Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
værker cr bygget og har med indtrængende Iver dyrkel birr
enkelt M«n har. Ir.iltcmlc sy nr s det mi#, betegnet (klir som
en Analyse i Modsætning til Arbejdet roed at forene dr enkelte
Komponenter. Synlhesen. Og del er mig noget ufor-slnarligt,
at Prut S., der er en Bakteriolog nf Rang. ikke førstnar
Berettigelsen og Relydningcn nf en taadnn Rendyrl-ning, ikke blot
som Forarbejde for et efterfølgende syn th etisk Arbejde nirn mrd
Værdi og Skonhcd i sig »rlv Prof. S. nævnet selv iMiidtlrums’s
meget omlalte • Pakkasschillcder« fra Kflcraarsudslillingen, og jeg
skal ilerfor holde mig til delte ivtetn|>cl. I>issc Arbejder nvnes
mig saa klart som noget at illustrere, hvor lidt tilfældig drn
virkeligt alvorligt nrhejdende moderne Kunst rr i sit Volg nf
Midler. Thi lil Trods for den Sum nf Uførstaartilicd. Haan.
Forargelse. Vrede, og Foragt, som man særlig bar ladet llyde i rig Slmm
ovrr denne Maler, saa tror jeg dog sikkert, at Tiden skal vise.
hvilken egenartet Begavelse han er, og al Arbejderne fra deii frie
Udstilling allerede er saare bemærkelsesværdige. Ganske vist
havde han \ed al begrænse sig stærkt lettet sig Opgnvrn. men
i sjælden (tråd synes det mig ogsaa, at han naaede sit Maal.
thi der var ovrr disse Komposilioncr en mærkværdig
fornem Ro og Harmoni i Farver og Linier. Naar ineget andet
forlængst er falmet i Erindringen, vil disse Arbejder staa lige friske
for dem, drr overhovedet himle se Skonheden i dem
At iMntUtvm havde benyttet noget usædvanlige Materialer
har mange haft ondt ved at forsone sig med. som om I-ærrcd
alene var vænligt til at modtage Farve. Ved at benytte Stykker
af Træ. Pap o. I. opnanedc Lundslrum dels al kunne give en
kraftigere Stofvirkning, dels al kunne faa den samme Farve
til al virke i forskellige Planer og dermed ogsaa i forskellig
Belysning. Man har indvradt. at den Art »Malerier« ikke egnede
sig til Ophængning paa en Dagligstues Væg. Det gor de manske
heller ikke. skont herom lor jeg ikke udtale mig uden al have
gjort Forsogel. inen selv om saa var. hvad i al Verden skulde
det saa have ined deres Værdi som Kansl at gorr’ Mange har
spurgt forfærdet, om Fremtidens Malerkunst da nu skuldr være
lutter bemalede Pakkasseslykker. men man kunde med tamme
Ret »porge den. der glædede sig over el Raadyr i Dyrehaven,
om han onskede, al alle levende Væsner skolde være Raadyr.
Mm l.uinhlmmt Arbejder falder viilnok ind under Prof. S.’i
saakaldle >kubistiske Fiverbilleder« paa Gnind af den Betegnelse,
som Kunstneren havde givet dem i Kataloget, hvor i al Fald
nogle af dem var betegnet, »del første Bud.« »det andel Bud«
o. •. v., medens andre kun havde Betegnelsen Komposition.
Heri har nogle set del oplagte Bevis for Svindel ellrr Galskab,
da ingen fornuftigt Menneske kunde mene for Alvor, al nogle
bemalede Træstykker kunde forestille el af Moses Bud, og nogle
særlig villig« har ment, det maalle dreje sig om Auktionsbud.
