Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MODERNE SKUESPIL
AF EMIL BØNNELYCKE
Del vild« være al overvurdere den elendige Forfatning, den
danske Skueplads (Teatrene. Forfatterne, Skuespillerne,
maa-ske ikke saa meget de sidste) for Øjeblikket befinder sig i. at
betegne det moderne Skuespil som en Bestræbelse tor en
kunstnerisk Aktion Imod del llterære Skuespil, bor« fra dettes
Traditionalisme. dets tallose Faser af Tilfældighed (I dels
Indhold. 3: som Regel dels Skepsis), Slaphed (i dels Struktur,
dels indre, bevidste Holdning) og Ligegyldighed (for mange
Teatres Vedkommende i Instruktionen). Aarsøgen lil al der.
f. Eks. I I.ighed med den moderne Malerkunst, ikke fra nogen
Ungdoms Side hidtil er ytret Symptomer paa en Bevægelse
hen imod Skuespillets organisk gennemgribende Fornyelse
kan saaledcs seges i den Omstændighed, ot pur Dilettantisme
vel ikke indbyder til kunstnerisk Reogens. men lader den
Sorgende ligegyldig. De moderne Malere, som i Kaplobel om
Kundgørelse af den af et ungt Indre sidst sprungne, skrigende
■ye Blomst, den nyesle Fane. den nyeste Idé — hidtil mod
stor Maloriter har ligget I Teten og foreløbigt vundet Lobet.
fortrængte, for Danmarks Vedkommende, de Literalurens Unge.
som med vel smukke, men all for umodne Kviste og grønne
Grene i Hænderne forsøgte al loge Kampen op med deres
Bredre i den nye Kunst Imod Ligegyldighed og Lirekasse.
Men deres uhyre Magtesløshed i direkte Henseende maa for
en Del ilbkrives, I dette Tilfælde, Teaterauioriteternes
Bestræbelser hen imod den methodlskc Forsumpclsc af det danske
Skuespil og saaledes den danske Skueplads, som applauderet
af el dybt desorienteret Publikum, til fulde er lykkedes. Nogle
faa Navne, som med Smerte saa en successiv Vulgarisme
holde sil Indtog paa Teatret, nedlagde mere af Træthed end
demonstrativ Foragt det udøvende Arbelde [tte/ge Rode. Sven
Lange. MlcJiadfo) og den ansvarsfulde Kritik (Sven Lange).
Teatrets forladte Genius gik til Havs og omkom i en
mercan-til Dilettantismes Bundloshed. Denne Katastrofe, som har sin
Tragik, har ogsoo sin lyse Side for saa vidt som den
betegner det »literære« Skuespils Endeligt.
Hvad er da det »literære« Skuespil? Hvorfor fik det denne
Skæbne? Og hvorfor var denne retfærdig?
• •
Det er en lykkelig Omstændighed, at man ved Besvarelsen
af disse Sporgsmaal tillidsfuldt kan ty tQ en Parallelisering af
Udviklingen I Malerkunsten fra den gamle (den traditionelle)
til den nye (den moderne) og droge den overordentligt
illustrerende Sammenligning i Porskellen mellem gammelt og nyt
i begge Kunstarier. Thi ligesom vi kender Svaghederne 1.
Eks. ved en Foraarsudstilling pca Charlotlenborg,
Traditionalismens. Slaphedens. Tilfældighedens og Ligegyldighedens
Arnested i Malerkunsten, ligesom vi kender og sloler paa vor
Aversion for det udpenslede, dctaillerede og kolorerede
Smagsmaleri, det fotografiske Naturmalerl og den »afbildende*,
»gengivende« Kunst, ligesaavel vil vi kunde genkende den samme
enstonige Bestræbelse efter DeraiUeringen. 3: den psykologiske
Udpensling i den traditionelle og tilfældige Dramaturgis
Arnested. del literære Skuespil. Paa samme Via som i et
»gammelt* Billede Intentionen er viet Figurerne 9: Fingre, Olenhoar,
Bukseknapper etc. paa Farvernes og Virkningens Bekostning,
— er Formoaler med der literære Skuespil en pendantlsk
Analyse al ligegyldige Smoaling. en Teoretisering indtil
Ørkesleshed over Personernes (Figurernes) Folelser og Stemninger og
tilfældige Sindsbevægelser (Fingre, Ølenhaar, Bukseknapper),
der Intet har med Skuespil (Bevægelse), dramatisk Virkning
(Komposition) og Friskhed. Enkelhed (Farver) at skaffe. Hvor
ofle har Krlliken Ikke beklaget det Ilterære Skuespils loiale
Fald paa Scenen? Men hvor konsekvent har de liteære
Dramaturger heller Ikke ladet haant om Kompositionen I deres
Maleri, Forenklingen, Personliggorelsen. Spændingen,
Balancen. Korrespondancevirkningen, den monumentale Rytmik (den
enkle, pompøse Replik) og de store Linier? Naor dertil
kommer den for et enkelt levedygtigt og stærkt Arbelde
fuldkommen skæbnesvangre og lllinlelgørende Omstændighed, al
Skuespillet udadtil maatte folge Trop med den af nogle bar*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
