Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dersom den Struktur mangler. der alent betinger den
æstetiske Effekt.
II.
Lige som Wanscher koncentrerer Henningsen sin Interesse,
ikke om hvordon Kunstværket skabes eller virker, men om
Kunstværket som et fra »in psykologiske Opslaaen og
Virkning abstraheret Objekt. Hennlngscns Anskuelser er tildels
bestemt af. al hans Udgangspunkt er Arkitekturen. Del er
nemlig ikke ligegy ldigt, hvilken Kunstart man vælger til
Grundlog for sit æstetiske System. Arkitekturen er den af all«
Kunstarter, hvori del formelle Moment stærkest overvejer,
modsat Uleraturen. der hell igennem arbelder med associative
(symbolske) Værdier, hvorfor ogsaa Dr. Thomsen som
Ind-holdsæsletiker søger Slotte hos en Digter. FrOding. Endelig
er hennlngscns Standpunkt beslemi af hans Tilslutning til
Nykanliamsmcn (Marburgerskolen), I Modsætning til en
anden fremragende Tilhænger af den moderne Kunsl. Herbert
Iversen, hvis »To Essays om vor Erkendelse« vl^er ham som
renlivet Psykolog. Henningsen er cn varm Tilhænger af den
logisk-normative Bevægelse indenfor Filosofien. Han befinder
sig aabenban I livlig Gæring, og del er endnu ikke lykkedes
ham at skabe cn fuld og klar Forbindelse mellem sit
erkendelsesteoretiske og æstetiske Standpunkt. Imidlertid betyder
Henningsens Indlæg I Diskussionen allerede nu en Indsats al
saa slor Værdi, at man med Opmærksomhed vil folge.
hvordan hans Anskuelser udvikler sig.
Det ideale Billede er for Henningsen del smagsmæssigt
neulrale, del klare og logisk opbyggede, det umenneskelige
Værk. for saa vidt det er en Ulopi. For Kunsten som lor
Videnskaben er det uopnoaellge Maal den rene Abstraktion.
Nu har Henningsen Ret I. at der aldrig umiddelbart er give
os andet i et Kunstværk end Komplekser af anskuelige
Elementer. ordnet efter visse formelle Love. Men han
undervurderer Betydningen of de Følelser og Forestillinger, der knyner
sig til de sanselige Elementer. El Digt er dog Ikke en Serie
af rytmiske Ordklange, Ordene betyder noget, og del er forsi
Symbolværdicn. der skaber del endelige Kunstværk. Paa
samme Maadc i Maleriet. Enhver Plel paa Lærredet har en
dobbelt Funktion, cn dekorativ og en symbolsk. Med Rette
har Wanscher hævdet Naturens og Fantasiens Betydning for
Maleriet og nedlagt Indsigelse mod, al el blot dckorativl,
kalejdoskopisk Maleri skulde have Krav paa al sidestilles med.
hvad Rafael regnede for Malerkunst. I del hele toget er
Wanschtr uden Sammenligning den af vore Kunslkritikcrc. der
staar mest alsidig orienterer overfor Kunsl. men den noget
springende Maode. hvorpoa han opererer med de forskellige
Synspunkter - Kunstnerens Intuition. Kunstværkets obleklivc
Form. Beskuerens Forstaoclse — hor undertiden virket
forvirrende.
Sporger man cflcr det associative Indhold i Arkitekturen,
vil jeg henvise til Begrebel Proportion, jeg ser Ikke, hvordan
det er muligt ot reducere Proporrionalileten til w rem
Form-spergsmaal. Ved Proportion forslaar jeg Harmoni i
Størrelsesforholdene; Proportionerne symboliserer kvantitativt de en-
kelte Bygningsdeles saglige Betydning og Vigtighed (Jodl).
En rem talmæssig Proportionalitet, et abstrakt almengyldigt
Proporllonsprincip lader sig Ikke gennemføre.
Proportionaliteten er helt igennem bestemt dels af praktiske Formaal. dels
af den menneskelige Livsfølelse, der er Kilden til Arkitektens
Inspiration. Naar Vitruv i den doriske Slil ser legemllggjort
den mandlige, i den toniske Stil den kvindelige Skønhed. saa
beror Indtrykket naturligvis udelukkende paa en gennemført
lovtnatssig Ejendommelighed i de paagældende Templers
Forhold. Men dersom den Arkitekt, der byggede Templet, som
Udgangspunkt for sil Arbelde havde hoft en maiemaiisk
Abstraktion og ikke cn levende Følelse — mon han soa virkelig
var naoel til ot skobc det somme Værk?
leg kan oltsoo ikke være enig med Poul Henningsen, naor
han mener, det er galt al stille den menneskelige Følelse op
som Betingelse for Kunst. Al Følelsen ikke ejer nogen
Udvikling. lodcr sig forsvare: vi ser. at Sophokles’ -Ød i pus«.
Shakespeares »Homlel« og Verhaerens »Philip d. IN er
bygget over det somme seksuelle Motiv, en Søn der elsker sin
Moder og dræber sin Foder. Men netop del. ot Følelsen er
soa uforanderlig, ger den fortrinlig egnet til al være den
Naturens Urkilde, hvoraf Goethe, som han siger, øsie Kraft.
Dass kh mil Gottessinn
Und Menchenhond
Verm&ge zu bilden.
Wos bel mcincm Wclb’
Ich animalisch kann und muss.
Hvis leg hor forslooet Henningsen rigtigt, lever vi I en sao
traditionslos og forvirret Tid, ot vi foreløbig mao sætle all
Ind pao at skatte os Klarhed over Kunstens tekniske
Betingelser; vi mao soa overlade til følgende Generationer, der er
mindre forkvaklede end vi, al lede vor Viden bundfælde, sao den
Intuitive Sikkerhed, der nu er goaet tabl. kan opnaos paany.
Hertil kan jeg slutte mig. dog tror jeg det kan blive farligt for
adskillige, hvis de for stærkt suggereres I Retning of bevidsr
Arbejde med det formelle. Der gives her lo forskellige Typer,
en for hvem del formelle naturligt sloor i Bevidsthedens
Centrum. mens Følelsen mere gor sig gældende som en
underjordisk Ild —ogen. der hovedsagelig rellcr sin Opmærksomhed
paa Følelsen og Stoffet, mens Sansen for del formelle mere
virker som cn ubevidst Balancefomemmelsc- De største Kunstnere
som Goethe forbinder begge Muligheder i en Art Vekseldrift.
Men leg tror den sidste, mindre formelt bevidste Type let kan
komme paa Afveje, dersom den i misforsraael Iver lodcr sig
drive ud i videnskabelig Refleklion. lovrigt forlober lo ogsaa
det videnskabelige Tankearbejde delvis ubevidst og Ikke saa
logisk-abslrekl. som Henningsen gerne saa det. Saalcdes gor
Kemikeren William Pamsay el Sted opmærksom paa, al en
god Hukommelse maaske snarere er en Hindring end cn
Fordel. hvor del drejer sig om al gøre en videnskabelig Opdagelse,
fordi der findes en »ubevidst Hukommelse«. hvori
Kendsgerningerne bedre end I Bevidstheden indgaar i de søgte
Forbindelser. Hvad der gælder om den ubevidst Hukommelse
hos Kemikeren, gælder maaske ogsaa for Arkitekten.
Otto Gelsted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
