Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<!fn Kunst. hvori ikke Udforelsen og Inspirationen gaar Haand
i Haand? t Maleri. i Poesi smelter Form og ldc »ammen. Af
I-Tstrnc læser nogle for at adsprede Mg. andre for at belacres.
Skonl Forfatteren horer lil I-nret og ved saa megel som en
lang Praksis, undcrstoltel af mange personlige Betragtninger,
kan lære. saa vil han dog Ixggc mindre Vægt pan den tekniske
Side af Kunsten. Ilan vil som Æstetiker gore Indgreb ngian i
de Kritikeres Gebet, som tror. al Praksis er unødvendig for at
indlade sig i spekulative Betragtninger over Kunst.
KOHBKHSTIK. Kobberstikket er en Kunst, der forsvinder,
men dens Forfald kan ikke udelukkende fares lilhage lil de
mekaniske Fremgangsniaadcr, vi nu anvender. Fotografiet og
Utog rådet, der ikke paa langt nær kan erstatte Kobberstikket
men er bekvemmere og billigere.
De ældste Stik er maaske de udlryksfuldeste. Lucas ran
I-evden, Albrecht Direr. Marc-Anlon er virkelige Kobberstikkere
i den Forstand, al de forst og fremmest gaar ud paa nt gengive
Malerens Aand. Mange af disse geniale Mænd har stakket deres
egne Værker og kunde helt og holdent gaa efter deres egen
Følelse, uden al skulle beskæftige sig med at forlolke fremmede
Indtryk De ovrige. der gengav en anden Kunstners Arbejde,
undgik omhyggeligt al glimre med deres Maner og udfolde en
Fingerfærdighed. der blot havde haft til Hensigt at allede
Opmærksomheden fra Virkningen.
Saa begyndte Værktojets, 3: de materielle Udtryksmidler al
forbedres.
Kobberstikket er en virkelig Oversættelse. den Kunsl at
oversætte en Id6 fra en Kunst (il en nnden ligesom Oversætteren
gor med en Bog. Kobberstikkenes Sprog — og deri viser sig
hans Geni — bestaar ikke blot i med hans egen Kunsts Midler
at gengive Maleriets Virkninger.
Han har. hvis man kan sige saadan, sit eget Sprog, der
paatrykker hans Værk et personligt Stempel og som i en Iro
Oversættelse af det Værk. ban gengiver, alligevel giver hans
egen personlige Opfattelse Udtryk.
FRESKOMALERI. Man maa ikke Iro. al denne Teknik er
vanskeligere end Oliemaleriet, fordi den maa udrores a la prima.
Freskomaleren stiller saa al sige ringere Krav til sig selv; han
ved, at Beskueren ikke fordrer de Finesser af ham. som man
kon efter et kompliceret Arbejde kan opnaa i andre Arter af
Maleriet. Han indretter sig paa at alkorte sig det endelige
Arbejde ved Forarbejder. Hvordan skulde ban hære sig ad med al
bringe den mindste Enhed i sil Arbejde, som han udfurer som
en Mosaik i Partier, stillet ved Siden af hinanden, uden at han
kan slemme del han maler i Dag sammen med del fra i Gaar.
da Tonen forandrer sig tinder Torringen — hvordan skulde han
bringe Enhed i Arbejdet, hvis han ikke paa Forhaand noje
barde skaftet sig Klarhed oser sine Billeders Hclhcdsvirkning?
Det er det Kartonen eller Tegningen er lil. her kan han i
Forvejen studere Linierne, Virkningen, ja endog Farven.
Lige saa lidt hor man lage alt ordret, hvad man fortæller os
om den vidunderlige Lethed, hvormed Freskomaleren overvinder
alle Hindringer Der gives næsten ikke et eneste Stykke
Fresko-arbejde. der tilfredsstillede sin Ophavsmand, saa han gar
Afkald paa enhver Retusch. Selv paa de berømteste Værker findes
de i Mængde. Og hvilken Vægt ligger der lil syvende og sidst
paa. om et Værk er opstane! let? Det kommer kun an paa, om
det udover den fulde Virkning, man har Lov at vente sig af
del. Kun klæber der ved Freskomaleriet den Ulempe, al de
Rettelser, der foretage* med Vandfarve og ofte eudogsaa med
Olie, efter nogen Tid stikker af mod del avrigc og svækker
Holdbarheden. En Fresko blegner med Tiden og bliver stedse
mor-kere. F^fter hundrede eller lo hundrede Aar kan man knap nok
bedamme en Fresko og afgare, hvad Tiden har ændret.
