Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kampe. Denne Tvivl er ganske sikkert uberettiget. man ser nu
klart imlrn for Arkitekturen Romantikens Siil. Bonrieharnkkens
og den moderne Klassicisme, og man fnier imlrn for
Mnlerkun-»len Impressionismens Slil og følger Ekspressionismens Kamp
for »in. man »er den polære Modsætning i deres Farvessn,
de-re» Udtryksform, Stoffomemmelse. Synet pin Nnlnren. man
kunde maaske kalde del Modsætningen i alt ilel menneskelige
i Kunslen, mrn man kan iallfnld straks fastslaa det »om
Modsætningen i :ilt det skonhedsmæssige. Reaktionerne bliver da
Kampe imellem Skoiihedsopraltclsrrne, og Stilfølelsen lilix rr
Tran-gen til skonhedsmæssig Knhed.
Del næsir Spørgsmaal bliver, om Skønheden eller nærmere
bestemt Stilfiildkomnicnhedcn kan være Kunstens Maal. Delle
vilde forklare Reaktionerne og gnre dem betydningsfulde. og da
der man forudsættes uendelig mange Sknnhedssvnspunkter,
maatte del blive Kunslens Opgave helt al gennemfor« hxer
enkelt af di sno Skonhcdsrækker, efterhaanden som de ligger for.
Del er en Opfattelse af Kun»t. »om langerrr mange moderne
Resultater, men del kan af mange Grunde ikke være
Dellnili-onen paa Kunst:
iblandt de Skonhedsindtryk. et Menneske modtager, opdager
han eflerhaanden enkelte, som ikke er underkastet hans
Reageren. men »om synes mangfoldige af Væsen. Delle
gæl-der forsi og fremmest Naturen, som altid forekommer os »kon,
(delle Skonhedsindtryk maa ikke forveksles med Nalurfølelsen)
dernæst Brugsredikaber og Ingeniørarbejder og endelig det
tilfældige. Havne- og Oplagspladser, romantiske Hver o. s. r.
Kort sagt. det kan slaas fast. at det ikke villet skunne er altid
ik.onL Naturen, hvem vi fra forsir Færd skylder
Skønhedssansen. bestræber sig selvsagt ikke for al være smuk, at tro nogel
saadant vilde være at forveksle Aarsag og Virkning. Ved
Gartnerens Rlomsler. mellem hvilke vi vælger efler skiftende Smag,
vender vi altid tilbage til del naturlige i Blomsten. 3: det som
er skabt uden Skonhedssilje. Den praktiske Ting bliver kun
grim derved, at den er upraktisk eller forsynet med
unødvendigt Paahæng eller endelig ved. nt Beskueren er hildet i damme
eller smagfolde Fordomme. Del tilfældige faar sin Skotihrd
derved, al vi stirrer paa en Virkning. hvor|iaa der ved Anlargel
overhovedet ikke har værvl lænkt
Det villet smukke er derimod kun smukt for den. der skabte
det og for hans Smagsfæller. Del kan da yderligere [fastslaas,
al Sknnhedsprægel paa en Ting er en Fattiggnrdse uf Tingen,
som fra mangfoldig Skønhed gaar over til enfoldig Skønhed, og
Stilen er en Sammenstilling af enfoldige Skønheder af samme
Art. Dette kan ikke være Kunst. Del tilfredsstiller os ikke, fordi
ilel belager os Troen paa en n»d Ttaad igennem Kunstens
Historie, som derved sonderslaas i fuldi adskilte Perioder, og fonli
den store Kunst synes uendelig hlevel over denne fattige
Definition.
Men vi har moderne Kksempler, som dækkes af denne
Opfattelse. Indenfor Malerkunsten synes Reaktionerne al komme
saa tæt, at de ikke levner Maleren Tid lil virkelig Slilovelsv,
roen indenfor Arkitekturen har vi Eksemplet i den nuværende
Dyrkelse af Klassicismen, hvor inan faktisk suger at
fuldkommengøre C. F. Hansens Stil. Man har fortyndet Balustrene og
strammet Profilerne, har givel Gesimserne et sturre l dhæng.
man har gennemdyrket Stofferne ud fm en ganske bestemt
Synsvinkel* og givel alt et »tærkere klassicistisk Præg. C. F.
