- Project Runeberg -  Klingen / 2. Aarg. 1918-1919 /
[5:10]

(1917-1920)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NCn, at del or min ganske uforstandig!, at Prof. S. helt kan
mangle Mik herfor. Paa »Torsoen« cr Ijærnrl <le Dele (de
perifere l>ele af Lemmerne). hvor Beva-gclsen er klinget nf. og
og som derfor ikke blot er uvæsentlige for Kunstneren, men
uden Sammenhæng med hans Id* I Dohhdtstnlucn er
Forholdet et lignende, Bes-ægclsesmotivct er her forstærket langt mere
end i den forrige Figur. Selve den plastiske Opbygning af
Massen pnrgcr sig skarpt og pointeret i Overfladen. Mulig har
Kunstneren ogsaa haft anden Hensigt; al bans Stnelten er
Skon-hed og ikke Vanskabelse synes umiddelbart indlysende.

Et særligt graverende Exempel finder Prof. S. i et af Jait
Sielsem Malerier paa den sidste Efteraarsadstilling. Det er det
Arbejde, som De maaike erindrer, der benævnes silhuetklipperen
<iovrigt lige erhvervet nf den nystiftede Forening for Nulidskunst).
Prof. S. anker over, at Damen paa Billedet kon har eet Oje og
en halv Mund, og tilmed findes del Øje og den skannede
Mund-halvdel, hun har tilbage, ikke paa samme Side, men hver Del
pan sin Side. Med Hensyn lil det sidste maa Prof. S. nu liuske
fejl, del er venslre Oje og venstre Halvdel af Munden »amt all
andet paa venstre Ansigtshnlvdel. der ikke er udfort, og denne
Halvdel kontrasterer med sit stærke t.vs kraftigt imod b.
Ansigts-halvdel. Der er intet at misforstna. thi Billedet er som alle Jaii
Sirtsens meget klart og fast. Man ser en ung Mand, der
staa-ende til venstre for en Dame er i Færd med at klippe hendes
Profil i del sorte Papir. Modsætningen mellem Silhnetklipperens
spændte Bevægelse og Damens stivnede Ro er præcist opfattet.
Forklaringen paa den paastaaede »Dysmorphisme« i Billedet cr
lige til; for Silhuetklip|icrrn er Damens venstre Ansigtsdel stærkt
belyst, Enkeltheder opfatter han ikke. fordi han har
Opmærksomheden bens-endt paa Profilens Linie, Hnjre Ansigtsdel kan
han overhovedet ikke se, medens Betragteren af Billedet ser denne
Del tydeligt, idet Damen vender Ansigtet en lille Smule til
venstre. Maleren opnaar ved sin Freingangsmaade et vist intimt
Samspil mellem de tre Personer, der danner Situationen:
Sil-huelklippercn. Damen og Beskueren. Ganske lignende Forsag
paa al bibringe Beskueren el Indtryk ud os’er Genstandenes
objektive Realitet træffer vi f. Eks. i Kart 1.arse ns Billede fra 1917
af Manden, der gaar op ad Trappen, og hvor Trappcgelændcret
for Beskueren fnlger hele den glidende Bevægelse, som det siser
for Manden, der ikke springer op ad Trappen, men henfort stiger
uden at have sit Øje rettet mod noget bestemt Punkt, hvad der
er pointeret ved, at Manden onder sin Gang spiller paa en
Violin. Her er hans Opmærksomhed koncentreret, og den herunder
frembragte halv bes-idste, halv ubevidste Fornemmelse nf
Trappe-gdændcrcts Bev.-vge’sc forplanter sig gennem flillcdet til
Beskueren. der synes selv lidt svimmel at fornemme Bevægelsens
Gliden. der harmonerer saa fortrinligt med Violinens Toner. Der
lindes maleriske Værdier i Billedet af helt anden Art. men
hcr-paa skal jeg ikke komme ind. Ogsaa det af Prof. S. omtalle
Flodlandskab af rn fremmed Kunstner (S. Pag. 12), hvor der
ankedes os-er. al Husene hældede -lo« snart’til den ene. snart lil
den anden Side. gengiver antagelig (Billedet var lidt vanskeligt
helt at faa fal paa i det frvmviste Lysbillede ligesom i
Reproduktionen) den paa Floden sejlendes forskellige Indstilling til de
Genstande. Huse o. s. v„ han mmler under Skibets vuggcmle
Gang.