De Forandringer, Freskoer er underkastet, er lige de
modsatte af dem. Oliebilleder lider under. Al Oliebilleder morkiier
og bliver sorte, skyldes Oliens Forkulling og endnu mere, at
Frrnissen er blevet smudsig. Freskoen derimod, hvis Grundlag
er Kalken, svækkes i Farven paa Grund af Kalkens og l.uftena
Fugtighed. Enhver, der har malet Fresko, har lagt Mærke til,
at der fra den ene Dag til den anden danner sig en Slags
hvidlig Hud omtrent som el graal Slnr paa de Farver, der staar i
Pollerne. Dette Fænomen, der trarder tydeligere frem paa en
»torre Mængde F’arve, danner sig med Tiden paa selve Maleriet,
lægger ligesom et Slnr os-er det og gor del uharmonisk.
Afsvækningen træder nemlig stærkest frem i de Farver, hvori Kalken
dominerer, mens dc Farver, der indeholder mindre Kalk,
holder sig mere levende og ved deres relative Raaheil frembringer
en Virkning, der ikke laa i Malerens Hensigt. Af den omtalte
Ulempe vil man let drage den Slutning, al Freskomaleriet ikke
passer for vort Klima, hvor Luften indeholder saa megen
Fugtighed. Men det varme Klima bar sin maaske endnu mere
akade-lige Indflydelse.
En af de stonle Vanskeligheder er al befæste Granden paa
Muren (man maa forudskikke en summarisk Beskrivelse af
F’reskotekniken>. Den store Torhed er her en lilempe, det er
umuligt al bekæmpe. Enhver Freako soger med Tiden al rive
sig los fra Muren; del er den sædvanlige og uuudgaaeligc Ende.
UNDERMALING Det er vanskeligt at sige hvori f. Eks.
Ti/ians L’ndermaling bestod. Hos ham er Stroget saa litll
synligt, Arbejderens Haand forsvinder saa fuldstændigt, al de Veje,
han slog ind paa for at naa denne F’uldendthed, er forbiere!
en Hemmeligbed. Man kender undermalede Billeder af ham,
der imidlertid alle er forskellige. Nogle er malet graal i graat.
Andre er som tomrede med store Strog og næsten grelle Toner;
han kaldte del: al lave Maleriels Leje. (Det er netop del,
David og hans Skole fuldstændig mangler). Men jeg tror ikke
at disse Undermalinger kan bringe os paa Sporet af de Midler,
han anvendte for nt give Billederne det ensartede Præg, der er
over hans Arbejder, skont deres Udgangspunkter er saa
forskellige.
Corregios Billeder stiller os overfor omtrent det samme
Problem. skont hans Billeders elfenbensagtige Tone og
Kontrasternes Sarthed faar os lil at tro. al ban som Regel begyndte med
en Skitse i graal. (Tale om Prud’hon. om Davids Skole; i
denne Skole eksisterer Undermalingen overhovedet ikke; de
simple I.nMirer, der ikke er andel end en bestemtere Tegning
og senere helt dæ-kkes af Malingen, kan man ikke kalde
Undermaling).
UDKAST. (FØRSTE UDKAST). Dc tarste Linier, hvormed
en dygtig Maler antyder sin Tanke indeholder i Kim alt. hvad
der udmærker det færdige Værk. Rafael, Rembrandt,
Ponssin - jeg nævner med Villie disse tre, der især var
fremragende ved deres billeddannende Opfindsomhed — kaster
nogle Streger ned paa Papiret, hvoraf tilsyneladende ikke en
eneste er ligegyldig. For sagkyndige Øjne er der allerede Liv
overall, og intet i Udviklingen af det tilsyneladende saa vage
Tema vil Ijeme sig fra Udkastet, der næppe er opstaaet og
allerede er fuldendt.
Der gives Talenter, der ikke besidder et saadant Liv og en
saadan Klarhedens og Ojeblikkdighedens Gave. Fnrst
Udførelsen indaandcr Billedet Liv. Hos dem er som Regel
Efterligningen af slor Betydning. Modellens Nærværelse er dem
nodvendig. De naar ad en anden Vej til et af Kunstens
Maal.
Ser man hos Tixian. Murillo. van Dyek bori fra deres
lieuiidringsværdige Fuldendthed i Gengivelsen af den levende
Natur. Udforelsen, der lader en glemme Knust og Kunstner,
saa vil man i selve Sujettet eller i Anordningen ofte linde el
temmelig uinteressant Motiv, som Måleten ved sin Farves Poesi
og sin Pensels Trolddom forstod at indblæse Lir. Af et Tema,
der i en kold og nogen Skitse intet som helst siger os, udviklede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