Hansen var maaske en nogel »lorre Arkilekl, drr ikke »pildie alle
»ine Kvæder paa Stilen.
Den skonhedsmæssige Definition af Kunst tilfredsstiller os
ikke, fordi den er endelig. Vi tror. at Kunsten arbejder mod
et uendeligt Ijeml Maal. og at det nelop kendetegner den
daar-lige Kunsl, al dens Maal er endeligt, j: al den kan
fuldkommengøre sig. Vi fnler. al Hammershøj i sine daarlige Billeder
blev via siel. fordi Maalet var en Fuldkommengørelse og ikke
en Abstraktion. Dette er Skelnemærket mellem godi og da
årligt. og saaledes bliver alle Kunstnere, som er i den rigtige Vej,
lige og mnales kun paa Størrelsen af det Pund. de har at
forvalle.
Vi kan nu eder dette forme Beviset for. at der virkelig er
Tale om den Dekadence, som vi foler i umiddelbar Nærhed af
os. Tiden er ikke dekadent, fordi den mangler Begavelser som
Rafael og Miehelangelo, men fordi vi staar under dein i
kunstnerisk Viden. De vidste meget mere end vi. det er Kundskaber,
som er gaaet tabl, og del er delte, der kendetegner Dekadencen.
At vi virkelig staar under dem. foler vi derved, al deres Værker
synes os uendelig langt fra at kunne blegne, medens all det. vi
tror paa af nyt. mister sin Vænli. naar Tiden har fjernel os fra
det og har revel del Bind l>ort, som Smagen har lagt os over
Øjnene, og som fik os lil al tro blindt pna del.
Del kan da ikke nvlle nt slaa sig lil Tanis med Troen paa
ilel udcfincrlKire i Kunslrn. Den stammer fr.i den Tid. da en
tnaget Forklaring dier slet ingen stod i højere Kurs end en klar.
Man maa præcisere Begrebet Knnst objektivt og ikke et Sekund
stole paa. at det rr Knnsl. som rurer og bevæger os**). Ihi i saa
Fald vilde Kunstens Ve og Vel ligge i Beskuerens Hænder, men
vi tror paa Kunstværket selv og anerkender daarligt nok
Kunstneren. All del, man forelsker sig i, det udefinerbare, del
personlighedsprægede, »dette jeg ved ikke hvad< er i Virkeligheden
uden Betydning for del endelige Resnltal Slam, der maa gaa
tilbunds, for den klare Vardske træder frem.
Hvis Knnst overhovedet eksisterer, saa har den en Definition
og en rent videnskabelig Definition, som si maa soge at
formulere. Del nyller ikke at lægge Hænderne i Skødet, vi maa
stærkere og skarpere bestemme, hvad si arbejder for og med.
Kunslen repræsenterer for os Intelligensens Pligt til stadig
Forbedring, ligesom Naturen stadig nrbejder mod sil uendelig Ijeme
Maal. og Kunslens Maal bliver da Sandheden 3: den logiske og
konsekvente l’dvikling mod det uendelige, og der bliser ingen
Væsensforskel imellem Kunst. Videnskab og Natur, det er blot
Objektet, der skifter.
Med Paastanden. al den gode Kunst indeholder Sandheden,
menes allsaa cn Række af rigtige Følgeslutninger. Kunsten
oplyser allid om el Afhængighedsforhold, men Maalet maa være
Afha’ngigheden fort igennem alle Elementerne lil en Helhed, og
Kunstnerens Bestræbelser maa gaa i Retning af den indre Sam-
* l Hrvfrwar Ctr) IVtersct. i Arehiuktrn: Virkninger", it i o-
Itilrt«. u>tn tilligr rr mUrviauit led Mt Kerpu II nevtnhMf« OR
lil-ttcr^nriife Slofnrkmrftii til »Wr. PlaHt, hvnr Hen hører bj*nu.
*• i Tir. nriL Olof Thorn*«! i PobUkMi .Ss»r til Do«lil Wu.*rfc«r*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
