Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KUNST OG SMITSOM SINDSLIDELSE
AF DR. MED. OI.UF THOMSEN
irøRKDRA« HOLDT 1 FORF.N1XGKN »DR MOIIF.RNK KUNST D. 1« FKBRUAR lftl*>
I.
M. D. JC H.l
Dc Betragtninger. som jeg i Aften skal fremsætte om Kunst
o« smitsom Sindslidelse, holder si« udelukkende lil
Nutidskun-»len og indenfor denne s|Kvielt den Retning i Kunsten, røm
be-nævnes l:jjvrainntsmt»
Selve Onlel Evpressiomsmc synes mis ikke at være nogen
Ⱦrlig lykkelig Betegnelse, ilet er valgt som Modslykke lil
Impressionisme, og der er [via disse to Navne hygget en lirI lille
Kunstfilosofl. Impressionisten skulde gengive det Indtryk af
Tin-gene omkring linin. som han faar udefra. Exprcssinnistcn sknlde
give Udtryk lor de Billeder nf Genstandene, som lian selv
banner i sit Sind og som i forstc Rickkc er afhængig nf lians
vex-lende Stemninger. J<y tvivler nu noget paa, at man overhovedet
havde valgt Betegnelsen Expressionismr, dersom man Ikke just
onskede al pointere, at det var noget nyt. man vilde, og derfor
meget gerne »an en Betegnelse. iler i del vdre kunde virre cn
Modsa-tning til den forsi saa fnrhaancile, senere sejrrigt
frem-trvngende Impressionisme. Men Nnmel Impressionisme maa
ux-nnest siges at skyldes en Tilf.vldighed, nemlig at Cl ondt Monti
havde kaldet el af sine i 18*f> udstillede Billrder, el Solopgangs*
billede: »ImpHStloa: lever du soleil«. Denne Titel benyttede en
KunstanmcMpr lil al haane hele denne Gruppe af Malere,
hvortil Claude Monet hortr. og sarkastisk kaldte han dem »les
impressionists« Betegnelsen var ingenlunde de paagrrldendc
Malere Itehagelig. den benyttedes i adskillige Aar kun spottende,
og forsi senere, da Anerkendelsen kom, optog Malerne selv
Ordet Impressionisme »om Fællesbetegnelse for deres Kunst. Til
Forholdet mellem Impressionister og Expressionister skal jeg
mvrigt komme tilbage i Slutningen af mit Foredrag
Den umiddelbare Foranledning til dettr er naturligvis del
Foredrag. »om Prof. Solomoiutn holdt engang i forrige Maancd
i Medicinsk-historisk Selskab, hvor ogsaa en Del Kunslncrc ug
Konstkyndigc var indbudle og kommen til Stede. Prof. S.
stillede Sporgimaalet klart op- den nye Kunst, Expressionismen,
maaltc enten være Svindel (»Kejserens nve Klæder«) tlltr Halloj
med Borgerskabet, dltr Udtryk for en smitsom ptr tympatiam
forplantet Sindslidelse tllrr endelig noget virkeligt værdifuldt. der
var Foredragsholderen uforslaaeligl. Flere Muligheder gives
vistnok liellrr ikke. De lo forste Muligheder afviste Prof. S.
kategorisk uil fra deu utvivlsomt rigtige Betragtning, at et saadant
Masseliedrageri vilde være fuldkommen uset paa andre
Omraa-der og derfor urimeligt, da Menneskeaanden »om Helhed nu
engang ikke luti gaa udenfor bestemte Baner. At betragte
Bevægelsen vim kæmpemæssige internationale Fastclavnslojcr tod sig
af samme Grund heller ikke gore, og da Prof. S. i Folge Sagens
Natur var utilbøjelig til al acceptere den fjerde Mulighed, saa
Nev der ingen al vælge imellem. Den Ircdje maattc antages:
den moderne Kunst nmatte betragtes som Udslag af en fra l-and
lil l.nnd gennem Sympati (d. v. s. i Ordets bogstavelige Fontnnd:
lMliilen) forplantet Sindslidelse, og Professoren lukkede med
sin altid vnagne Sans for klare Inddelinger Fienomenet ind i en
Buhrik, hvor Selskabet dog syntes noget bruget Thi der
fandtes i Forvejen: VaraliYstfi/dam. Hørnrkorstog. Stlipahtrlog (Fta*
grllnntiinx). SI. Veil* /Airu og Toranlhoit (dansende
Bcvrrgdses-trang bos Hysterikere, iler ansaa sig for hidt af den giftige
Kæmpe-rdik-rkop Tarantrllrn).
Jeg maa straks sige, al jeg i alt afgurende er urnig nic«l
Prut. S., men jeg rurrer saa stor Beundring ug Hcngiwohcd
for IVof. S., at j<g meget ntxligt vilde se. at noget i milir
Udtale 1 ut skulile sanre ham personligt. Derfor er der nu vel heller
ingen Fare. l>rof S.’s Kappr er »an folderig, ni den let vil
ska-mte hans Person selv for kraftigere Udfald end mit.
