Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at male rn halv Violinkassc i rt af »ine Billeder, siger mon,
er del ikke »udvendigt for danske Malere ogsaa at male mer
eller mindre hele Violinkasser. Denne Betragtning saavel som
Beskyldningen i Almindelighed for Plagiat er mærkværdig
overfladisk. Hvor godi kender jeg ikke fra mit eget Kelt. al en
Kaldsfælle i Paris, Herlin, New York dier et andet Sted
frem-sætter en Tanke, el l*roblem og giver delle Problem en ganske
liestcmt Belysning, og at andre hele Verden over >aa lager samme
Problem op, uden at noget fornuftigt Menneske falder paa al
belegne dette sum Plagiat.
Det afgørende er ikke, om en dansk Kunstner laaner Picasso’s
Violin, det afgørende er. om og hvorledes han kan spille paa
den. At der naturligris kon findes r>g ogsaa tindes virkelige
Plagiatorer imellem er indlysende, men ogsaa sænlrlrs ligegyldigt.
Blandt danske »Impressionister« findes allerede nu en Kække
Kunstnere, hvis Fviionoiiii er saa tyddigt sæqirægel, at man
vilde kunne kende dem. hvor i Verden man saa mndlr deres
Arbejder.
Den moderne Kunst synes mig at eje Betingelser for at faa
Betydning I langt viden* Udstrækning end for det, man i
gammeldags Forstand plejer at forstaa ved Kunst, det egentlige
Maleri og Skulpturen. Med sin udpnrgede Sans for Farven og sin
Glæde over Linien og Raden rytmiske Sammcnfnjen uden
direkte Afhængighed af det natmaliiliske synes den al kunne
komme lil al pur gr talrige af de Ting. der omgiver os I del
daglige Liv. Maaskc der af den virkelig vil kunne frrmgaa den
nye Stit, vi har savnet nu i Hundrede Aar. lait Sielsem
keramiske Arbejder er ovenfor omtalt, -txrl Solln’s Tegninger hl. a.
til Orids Metamorforer og lirortoni Salmer synes mig i Itøj Grad
at fortjene Paaagtdse. Flere af Schnrff’s Kompositioner maalle
kunne Itevare deres exolitkc Skønhed ogsaa som Tæp|ier. Og i
den egentlige Kunstindustri, Broderier. Perlearhrjiler. Tæpper.
Bogbind etc. — ja selv i Blomsterhandlerens Vinduer har
Ex-pressionisnien bragt Liv og Fornyelse.
Endnu til Slutning blol nogle Ord om den moderne Kunsts
Forhold til den ældre. Det cr en udbredt Mi»for»taad»c at tro.
al moderne Kunstnere nærer Foragt for Fortidens store Kunst
eller endog helst saa, al der fornnstallcdcs Aulodafc paa saa
megel som muligt af den. Om iler findes enkelte Fanatikere
med Onsker i den nævnte Retning, skal jeg ladr varre usagt,
men det er i al Fald nden Betydning. Det er ogsaa vanskeligt
forstaieligt, hvorfor en Kunstner ikke skulde nære Beundring
for en tvunden Tids bedste Kunst, fordi han selv. som Barn
af sin egen Tid. maa udtrykke sig i det Spn>g. der er den
nuværende Tids og ingen andens. Men fornvrigt er det jo umuligt
at trække nogen skarp Grænse mellem motlrrnc Kunsl og
For-tidskunsl. og den yndede Inddeling i mange forskellige >. ismer«
er vist af mere formel end reel Betydning Kunst er Kunit og
forringes ikke. fordi l’dlrvksmaaden skifter.
