Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDHOLD
Omslagslitogrofi af S Danneskjold-Snnnee.
| Akademiet. Af S. Danneskjold-Samsøc.
i PoL efter A. Uf rain. Orig. tilhører Hr. Tetzen-Lund.
Betragtninger om Kunst Af Ponl Henningsen.
Farrelitografi af Niels I-nrsen, Stem*.
Maxim Gorki. Digt af Johannes Bnchholu.
I Svarte Natla. Nynorsk Digt af Kriitofer L’ppdal.
Fanrelitografi af William Scharff.
Fotografi efter G.de Chirko. Orig. tilb. Paul Guillaume. Paris. t
»Dysmorphiamen«. Af Poul Uttenreiller.
Farvalitografi af II. Slom-Pelersan.
Aftensroaaltidel. Fotografi efter André Dtrain. Orig. j
tilb. Paal Guillaume. Paria.
Fotografi efter Jean Gauguin.
Hilsen fra Fredrik Nvgaard.
Bag paa Omslaget: Digt af Kmil Bønnelycke.
AKADEMIET
HVIS kunst kande keres, rar man tilsyneladende godt
hjulpen, der er ingen mangel paa skoler, der giver
Undervisning i »tegning og maling«. Privatskolerne, der baseres paa
elevernes kontingent, mangle selvfølgelig materiel og ethvert
ydre apparat, de bygge ene paa lærerens personlighed or
pædagogiske talent, paa hans eller hendes indsigt i tidens spørgsmaal
og forstaaelsc af dem. Tid og forhold vanskeliggøre en metodisk
undervisning, skolerne faar let tilfældighedens præg. tilfældige
personers tilfældige korrektion. Xaar en enkelt skole isolerer
visse sider af sagen og gennem dem soger mod bestemte
begrænsede maal, ligger deri el stort skridt frem; selvom eleven
•enere arbejder sig bort fra metoden, bliver det ikke mindre
betydningsfuldt for hans udvikling.
Hvad der antydningsvis kan naan ved private skoler, kan
tilfulde gennemfores ved akademiet, med dels midler, lokaler,
materiel, arbejdsdeling etc. Naar derfor det kongelige akademi
for de skønne kunster afholder udstilling af aarets elevarbejder,
venter man der at linde det almene grundlag og den indsigt i
tingenes materielle side, som privatskolerne saa vanskeligt kan
give.
Vi tater lier alene om malerkunst. Det forste, der moder en
maler, er farve og lærred. Kendskab til farveholdburhed og
lærredtilberedning har til tider været fremme, til tider næsten ud
gaaet, til alle tider bar den været af største værdi for det
intime forhold til materialet, for kendskabet til dets yderste
ydeevne. t vor lid med de slette og dyre varer er den dobbelt
vigtig. Akademiet, der som undervisningens fursle grundlag burde
give eleven kendskab til tidens garanterede viden, gaar
fuldstændig udenom dette Sporgsmaal. Del har Gang paa (lang
været kiævet af akademiet, ja, fra sagkyndig side bar der været
tilbudt Assistance, — den blev afvist. >
Gik man xkuleudstillingens malede modelstudier igennem,
fandt man for k\imleskolrii’ vedkommende en vis ensartet kan-
tethed i formbehandlingen, en ret overfladisk gaaen udefra ind
til den forste grove tilhugning af figuren, der var en model i
en eller anden tilfældig attitnde. I mandsskolens faatallige
arbejder var der end ikke saa meget system, de viste en samling
forskellige, tilfældige or ligegyldige indtryk, paahil og
aandrig-lieder, pædagogisk set ganske værdilost, en individualisme, der
kun har kuriositetens interesse. Her tales kun om vejledningens
art og kurs. ikke om de enkelte elevers større eller mindre
talent, der er denne sammenhæng uvedkommende.
Forgæves liar man allsaa \ogt vidnesbyrd om del
planmæssige studium uf materiale og midler, af figurens logiske bygning
ug proportioner, forstaaclscn :if menneskelegemets stereometriske
grundformer. — den almindelige anatominndervisning er
temmelig værdilos, den lærer kun al belægge et skelet med
muskler, den lærer intet om trærinittenes og voluminerncs form, og
del er dot, del kommer an paa. Ikke heller fandt inan i
undervisningen sondringen gjort mellem lys- og farvcindtryk, eller
uogel forsøg paa gennem enkle opgaver (opstillinger f. eks.) at
komme ind pan farver og farveforhold, tubefarvemes ydeevne
etc Intel rumstudium, — perspektiv, som der var nok af, er
varrdilus for en maler Nej, med alle sine midler og apparater
fremtræder akademiet soro et endog lemmelig daarligt nummer
i rækken af tilfældige individualiteters indskydelsesuudervisning,
— men som sandnnt er del overflødigt. En institution bur ikke
tlrive individualitetsundervisning, del kan kun ile enkelte sjældne
personligheder, en institution man samle sig om et vist alment
grundlag, en meddelen. en viden mere end ru kunnen, ikke
heller skul del bilde sagcsløse personer ind, al de er kunstnere
ved al give dem medaljer.
Der tales om. at der tiltrænges el uuivenilcl foruden det
københavnske. Der tiltræuges i mindst lige saa boj grad en ay
kunstskole.
S. Ikuvitikfol (1-SamxK.
T ilten J! Frederik /V’i/ien. Oraklet i Delli, Historie. Religion, Kunst (Pio). — Fredrik Syyaard: Opbrud. Digte (Pio).
Klingen udkommer den 3dic Torsdag i hver Manned og koster 30 Kr. om Aaret, 5 Kr. enkelt Hefte. Redaktion: Axel
Sallo, Poul L’ltenreitler og Olto Gelsted. Ikdaktionens Adresse: Edv. Gies« Isvej 1, Kjo benhavn F. Telf. Godthaab 1870.
Ekspedition: Steen Hasselbalchs ForU<g, Kubmagergade 26, Kjøbenhavn, Telf. 12J2-1U. hvortil Henvendelser angaaer.de
Forsendelsen af Bladet. Abonnement o. s. v. bedes rellet. Trykning og Litografi udfores i Cato’s lit. Etabi. Raderingerne trykkes i
Max Klemsorgs Etabi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
