Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM STUDIEPLANEN FOR DEN MODERNE
KUNSTNER
Mine Damer op Herrer!
TEG liar kaldt dette Foredrag: Om Studieplanen for »len
moderne Kun-dncr. og del fonte Ord, nemlig om.
skulde paa en behændig Mandi- gardere mig imod. at der
i den Diskussion, som muligvis fulger efter, rettes Krav til
mig om en liks og færdig Studieplan for de forskellige
Kunster. Kn saadan liar jeg desværre ikke ved llaandcn.
Emnet er i det hele taget farligt og kan let liluttc Ilrist
og Uvidenhed hos den, der giver sig i Lag med det. men
det afskrækker mig ikke. Jeg har valgt at gore mit
Foredrag kort. og jeg har sat mig del forholdsvis ringe Mani al
t:ende en Brand og venter, al andre og mere kompetente
vil træde til. dersom det skal lykkes mig at faa det til at
blusse. Desværre kan jeg heller ikke gardere mig mod.
at hele Slukningsmateriellet bliver kort frem, og jeg Iror
afgjort, at det vil have let Spil. det er saa let at berolige
Gemytterne og saa svært al ruske op i Folk.
Jeg skal forst forsoge at belyse et Sporgsmaal, nemlig:
Stilles der overhovedet fra Kunstneren Kniv om en
Studieplan. d. v. s. er Spnrgsmaalel aktuelt.
Forst ilerefler kommet det næste Sporgsmaal om selve
Studieplanen, men saa langt er jeg ikke nnael i mine
Betragtninger. Jeg har kuu fnaet del Indlrvk, at
Sporgsmaa-let er omfattende og vanskeligt, og del er derlor min Tro,
at selv om alle de liedste Hoveder i Forsamlingen i
Diskussionen giver Bidrag til dette Sporgsmaals Losning, vil
vi ikke naa saa vidt i Aften, al vi kan oversende
Akademiet eu færdig Sludieplan for de forskellige Kunster til
uforandret Vedtagelse, men derfor skal vi ikke opgive
Emnet, dot kan frembyde Interesse nok.
Fur jeg gaar til Besvarelsen af Sporgsmaalet om
Studieplanens Aktualitet, vil jeg slaa til Lyd fur en udvidet
Betydning ar Ordet Kunstner udover dets sædvanlige
sensualistiske Betydning, idet jeg foreslaar, al Kunstneren er den.
der arbejder med æstetiske Sporgsmaal. Jeg indser
lydeligt, at vi derved faar Kritikeren med ind under Begrebet,
men jeg lober Faren. Jeg slaar til Lyd for del udvidede
Begreb, fordi vi er nødt til at optage en Mand i Uvel.
soin vi tiere og liere træffer og som med Rette maa
betragtes som cl moderne Fænomen, nemlig Objektivisten:
den bevidste Arbejder med .æstetiske Sporgsmaal. Han er
et Tidens Tegn, om han er el Dekadencens eller
Fremskridtets, skal jeg ikke her komme ind paa. Det er ikke
min Hensigt at hverve Prnselyter for denne eller hin Op.
fattel>e. inen kun at gore den ojeblikkelige Silualiou op
med et bestemt Spnrgsmaal for Øje.
Men al Spurgsinaalet om Objeklivisteus Optagelse i
Kunst-nerlavet ikke er en Selvfølgelighed, men derimod noget, vj
maa se at komme lil Enighed om, del viser Dr. Thomsens
Artiklrr i Klingen og uu sidst i Politikens Kronik.
Jeg har gjort nogle Betragtninger i Klingen, som maaske
var saa dristige, at de nok kunde falde en Objektivist for
Brystel, men al de skulde kunne gouteres af Subjektivisten.
er ikke et Øjeblik faldet mig ind.
Jeg forstaar og anerkender Rigtigheden af Dr. Thomsens
Syn paa Kunst. Det er ganske rigtigt, at det kun er Arki-
tekturen. der er hundel lil nogel alment, nemlig sin
praktiske Anvendelse, og at de andre Kunster er frie paa
enhver Led og Kant.
Men del er kun rigtigt, set fra Subjektivistcns Standpunkt.
Man kan ikke rive mig det i Næsen, for jeg er Objektivist.
Striden mellem Subjektivisten og Objektivisten kan vi godt
tage op. Men det er en ren li I oso li sk Strid. Et
erkendelsesteoretisk Sporgsmaal.
Lid os forsi og fremmesi ikke forplumre Sagerne, ved at
ska-ndes om Delaileme. saalænge vi ikke er enige om
(’■rundlagel. Lad os klare Situation ved at erkende, at
der gives to diametralt modsatte Grundopfattelser.
Delte er del altsan. jeg vil faslslaa:
Vi maa, hvis vi vil anlægge et almindeligt Svn paa
Situationen, tage liegge Opfattelser med i Betragtning. Det
er orkeslosl at fortoge al udslette Objektivisten ved Hjælp
af subjektiv istiske Argumenter.
Objektivisten i Reaktion mod Siibjektivislen, mod
Romantikeren. mod Selvbeskueren træffer vi overalt —
maa-ske begge Opfattelser i samme Person i alle
Afskygninger, fra den glade Lyriker til den bevidste Arbejder, og
indenfor alle Kunstarter, fra Poesien til Arkitekturen.
Indenfor Poesien er den romantiske Fordybelse i sig
selv og sin egen Forelskelse ikke længere det eneste
Værk-tiij. Indenfor Malerkunsten moder vi Malerens Krav 0111
almen Forstaaelse, om Billedet, helragtet som Ting uden
Forbindelse med Maleren, som Objekt og ikke som el
Stykke Sjæleliv, revet ham ud af Bfystet — og indenfor
Kri-liken moder vi den mest vaagne Interesse for det bevidste
i Kunsten. Jeg minder om Docent Wanschers Arbejde paa
dette Felt. Indenfor Arkitekturen træffer vi naturligvis de
reneste Olijektivister. paa yderste Floj moder vt herhjemme
Arkitekten Chailes Schou, som baserer hele sil Studium
over Kunsthistorien og hele sil Arbejde med at ikalie en
almengyldig .Estctik paa et rent videnskabeligt Grundlag.
Fra dette Standpunkt og til den absolute Hævden af den
subjektive Fidelses Suverænitet, som Dr. Thomsen har gjort
sig til Talsmand for i Klingen, træffer vi alle Grader, alle
Afskygninger, og det er til denne Række af Opfattelser
med Kunstnere bagved, at vi maa rette S|iorgsmaalet om
Studieplanens Aktualitet.
Jeg retter dette Sporgsmaal i den bestemte Form: hvad
kræver alle disse Kunstnere af Akademiet.
Sporgsmaalet faar derved en ny Aktualitet. Det er
sikkert bekendt, at der indenfor Akademiet foreganr en
Nyorientering, idel man ved al knytie yngre kunstneriske
Kræfter lil Akademiet »om Professorer og Assistenter soger
at holde sig ajour med Tidens Rnrelser. Og det er da
netop nu paa sin Plads, at samle al spredt Kritik og
Vurdering lil en Konklusion, hvorom alle knn enes. Jeg tror
ogsaa, at De, mine Damer og Herrer, har lagt Mærke til.
at dette Forsog paa Nyorientering fra Akademiets Side har
vakl ikke ringe l’sikkerhed i Kunstnerkrese. Docent
\Va11-scher spurgle ved sidsle Mode, hvem der om to Aar skulde
være Malerprofessorer, i den sikre Tro, al man vilde blive
ham Svar skyldig. Her ulmer del altsaa, og det er her.
jeg vil snge al faa del til at brænde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