Jeg vilde tro. at hlainll vore hjemlige Malere fra de sidste
50 Aar slaar Huns Smith og Th. Phitipsen moderne Kunstneres
Hjærtc nær. til Trods for at den sidste i al Fald. hvis han
skulde pressrs ind i en Hubrik. vel nximest maalle lietegnes
sotn Impressionist. Det er Malere, som hver for sig har fundet
det for ham naturlige Udtryk og gis’el drt med Inderlighedens
Styrke. Eller Alb. Cotlsehalk og dc »fgntke Vttieret og den
mær-krligt alrnr staaende Kuri Scliaa. hvis Billeder er af en egen
hemmelighedsfuld Charme, og Hostrup llrynen. alle egenartede,
stinke Kunstnere, fra hvem der vel kunde p-iatisev
Forbindelseslinier til den nyeste Kunsl. Endnu merr direkle er Linien fra
Willnntsen, hvis Indtil af Offentligheden foragtede Bille«lrr nu
pludselig vurderes hojt. efter at dc kunstneriske Vierdier over
Mulerc som Sigurd Sanne er ftirt endnu mere ud i
Hcndvrktiiii-gen. Eller hvor skal si anbringe tt’rir. Har. Gitniug. Sutter clk-r
Axel P. Jenten for blot at nævne nogle af tle unge’ Er de
Impressionister eller Exprcssionisler? Ingen af Delene, dc er
udmærkede Kunstnere, og dermed er nit sagt. Den virkelige Kunst
bliver bestaaendc uforandret af alle Stramninger gennem
vekslende Tider, men den Tid, hvoii jeg lever, cr drn. hvori jrg
Utal gnre min Indsats, og drn gurea ikke ved simpel
Efterligning af en svunden Tids Kunst, om saa atgsaa denne er nok
saa megen Beundring værd.
Man har sagt. at Impressionisten gengiver Genstandene ikke
som dc er, naar man undersogcr dem enkeltvis paa nært Hold,
men som de ser ud i det Milieu, hvor de findes, medens
Et-pressionisten uden at bekymre sig om Tingenes Billede, saaledes
som si ser det med vort *Ojc, gengiver det Erindringsbillede, vi
bærer i vor Sjæl. »Impressionistens Billeddannelse standser ved
Øjets Nethinde,« Kunstneren geogiser et Indtryk udefra. Exprcs-
sionistcn behover I og for sig ikke at kunne sc Omverdenen i
del Ojcblik. han skaber sit Værk, der lever i hans Sind, ikke
som i et Masrum af Genstande, men som hans, just hans
in-timesle Eje. hans Dnim om Verden, hvor Genstandene præges
af utallige •Stemninger, af Sorg og Glæde og Tiden, der rinder.
Derfor former Expresuonisten Tingene, naar han gengiver dem.
efler sit individuelle Behov og interesserer sig ikke for. om de
i bajere dier ringere Grad afviger fra det Billede, som
Hovedparten af Menneskene har af Tingene, dc! overfladiske,
fotografiske Billede, som vi alle modtager som tiet forste. ug som for
mange Mennesker ogsaa bliver det sidste, det endelige, fonli
del siet ikke naar deres Sjæl eller i al Fald bliver liggende d*r
uforandret »om henkogte Frugter i et Sylteglas.
Dette er jo for en Del billedlig Tale og giver kun til Dels
Forskellen paa Impressionisten og Exprcssionistcn. Ser ntan paa
de gamle Kunstnere med den nojagtige Udpensling af Delaillen.
de som efler almindelig Opfattelse gengiver Tingene just som de
ser ud betragtet paa nært Hold i klart og roligt Lys baade
omkring Genstandene og i Malerens Sjæl. skulde disse da være de
egentlige Naturalister og kun i deres Udkast, Skitserne er dc
Impressionister, og formodentlig derfor griber just Skitserne
of-tesi vort Sind langt starrkrre end tlet færdige Billede. Hele Sa
gen synes mig imidlertid at rare hleven forenklet og
skematiseret til 1’rigtighed. For det fnrstc cr det naturligvis kun el
Billedudtryk, al Opfattelsen hos nogen Kunstner eller
overhovedet hos noget Menneske standser ved Nethinden. Standser den
virkelig her. saa sei Genstandrne ikkr (f. Eks. under Bedøvelse),
da er dr som Ttæerne. der hælder over den itille og
fuldstændig ensomme Skosso. Til evig Tid kan man bryde sil Hoved
nted, om de »pejler sig i Skovsoen, naar ingen ser paa det.
