Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bariske Ignoranter al •Sccncinjlruklorerc* etablerede
Iscenesættelse (Carl Lund*. St cnd Gades. Thorolf Petersens
Kulisser. henholdsvis Detaillerne. Kulørerne. Pragludfoldelscn) —.
forstaar man. at de: naive Publikum, der altid fæstner »Ir ved
det forvc. umiddelbare o: overfladiske Indtryk, alene
koncentrerede Opmærksomheden om en »overdaadig« Kulisse, den
Ordet kvælende, umiddelbart blændende Iklædning, som f. Eks.
ved den skandaløse Fremforelse. s: Opfattelse fra
Instruktionens Side. af »Aladdin« i fjor poa det kgl. Teater. Denne
Forestilling, der karakteristisk for den herhjemme herskende
Forestilling om moderne Scenekunst angiver den Herning, vi
netop ikke skal c aa. viser hvor langt man fra
scenlsk-culori-tatlv Side vover at fjerne si« fra del egentlige I Billedet
(Skuespillet). Farven (Ordctl hen imod en hedensk
Masse-virkning af døde Ting. Kulissens ubarmhjertige Materialisme
og Massivitet, og viser Misforsiaaelsen, Hymnen til
Tilfældighederne. Haancn Imod Forenklingen. Digtningens ubodelige
Profanation, og Kunstens Karikatur.
Men hvilken er da Vejen? Hvad vilde frelse Digtningen af
dette Forhold, efter al det literære Skuespil har vist sig
afmægtigt. enfoldigt og ensidigt? El moderne Skuespil? El
Skuespil, der opfyldte dc Krav i Digtningen, vi stiller fil det
moderne Billede i Malerkunsten? Ved en saa al sige
skemallsk-parallel Fremgangsmaade, saaledes at man omsider
fornemmede Digttilngen plastisk som den enkle, bevidste Opbygning
(Spænding og Komposition) i et moderne Maleri? Delte vilde
vel ikke være nødvendigt. Ligesom Maleren I vor Tid sioar
fuldstændig handlefrit og med Front baade udad- og indadtil,
stoar Digteren væbnet med den samme Frihedsfølelse, men til
Govns Især vendt mod de foragtede, gamle Former. Jean
Metzinger siger et Sted i sine Studier af Kubismen (Klingen
Nr. 4. Aarg. II): »Maleriet bærer sin Berettigelse I sig selv.
Man kan uden Skade flytte det fra en Kirke til en Stue. fra
en Stue til et Musæum. Dets Opgave er ikke umiddelbart at
tilfredsstille Betragteren, men al drage ham lidt efter Ildt Ind
i de fiktive Dybder, hvor Lyse/*) vaager og hersker. Maleriet
sfittter s/g ikke li/ nogen anden Helhed, del er selv en
Helhed. en Organisme.« Og han udbryder: »Lad os ikke blande
Sagerne sammen! Bort med det dekorative Maleri. Dekorative
Hensyn hos cn Maler cr en Anakronisme, der i del højeste
kan tjene til at dække Mangel paa Evne«. Selv om disse
fyndige, saglige Ord gælder en ekstrem Retning I
Malerkunsten. kan de, set under en anden Synsvinkel, med Held
anvendes paa Skuespillet I Forholdet mellem dettes Organisme og
den (dekorativel omstridte Kulisse. Og her befinder vi os ved
Udgangspunktet for en Betragtning af det moderne Skuespil.
•
• •
Man kender Friederich Winthers ekcenlriske Tragikomedie,
som blev opfort i Munchen for nogle Aar tilbage, et burlesk
Drama, hvori Heltinden dor under saadannc Former, at
Tilskuerne vrider sig afr Latter —, og som gjorde stor Skandale.
Dette Arbelde repræsenterede vel ingen »Bevægelse*, men det
var en samvittighedsfuld Kunstners isolerede Forsog paa al
skabe noget nyt og elcndommeligt. Man kender den hæslige,
lyske, literære »Ekspressionisme« poa Scenen. Man har hort
om de russiske moderne-realistiske Skuespil, som opfori I
Tyskland virkede med en saadan forargelig Voldsomhed, at
Skuespillerne ikke turde have deres Navne staaende paa
Programmet. Man har hort om del franske, kubistiske Teater,
hvortil Picasso leverede Dekorationer, om Marine/fis futuristiske
Dramaer. Disse Tegn paa foregaaedc Sprængninger af det
gamle Teater er for saa vidt fordømmelige, som de betegner
den kunstneriske Anarkisme, der tilsidesætter Skuespillets
organiske Udvikling imod Fornyelse, eksploderer i apokryfe
Uhyrligheder, slaar Benene væk under el alvorligt indstillet
Publikum og faktisk Ikke yder nogen positiv Basis for de)
moderne Skuespils Besfaoen under saadanne halsbrækkende
Former Men som alle Eruprioner har de deres Berettigelse
deri. at dc lufter ud I del traditionelle Teaters sløvede Sofiller,
vækker sovende, hvidhaarede Autoriteter af deres
materialistiske Dvale og overmaler et folmende »EJ blot lil Lyst« med
skrigende, purpurrarvet Blod. Del er ungdommelig! og fiol.
men det er ikke hensigtsmæssigt og harmonisk, ligesaa lidt
som Bomben under Keiserens Vogn.
