- Project Runeberg -  Klingen / 2. Aarg. 1918-1919 /
[10-12:34]

(1917-1920)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

han en overordentlig Plastik. en Harmoni af alle Nuancer, l.uft
og Ly*, alle Illusionens Vidundere.

Man forestille sig. hvordan Hen forste Ido til det
vidunder-lige Billetle af Paul Veronesc »Pilgrimme fra Kinausr vel har
vieret. Man kan ikke t.-enke sig noget koldere end denne
Komposition. der virker endnu koldere, fordi saa mange Peisoner.
der ikke har noget at gnre med Handlingen, er til Sted«:
Givernes Familie, der efter en mærkværdig Konvention er malet
med paa Billedet — den lille Pige i Brokade, der paa Billedets
mesl iøjnefaldende Sted leger med en Haml; og hertil kommer
Kostumerne. Arkitekturen og el (.’lal af forskellige Genstande,
der strider inod al Sandsynlighed.

Sammenlign hermed Rcmbrandls Tegning af samme Motiv,
som han flere Gange og med Forkærlighed har behandlet. Hnn
lader del l.vn flamme op for vore Øjne. der blændede
Disciplene. da den guddommelige Mester brod Brødet og forvandlede
sig. Steilet er ensomt, ingen forstyrrende Tilskuere er Vidner
til det vidunderlige Syn. Dyb l’ndren. Respekt, Skræk
»finaler sig i alle Linier, som Kunstnerens Følelse lur indgydt Liv,
og som for at gribe os ikke behnver at tage deres Tilflugt til
Farven.

I det førslc Penselstreg i en Skitse af Rubens, ser jeg Mars
og Bcllona; Furierne rysler iltres Slangehiar, de fredelige
Guddomme iler grædende afsted for et standse dem eller flygter,
naar de nærmer sig; Hvælvingerne, de odelcgle Huse, Flammer,
der slaar mod Himlen. SJin Sjæl synes i disse næppe antydede
Linier at ile foran mit Øje og gribe Tanken, næsten for den
bar faaet Form. Rubens tegner den forste Idé til sit Sujet med
Penslen som Rafael og Poussin med deres Pen eller Kridt.
Ve den Maler, der for hurtigt fuldender enkelte Partier af sin
Skitse! Der kraves en meget slor Sikkerhed, hvis disse Parlier
ikke senere skal lave* om, naar de andre Dele er gjort lige
saa færdige.

DET F’RYGTELIGE. Skildringen af det frygtelige og endnu
mere af del uhyggelige kan man ikke ret længe ad Gangen
holde til. Jeg begyndte for nogle Dage siden paa en Historie
af Edgar I’oe. hvor nogle skibbrudne M Sider igennem befinder
sig i den skrækkeligste og mest fortvivlede Situation. Man kan
ikke brake sig noget merr kedsommeligt. Man bliver slaaet nf
den daarlige Smag hos de udenlandske Forfattere. Englænderne.
Tyskerne, alle de antilatinske Folk har overhovedet ikke nogen
Literatur: dc har ingen Anelse om Smig og Maadebold. De
keder én ihjel med selv den mesl interessante Beskrivelse.

FIndogsaa Clarissa. der fremkom paa el Tidspunkt, da der
i England fnndtes en Afglans al fransk Aand, kunde kun være
skrevet paa den anden Side Kanalen. Walter Scott. Cooper paa
en endnu mere forvirrende Maade — overvælder én med
Detaljer, saa man mister al Interessen. Al skildre det frygtelige er
et Sporgsmaal 0111 kunstnerisk Anlæg ligesom m. H. t det
yndefulde. En Kunstuer, der forsøger nt udirykke denne Følelse
uden medfiidte Anlæg derfor, er mindit lige saa latterlig som
den, der paa Trods »f sin Natur vil gorv et behændigt Indtryk.
Vi har et andet Sled omtalt den Figur, Pigalle havde tarnkl sig
skulde symbolisere Duden paa Marchallcn af Sachsens Gravmæle.
Der havde det frygtelige været paa sin Plads. Shakespeare var
den eneste, der kunde lade Aandenie tale.

Michelangelo — de antike Masker og Géricanlt.

Det er med det frygtelige som med det ophujede. del maa
ikke misbruges.

GRUNDERING. Fifler alt at domme grunderede man paa
tamme Maade i alle de gamle flamske Skoler. Rubens ændrede
intet heri men fulgte bestandig sine Forbilleder. Grunden var
lys, og da man i Skolerne ru«len udelukkende malede paa Træ.
glat. Brugen af deu spidse Pensel har været inere udbredt end
Brugen af Malerkoslen lige indtil dc moderne Skoler.