Om Kunstnerne har naact alt, hvad de har tilstræbt, er jo
ca Sag for sig. men del er mig i denne Forbindelse ogsaa
mindre s-æsentligt Det der lierer det afgurende er. al Bestræbelsen,
langt fra at soge tingel nrimelig!, vanskabt, meningslost etc just
gaar ud paa al gis-c et langt fyldigere Indtryk af Genstandene
og et levende Menneskes Indstilling lil disse, end den tologrulivkc
Plade er i Stand lil. Der kan vel komme noget sogt over disse
Bestræbelser, noget alt for uds|iekulcrrt og furt ud i de
yderste Konsekvenser, vil der maaskc nok være Udsigt lil at havne
i det komiike. Men det er jo ikke herom vi i Øjeblikket
dis-kutterer.

Del er jo ikke Prof. S. alene, der særlig har folt sig studt
os-er del. som han sammenfatter under Betegnelsen Dysmorphisme.
Adskillige andre Kritikere har gjort meget Væsen ud af de
samme Ting. og ofte slet ikke forstaaet Kunstnerens Hensigt. Som
Eksempel anforer jeg Hr. Tti Oppermanns Anmeldelse*’ af Jais
Nielsens nylig afholdte Keramikudstitling i Kunstinduslrimuseet.
I denne ganske uforstaaende Anmeldelse omtaler 0. ogsaa en
Karton med Komposition til cl Fad. fremstillende Jacobs Kamp med
Englen. Det skal dog indrommes. ut denne Komposition et en
af de megel faa. som i Hovedsagen finder Nandc for Hr. <>.. men