Belrgnelserne maa dog sel opfattes saaledes: Maleren har slrxbl
al give sin Komposition ved Farvernes og Fladernes Samvirken
et Præg af enkel Hojbed og Fasthed. Dn dette er fuldfort, og
Folk slet ikke knnde se andet end nogle farvede
Pnkkasscstuin-per, rr det faldet ham ind, at Tenen i disse lldlnlrr kunde
forstærkes eller Ivdeliggorrs. naar man i sin Forestillingskreds
associerede den med et aandrligt Indhold af samme korle, klare
Prægnans, der karakteriserer »Billederne«. Hvis det var Tanken,
kunde der næppe virre valgt noget bedre end Moses fyndige,
i al deres Knapbed dog saa meget sigende ti Bud Komposition
Nr. . . forestiller ikke det Iredje Bud. thi det forrttiiler intet, del
er noget i sig »elv. men Tonm i Mosebudet og Kompositionen
cr drn samme, et kort Digt i Prosa og i Farver Dec. der har
faart Øje for Skonheden i Ijindtlr»nu Kompositioner, behover
blot al forene drn af Prof. S. <om ct andri llillrde) forrslaarde
»Titel« »Frokost i Dyrehaven« med Lundstroms Arbejder, og
han vil føle det som l’behag. Man kunde med Rette indvende
mod del anførte, al der er noget urimeligt i at associere et
bestemt af de ti Bud med en besleint Komposition. Her kan dog
muaske særlige individuelle Farveassocialioner have gjort sig
gældende hos Maleren, og for Reslrn husker dc allerfleste dog
ikke Ind holdt l af Budene eller Imjest af det sjette, saa det vil
næppe kunne generr nogen
Jeg cr klar over, ni mange vil smile ad inig og maaske sige,
al jeg som Yilh. Andenen linder Dybsindigheder i »Honsefitdder
og Gu lerodder« ,*i hvor der ingen Dylide er Mm for del forsle
tager jeg mig ikke Smilet nær, og før det andet vilde jeg
sammen med Yilh Andersen følr mig i det allerbedste Selskab
Jeg tror altsaa, at lMndilrenu slrax nogel desorienterende
»Titler« er meget vel motiverede, selv om dc virker frrmmed-
*l r. Huuel*f i Politik«™ Kromil for S. Yebr 141«
artel i ct Udstillingskatalog Men egentlig er de for saa vidt
langt rimeligere end llctcgnclscr paa Billeder som »nng Dame, der
vander sine Blomster« eller »Fiskere, der dmger Vod ved Aftea.
tid« o. s. v.. disse cr nemlig ganske overflødige, fordi de
frem-gaar umiddrlbarl af Billedet og nærmest synes at horr hjemme
i ct Katalog lil Identificering af tabte Sager.
Ikke uden Interesse er det nu al bemærke, at vore Digtcre
alleredc længe har brugl lignende metaforiske Betegnelser for
deres Digtsamlinger Do findes vistnok ikke før i forrige
Anr-hundredc, saaledes hos Chr Winther >Tramilt,
»Unandlegnin-gtf. »firojetfr Hlndrt. i’Jir. Hictiardi: tTe-xler og Tonrr*. »Vaur
og //*»/« o. s. v. Navnlig lios Drachmann bryder del igennem:
• fkrmpe’Je .Velodiert. tlh/he Strenge«, •Hanker og Koter« etc. etc.
Af særlig Interesse i denne Forbindelse er en lige udkommen
lille Digtsamling af Jeppe AaL-irr: •Kai’perter’ Hcrlil kn_v I ler
nemlig Digteren selv følgcndl Ord: »disse Smaating kunde godi
have heddet »Spildkorn«, mm nu har jeg kaldt dem aRavpcrler«,
fordi det Savn ligesom lyser niere * Forfatteren knytter
all-saa lil sine Digie en Betegnelse, der er forbandet med et
Synsindtryk (Lys og Farve), der ikke er at betragte som
en Angivelse af Digtenes nærmere Indhold, ej heller er et
egcnllig Symbol, mm skyldes en Bestræbelse for al give
Ijeserens Sind en vis Ryline, en Stcmlhed, der harmonerer med
Diglrnc. En Medborger, der nu hverken forstaar Spog ellrr
Poesi sil sige »hvad skal det hclydc al komme og kalde nogen
for Ravperkr. Versene er jo blol Ord. iler er sal forskruet
»ammen og Irykl i Holstebro, de handler om all muligt andet
end Rav eller Perler, og saa siger Manden, al de lige saa godt
kande have heddet Spildkorn, som jeg dog ved er noget helt
andet, enten maa han jo være gal eller han vil gore Nar ad
mig.« Og hvorfor smiler vi ad den Mand. drr taler saaledes.