Ser vi nu først paa dc fem ligestillede. Prof. S. har tildelt
den modemr Kunsl som Selskab, saa er disse af ret forskellig
Art. VamltrlidtUtn. hvor utvivlsomt sindssyge indbildte sig al
v.rrr Varulv« og ine<l vilde Fagter og Skrig kastede sig over
Irvende eller diidc Mennesker og inishaudlede eller endog
for-ta-rede dem. har aldrig haft nogen stnrrv Udbredelse. Al denne
uhyggelige Form for Sindssvge kan virre optraadt med liere
Tilfælde paa bestemte Steder, er jo blol et Udtryk for, at ogsan
Sindssyges Forestillinger er præget af den Tid. hvori ile lever,
og al Fnrestillingsindholdrt derfor til rn vis Grad maa hlive ens
for rn bestemt Gruppe af Sindssyge. SI. Yrilsdmwn. der ikke
maa forveksles med del, vi nu kalder med dette Navn, og
Ta-ranlismtn er formodentlig na-r licslægtcdc. De er Udslag af dtn
tlort lli/tlrri og anndeligt smitsomme overfor ganske l>estemte
Individer, nemlig de Jegle Hysterikere, hvis Mængde gennem
Tiderne mulig kan have varieret noget, men vel næppe san
særdeles meget. Osertor anndeligt sunde Personer er Hvstrrien
ufarlig, den angriber dem ikkr. saa lidl som Skedevand
angriber Guld De fleste virkelige Kunstnere har utvivlsomt et
ira-prcssionibclt Sind. sla-rkt modtageligt for Paavirkning udefra.
Uden dette bliver dr simpelt hen ikke Kunstnere, men virkelige
Hysterikere findes sikkert kun i ringe Tal blandt Kunstnerne
som hlandl andre Professioner.
Noget anderledes synes det mig, at de to resterende
Ka-nomrncr, Flagtllanlismtn og llarntkantogtnr slaar. Her
kan min godt. hvis man har Lyst. (Inde et Beroringspuakt
med moderne Kunst, for saa vidt som det drejer sig om
Bevægelser, iler saavidt jeg kan se, er ganske uden nødvendig
Forbindelse me«l Sindslidelse, men har den med
Kunslbrvægcl-sen fælles Egenskab, at Iditn. Tanken, der ligger til Grund for
selve Fænomenet har forplantet sig over stnrre Dele af Jorden.
De saakaldte Flagellantcr, Selv piskerne, der i store Skarer drog
fra By lil By under Atsyngen af Bodssalmer, hvorimellem de
piskede sig selv. synes mig ikke med Itette at kunne betragtes
som sindslidende. Flagellanleme er stærkt grebne Kristne, for
hvrm Forsagelsen og I.idelscn i Cliristi Fodvpor er Livets
vigtigste Indhold Blandt dem tindes fremragende theologiske l.-rrde,
og naar de nu forekommer os san fremmedartede, al vi synes,
del ligger nærmest at gribe til Sindssygdom sum Forklaring,
saa er del dog vistnok, fonli man glemmer Tiden og Milieuet,
hvor Bevægelsen opstod. Del er Tiden i det 13’ og 14’
Aar-hundrede. hvor Venlens Undergang betragtedes som nær
fore-stajende, og hvor Pest og andre Farsoter drog gennem landene
mrit Døden som tro Fol gesvend, del er denne Tid, d«rr farver
lide Brvidsthc«leii. Kun ved at vende Tanken mod den
vældige Guds Trone var der Frelse, derfor dødede man alle Kodets
Begæringer, og hver Dag sogte man i sil eget l.iv at fule noget
af Chrisli Lidelse. Del rr en lil tlet y der»te spændt religins
Foldse, der er Tale om, en fnklknmmen Hengivelse, der kun i
Grad er forskellig fra enhver anden Selvfornægtelse paa rrligins
Basis.
Heller ikke Horntkortlogtnt synes mig al have mod
Sindslidelse at gore I rn Tid (det er det 12’ og 1.1’ Aarli.), hvor
Krig og anden Nod sindig hærgede I-andene. hvor Mændene
ofte i Aarrvis var borte fra Hjemmene, der var overladt til
Kvinder og Bom. samlede Kornene sig i Skarer og drog
syngende fra Land til l-and for at s»gc Christi Grav. Ogsaa lier
maa hele Tidens aandrlige Fysionomi ikke glemmes, nnar mao
vil forslaa Fænomcnel rigtigt. B*irnene var utvivlsomt ligesaa
sunde i enhver Henseende som vore egne raske Spcjderdrriigc
og Spcjdrrpigcr. som man sikkert uden Vanskrlighnl den Dag
i Dag kunde fan til i Flok al drage til hvilket som hdsl Sted.
man kunde bringe til at lyse i deres unge Sjæle. Delte har
intet mrd Sindslidelse at skaffe, men skyldes, at i al Fald vore
Bom endnu, Gud være lovet, har Fantasien i Behold
Hvis jeg saaledes har Ret i. at hverken Flagdlnnterne eller
Børnrnr med deres af hellig Fantasi glmlrndc Sind var
sinds-lidrnile, er der naturligvis intet betænkeligt i at anbringe dem
ved Siden af de moderne Kunstnere. lExpressionisterne«. Men
det der er tælles, er da ikkr sdve del nandclige Indhold af
Bevægelsen. men blot del, at ilel drejer sig om en Bevægelse af
ikke inalerirl Natur, som forplanter sig fra Sleil til Sted. fra
Sjæl til Sjæl. Men Rubrikken maa da gorrs langt rummeligere.
Enhver »Retning«, »Skule«. »Bevægelse«, det være sig nu af
religios, politisk, sodal, kunstnerisk og vidrnskaltelig Katakter,
breder sig ganskr paa samme Maade gennem sympatisk For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
