per Krohg
og Storm Petersen forstaar, og som ikke har noget med Kubisme
at gøre.

Vilhelm Wanscher.

SVAR TIL DOCENT VILHELM WANSCHER

SOM Oversætter af Metzinger-Artiklen vil jeg gerne føje et Par
Bemærkninger til Docent Wanschers Indlæg. Jeg er paa
Forhaand ikke videre stolt over at tage til Genmæle mod en
Mand af Wanschers udmærkede Kapacitet. Desværre har han
lettet mig Arbejdet mere end jeg kunde ønske.

Doc. Wanscher har let Spil. naar han harcellerer over
Metzingers erkendelsesteoretiske Pueriliteter. Wanscher burde
hellere have benyttet Lejligheden til at vise sin psykologiske
Skarpsindighed ved at trænge gennem de mystagogiske Taager
ind til den værdifulde Kærne i Gleizes og Metzingers
Overvejelser.

Sit Hovedangreb koncentrerer Wanscher om den Sætning
hos Metzinger, at »Kubisterne søger det væsentlige i sig selv«
(»nous recherchons l’esscntiel, mais nous le recherchons dans
notre personalité et non dans une espèce d’éternité que
mathématiciens et philosophes aménagent laborieusement«).

De moderne Kubister, siger Wanscher, forkaster Horisontens
og alle Perspektivloves Eksistens og søger paa uberegnelige
Maader at realisere deres Rumfornemmelser uden Perspektiv
eller med gale Perspektiver. »Naar de ikke desto mindre taler
om, at de søger det væsentlige, nærmer de sig i betænkelig
Grad til Svindel.«

I Klingens 1. Aarg., Hefte 3, udtaler Wanscher i fuld
Overensstemmelse med Metzinger: »Vil man for Alvor nye Veje for
Maleriet, maa man fordybe sig i sig selv: man maa male
intuitivt og løse de ydre (formelle) Problemer sammen med de
indre.« Han roser den gratiøse Helhed i Karl Larsens »Trappegang«,

hvor Perspektivet i Trappen er udpræget
»ekspressionistisk« behandlet. Han henviser til Inderne og Kineserne, der
maler paa én Gang en Mand, der sover. og Gudinder. der viser
sig for ham i Drømme, ja endog Manden som han viser sig set
fra Gudindernes Synspunkt. Vi er her overmaade langt fra
den Fordring, Wanscher nu opstiller, om de rationelle
Størrelsers Rum som ensbetydende med det maleriske Rum.

Indser Wanscher ikke, at det maleriske Rum og det
perspektiviske Rum er to helt forskellige Ting? Perspektiven kan
bruges til at forklare, men kan aldrig bygge det maleriske Rum op.
Det er muligt, at Æblerne paa et Billede af Cezanne efter det
rationelle Rums Love vilde trille ned ad Bordet. I Billedet ligger
de, fordi Billedet har sil eget indre Tyngdepunkt.

En lignende Betragtning maa gøres gældende, naar Wanscher
i sit andet Eksempel sammenblander Bevægelsen i Rummet med
Bevægelsen i Billedet.

Docent Wanscher, der er saa kritisk overfor Metzingers
barnlige Terminologi, strør selv ganske vilkaarligt om sig med
»subjektivt« og »objektivt«. Han skriver, at »det relative i
Bevægelsen havde man ingen Sans for, hverken i den objektive
Forstand som Forhold mellem Legemerne i Rummet, eller i
subjektiv Forstand som Forhold mellem Tingen og os.« Er Docent
Wanscher virkelig sikker paa. at det er mere subjektivt at
sammenligne sit eget Legeme med et andet Legeme i Rummet, end
det er at sammenligne to fremmede Legemer i Rummet?

Otto Gelsted

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:55:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/klingen/2/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free