mcdrnt vi ganske slutter ns lil den. der siger tilsvarende Ord
om Malerens Værk Jo. fordi vi gennem ct halvt Aarhundrede
daglig er vænnet til melaforiske Betegnelser for Digie i Ord.
Man behiivcr da næppe at frygte, at luindtlroms Anvendelse af
de ti Bad er Udtryk for en Sindets Kormnrketsc.
Jeg har hermed gennemgaaet dc væsenlligstc af dc Kvcmpler
fra vor hjemlige Kunstvrrdm. som Prof. S. omtalte. Ganske
tilsvarende Bclrnglninger kunde gores gældende med Hensyn lil
de fremmede Kunstneres Arbejder, men jeg finder det rigtigst at
lade del ligge, dels fordi det vilde blive Gentagelser og dels. fordi
iler er noget betænkeligt i nærmere at dmfte Arbejder, som baade
Prof. S. og jeg kun kender grnnrm Koproduktion Saaledes
synes det af Prof. S. omtalle Billede af Picahia »bcnimt
Danserinde ombord paa en transatlantisk Damper« <S. Pag. 32) at
have spillet Professoren cl ret alvorligt Puds. eftersom han gor
s*a meget ad af det Der syne« mig nemlig ikke nogen Tvivl
om. at Danserinden lindes fremstillet længsl til vemtre i Billedet,
promenerende paa Dækkel i en udinærkel Atmosfære af
Dampskib, Sol ng Hav. Naar Gengivelsen ganske vist fur noget
»fixrrbilledligt« over sig, saa skyldes det sikkert i første Linie,
at det er berovet sin Farve og formindsket til maaske ’»•—\w
af sin virkelige Storrelse. Ganske lignende Indvendinger kan
rettes mod adskillige andre af l’rof. s S.’s Tevlhilleder.
Al Reproduktion, endda naar den udrores af Kunstnerne selv,
kan give lidet tilfredsstillende Itesiillatcr, del viser dc af vore
udmærkede yngre Kuntlnerc fremstillede Fanelithograllcr Jeg
kan ikke tilbageholde den Bemærkning, al disse l.ilhograller
kun er i Stund til at skade Kunstnerne, hvad enten saa det
utilfredsstillende Resultal, der almindeligvis naaes, skyldes,
at Tcknikcn overhovedet endnu ikke formaar blol taaleligt at
gengive saadanne Arbejder, hvor Farsen er om end ikke alt saa
dog cii meget væsentlig Bestanddel, eller del skyldes Kunstnernes
Mangel paa rent haandværksmæssig Dygtighed paa delle Feil.
Under alle Omstændigheder kan Kunstnerne ikke give deres
Modstandere kraftigere Vaaben i Hænde end disse uheldige
Farresainmensurier, for hvilke Kunstneren selv dog i Hovedsagen
har Ansvaret.
IL*>
Kndnu blot nogle mere almindelige Betragtninger. Mange
bar i vore unge Kunstneres Bestræbelser kun villet ae Plagiat
af fremmetie, særlige franske Maleres og Billedhuggeres Arbejder.
For Malernes Vedkommende er det bestandig Maliste og Picmm.
der bliver revet dem i Næsen. Navnlig harman halt travlt med
Picatto’t Violin. Fordi Picatto engang har følt det nodveadigt
•) Por si Fortdru »cd Ihkkuuioa ikke >k«Ur bh t* fat lu|iKri|, bier
lian IM ikk« Mit ion Fonln|.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