For vor hjemlige Skueplads’ Vedkommende er en
Undersøgelse med Hensyn lil Teatrenes Bestræbelser I ny eller
moderne Retning hurtigt overstaaei. idet disse har værel lig Nul.
Man vovede sig ud I Eksperimenter med det naturalistiske
Skuespil paa Frlluftsteatrene I Dyrehaven og i Rigsarkivets
Gaard. og man hoslede den bilre Lærdom, at Kampen henimod
den naturalistiske Klædning (den naturgengivende Kulisse)
kulminerede I cn haandgrlbelig. pompos Virkelighed, der
ubarmhjertigt sonderknuste dc svage Ord. gjorde
Fremstillingen parodisk, hvilket i sig selv var en frygtelig Anklage mod
Tcatrcl . . . Det cr en blasfemisk Tanke al ville forsoge at
faa de svage Menneske-Ord lil at klinge og vække Resonans
under Naturens bundlose, lidet akustiske Himmel. Selv om
man brøler og gebærder sig som en Johannes Poulsen, maa
der besiaa et Forhold mellem Ordets Siyrke og Rummels
Endelighed. dets Begrænsning. Del cr muligt, al den antike
Tragedie med Sangen og Korenes konkrete Voldsomhed i
ovennævnte Omgivelser vilde fremvise et heldigere Resultat.
Vi ser alrsaa. at Velen nødvendigvis fører bort fra den
naturalistiske Kulisse (Natur-lmiiationen). men hen imod hvad ?
Simpelt hen: Bort med Kulissen 1 Eksperimentel Dramaturgi
vilde paabyde en total Udryddelse af denne, saaledes at
Dramaet blev frigjort fra sit hæmmende, gyldne og glimrende,
aldeles falske Klædebon og siod som den Organisme.
Met-zinger taler om I Maleriet. Det vilde da besiaa sin Digtnings
Ildprøve, Knald eller Fald. Drøm eller Tilintetgørelse. Det
vilde vise. hvad det rummede af boa ret. suggestiv Kraft.
Spænding, Liv og Bevægelse i nøjagtig organisk Kongruens
med det moderne Maleri. Det vilde staa og (alde med sit
Ord (Parve) og sin Konflikt (Komposition). Man kunde. I
Relation til Giersings træffende Paradoks: »Rammens Kant er
Billedels slærkesleVirkning«(Klingen Nr. 2. Aarg. I) lyderste
Fald give Skuespillet den Indrømmelse, al Scenen (Rummel)
fik sin stoflige Begrænsning (Ramme) I e: dekorativt, stærkt
forenklet Klædebon, hvor nogle faa strengt sammensremle
Farver ikke lagde voldeligt Beslag paa Tilskuernes
Opmærksomhed i den Grad som den gængse Dekorations ugudelige
Maskineri. Realiseringen af Skuespil i disse Omgivelser
forudsætter blot del tilstrækkelige dramatiske Talents Anneksion
at dette moderne Princip, et Fond at poetisk Evne. som maaske
Ikke I Øjeblikket forefindes i den unge Uteratur . . . Men vil
man endelig bevare Kulissen, som en Publikum-Nodvendighed.
som et Middel til llluderingcn fremdeles af cn Række
Dileltant-komedier. vilde en Reducllon af den være hensigtsmæssig,
en Udeladelse af mange latterlige Detailler, der bortleder den
naive Betragters Opmærksomhed fra del centrale i Skuespillet.
Vi har Tegnere nok. der kunde staa til Raadighcd for Teatrene
I denne Henseende.
Men der moderne Skuespil, del endelige Skuespil, der lader
haant om sine Omgivelser, sparker til Kulissen og truer med
at sprænge deis Ramme vil ikke besraa af Rcplikcr —.
af tn tilfældig, alel sammenhængende Teoretisering over
Personernes ligegyldige og pedantiske Følelsesliv. Del vil lue af
oblektiv Koncentration. Det vil hove sin Psykologi i sin Konflikt,
sin Handling, der omsætter Ordet I en direkte Livsudfoldelse.
den levende og fluktuerende Kraft, der springer os i Mode
fra del gode, moderne Maleri Del vi gnisire af en
Mangfoldighed af overraskende Begivenheder, dier del vil staa.
enkelt og præcist, præget af Forenklingens Monumentalitet og
Fasthed Og dels Personer vil da si aa som Skulpturer for
den menneskelige Erindrings Øjne.
*) Fr<rah<rvrtsrrnc af E. B
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