Kun de billrdtlannentle LysMraaler. der naar videre end lil
Nct-hindrn, opfattes, fitrst i Hjærncn »ker hele den syntetiske
Proces, hvoraf Billedet fremgaar. Men lad nu dette med Nethinden
varre. hvad det cr, cn Pointe, der ikke skal opfattes
bogstaveligt. Forskellen paa dr gamle, paa Impressionisterne og paa
Ex-preasionislcme er rurppe den anforlc. De er overhovedet ikke
hinandens Modsa-tninger, allermindst cr Impressionismen
Ex-pressionismens Modsætning eller Antipode, som Prof. S.
benævnede den. og vom drt oftr siges; langt snarere er
Expressionis-tnen en videre Udvikling af Impressionismen Det er jo nemlig
cn ren Misforstaadsc, al Impressionisterne har gengivet Tingene
som de haaudgribclig ser ud for rn nngtern Betragtning,
lige-saavel »om det er misforsUact. at de gamle har det. d. v. s dea
gamle slotc Kunst. Tro ikke, at Grækernes Skulptur eller
He-naissancens Kunst eller Thorvaldsen har gengivet noget som
helst i egentlig Forsland naturalistisk’ Der ligger rn lang Procc*
imellem den rent umiddelbare Synsopfattelse af Mennesket, som
det er, og Skabelsen f. Eks. af dc attiske Gravmæler dier
Item-bratnits Malerier, hvor mange Mennesker tror al se Tingene
»»om dc er i Virkeligheden.« Nej, den virkelige
Natureflrtiig-ning, tlrl er Staturn af I. P. MQIIrr. og det cr tallosc af dc
Malerier, der aarligl udstilles paa Charlottenborg og andre Sletter,
all det der ikke har noget som helst andet Maal end al ligne
Objektet saa nært »om muligt. De gamlr har ligrsom lagt
Sordin paa Fremstillingen af deres Sjæls Billeder af Tingene, men
Sjælens Arbejde er dog umiskendelig nok. og undertiden »om i
den tidlige Renaissance bryder Falrlsen, »Overdrivelsen«, trods
all igennem med uimodstaaelig Styrke. Der er over de gamles
Værker ofte en betugende Finhed i denne stille Kamp mellem
Ojets og Sjælens Bille«]«’ Den moderne Kunstner lægger ingen
Dæmper paa sin Sjæls Billeder, ja forsla-rker ofte bevidst, men
for mange Kunstnere synes det iltke helt at varre gaael op, al
drr ligetom i Scenens Kunst er en Grænse, \<d hvilken
pointeret Kun»t slaar over i Pose. Der trædes paa Mosegrund, jo
læn-grrr man kommer ud, desto sintre Fare er der for. at Grunden
skal gisc eller, mrn længst ude gror dc skannesle BlomsUrr. I
al Kunslfremstilling er der to Yderpunkter, det ene er
Nulpunktet. det hvis Maal er drn nojagtigst mulige Gengivelse af
Virkeligheden, og som kun kræver haandværksmars»ig
Dygtighed. del andel rr drt Punkl, hvor Spændtheden er fort til det
vderstc, .saa tiel hele brister og slaar over i Affektation eller i
det tragisk-komlske. Den Bredde, der cr imellem de to Punkter,
cr forskellig for dc forskellige Kunstnere, Geniernes Vingefang
foles som llendrlighnl, men d«m Kunstner. ho» hvem Punkterne
bernre liinandrn. bor vælgr en anden Profession. muligvis kan
han blive en udmærket Illustrator af zoologiske, botaniske og
lægevidcnskabcligc Skrifter.
Del er Fulrlsens .Kglhed, hvoraf det hele afhænger.
Fornemmes denne gennem Arbejdet. Ijrnrr del kun til al forstærke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