INDVIRKNING PAA FANTASIEN. Byron siger, al Camp-

bells Digtning smager for meget af Artiejde . . . hele
F’ørsleud-kastcls Charme er gaaet tabt Det forholder sig paa akkurat
samme Maade med Billeder som med Digte, de maa ikke være
altfor færdige. Det er det lykkelige Resultat, det kommer an
pan i ni stor Kunst, ligegyldigt hvordan man har opnaaet det.

FORBINDELSEN MELLEM TINGENE. Naar man
dragter Tingene omkring sig i et Landskab eller Inlerior, lægger
man Mærke lil — hvad skal man kalde det — en Forbindelse
imellem dem. som fremkaldes af Atmosfæren, der indhvller dem,
og af de tusinde Retlever. der saa at sige lader hver enkelt
Genstand blive delagtiggjort i den fælles Harmoni — en
besynderlig Charme, som Malerkunsten l»ir være opmærkvim paa.
Dog har langtfra alle. og ikke engang alle store Malere. Lagt
Mærke til det. I>c fleste synes slet ikke al hare haft Øjnenr
aahne for denne ydersi vigtige Harmonivirkning. der giver el
Billede en Helhed, som Linjerirkningen alene, hvor vel beregnet
den end er, ikke er i Stand til at frembring;.

Det synes næsten overflndigt al tilføje, at de Malere der knn
i ringe Grad har brudt sig om llilled virkning og Farve, heller
ikke har skænket delle F’orhold nogen Opmærksomhed; det er
mere overraskende, at selv hos mange store Kolorister er det
meget ofte ladet fuldstændig npaaagtet. rimeligvis fordi dr
mangler den fornodnc Følelse paa dette Punkt.

FANTASI. Det er den vigtigste Del af en Kunstner*
Begavelse. For den kunstintcressercde er Fantasien en lige saa
nødvendig Ting. Jeg forstaar ikke, hvordan en Mand. der er
blottet før F’antasi. kan købe Malerier; han maa i hvert Tilfælde
lade Forfængeligheden erstatte, hvnd han mangler i den nævnte
Henseende. Og. skont det lyder mærkeligt, saa har de aller
fleste Mennesker ingen Fantasi. Ikke alene savner de denne
glndende og gennemtrængende Indbildningskraft, som faar
Tingene til at slaa saa klart og som ligefrem afslorer altings
Sammenhæng, men de har ikke engang nogen klar Forstaaelse
af de Værker, hvor en saadan Indbildningskraft er
fremherskende.

Tilhængerne af den sensualistiske Maiime nit in intellectn
qvod non fatrit prim in senttt paastaar t Henhold til detine
Grundsætning, at Fantasien ikke er andel end en Slags
Erindring. Dc man dog imidlertid indrømme, at alle Mennesker
Iraide har F’ornemmelser og Hukommelse, men at det er megel
fan. der har F’nntasi, som man paastaar skulde dannes ved en
Forening af disse lo Bestanddele. Fantasien hos en Kunstner
fremtryller ikke blot Billedet af de og de Ting, den kombinerer
dem ogsaa før Kunstnerens specielle Øjemed; den skaber
Billeder efter sit egel Tykke. Hvordan skulde man ad Firfaringens
Vej kunne naa at frembringe en saadan kunstnerisk
Komposition f

PASTOS BEHANDLING. Del samle tekniske Talent bestaar •
i at fan del mest mulige ud af de materielle Midler. Enhver
Fremgangsmaade har sine F’ordele og Ulemper. For at holde
sig til Oliemaleriel, — som har den inesl fuldkomne Teknik og
er rigest paa Hjælpemidler saa vil det have sin Betydning
at studere, hvorledes dc er blevet udnyttet af de forskellige
Skoler. Men uden al gaa i Detaljer kan man a
priori gøre sig hver enkelt af disse klar.

Det. der udgør F’ordelene ved denne Teknik (Oliemaleriet),
som dc store Malere paa forskellig Maade har opdyrket til
Fuldkommenhed er- I. Den Styrke, de mørke Toner bevarer,
i Modsætning lil, hvad der er Tilfældet ved Limfarve, Fresko
og Akvarel, kort sagt ved Vandfarvemalerict. da Vandet, som
her er del enesle Middel lil al opløse F’arvemc, lader dem tørre
meget lysere op naar det fordamper. Oliemaleriet har den
Fljendommclighcd at bevare Farserne friske, saa man kan
afstemme dem. 2. Muliglwlen for efter Omstændighederne
snart at anvende Lasurer og snart Pastosbehandling. hvad der
i allerhøjeste Grad letter Gengivelsen baadc af de matte og af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 07:59:49 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/klingen/2/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free