•) IWrl Tid. Aften

om Englens Vinger siger han. at det er beklageligt nt
Kunstneren (»om O. mener af Pladshensyn) har set sig foranlediget til
nt knække Englens Vinger. Del er altsna ogsaa en Slags, om
end nf et andet Motiv end Tilbojclighed for det vanskabte
dikteret. Dysmorphisme, selvom ingen af os med Sikkerhed kan sige.
h\-orledes den naturalistiske Fremstilling af en Engels Vinger
bor være. Det morsomme er nu. at en Del af Virkningen af
denne i det hele sjældent smukke Komposition just opnaaes ved
det omtnlle Knæk paa Vingerne. Dels harmonerer det
fortrinligt med Fadels i sig selv tilbagelubende Cirkellinie, men tillige
karakteriserer del paa en ganske egen Maade Englens Styrke og
Overmagt i Kampen. Jeg havde kort Tid senere lejlighed til
:it se Kompositionen udfort paa et Fad. Kunstneren havde her
ladet Vingerne være ubrudle. hvad iler ssækkede Virkningen
meget foleligt, noget Kunstneren da ogsaa selv var den forste til at
erkende. Hvor betydelig en Kunster Jais Sietsen er som
Keramiker synes efterhaanden al gaa op for Publikum. Prof. S. omtaler
slel ikke denne bans Virksomhed, maaskc fonli Prof. S. ild- ikke
har tnifTet Dysmorphisme. men del vilde ilog være noget sogi al
anse Mnndcn for sindslidende, naar han maler |>aa Lærrrd. men
endog mærkværdig siudsstærk. naar han maler paa Ler.
Undertiden kan han vel sære mindre lykkelig, ja en og anden af de
keramiske Genstande kunde han maaskc endda med Fordel have
tabt paa el Stengulv, men lil Tider har han intuitivt naaet
næsten det sublime. Foran mig paa mil Arbejdsbord slaar en lille
Krukke af gult Ler. et af J. N.’s sidste Arbejder. Paa Forsiden cr
fremstillet Chrislus paa Korset, paa Bagsiden lister Judas sig bort.
Men hvilken ejendommelig, lidet traditionel Korsfæstet! Mol en
mærkelig Kraft er det pinte Legeme naglet lil det sorte Kun,
og Kamationen, der ganske let toner over i blygraat og violet,
giver en egen. til det yderslc potenseret Folelse af Dådens
Nærhed. Benene* Stilling er ikke den i en nyere Tid v-edvanlig
benyttede, hvis lige. ubrudte Linier giver Indtryk af del
over-staaedes »det er fuldbragt«. Her er det hnjre Ben bojet stærkt
i Knæet som i pludselig Smerte, og denne stærke Besægdse
udad til Siden holdes i Ligevæg! af del gule Lændeklæde, der
flagrer ud over del venstre halvstrnktc Ben som el Skrig over
Gol-galhas gronne Kuppel og oser de lo Rovere, hvis do<lslappedc
Legemer er givel i nogle ganske faa Streger. Der er i delle
lille Arbejde med ganske primitive Muller naaet en egen
forfærdende. ram Styrke, der er i nær Slægt med den tidlige
llenais-sances Kunst, og dog er det hell moderne i TeVniken. Mange
andre af Arbejderne haren lignende Kraft ogSkonhed. jeg nævner
blot ru Række Fade med Maria ng Barnet. Snart er det selve
Guds Moder i unærmelig Hojhed med Himmrlbamel, snart den
yndige lille svage og dog saa slærke Moder med ntle
Pigedrom-nicnc i Behold, snart en jordisk, af Muld duftende Bondekvinde
med sin Unge i Favnen, og endelig i enkelte Fremstillinger merr
cn Magdalent- end Sanela Maria. Men lad mig ikke fortabe mig
alt for dybt i Jais Sieliens keramiske Arbejder, stærkes! synes
han tnig at være. hvor han laler ligesom lavende og uden den
altfor ris-ende Tungefærdighed, der kan give navnlig hans
Malerier el vi.»t overfladisk Præg. der lader Beskueren kold. Nej.
del er næppe Sindels Formorkelsc. iler truer ileiine Kunstner,
snarere del, ni han som en Aladdiu kommer saa let til all.

Jeg har ved forskellige Eiempler sogt at belyse det af l’rof.
S. opstillede Begreb. Dysmorphisme. Det andet Hovedmoment,
der efter Prof S. skulde karakterisere den moderne Kunst, er
th’armynifonient Detle er nu naturligvis ikke at forstaa
bog-stavcligl. som om den malende Kunsl lidligcrc havde undladt
al lægge Vaegt paa Farvernes symfoniske Wlklang. Men
karakteristisk for den live Kunsl skulde det sære. at den i ganske
særlig Grad lægger Vægl paa Farven og navnlig stiller denne i
et ganske andel fremtrædende Plan end Billedets nyrige
Komponenter, specielt i mange Tilfælde lader ganske hjuint om
»Indhold« i gammeldags Betydning, det man cr van! til al kalde
»lisad Billedet forestiller«. Prof. S. synes dog her al sære langt
niere forslaaende end oserfor »Dysmorphismcn«. »elv om lian har
ond! ved al forsone sig med. et der kan males noget, som ikke
tydeligt forestiller noget bestemt dier endog prætenderer at sære
noget helt andet, end det »virkelig« er. »kubistiske Fiserbilleder«
benævnes saadanne Arbejder. Prof. S. bar jo nu utvivlsomt
Ret i, al moderne Knnsl giver Farven en dominerende Stilling.
Men Furs rjym/o/ii kan ikke beslaa uden Udsalg og Komposition,
l’den denne bliver del Farve virvar. der vel i og for sig ikke
behover at virke ubehageligt — som en Malers længe benyttede
Pnlct f. Eks. — men ikke har noget med Kunst at gore.

Drn mollerne Kunsl har, for paany at orientere sig, fra
Grunden splittet dc enkelte Kom|ioiienter. hvoraf Fortidens store Kunst-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:55:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/klingen/2/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free