Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa Akademiet erstattes med Kravel om nødvendige
Forkundskaber. Nu er del nemlig saadan. at dc
studerende. som anvender Akademiris Bibliotek til at blade i
Billederne op smittes deraf, ejer ikke Forudsætningerne for
at kunne læse i Bogerne. Docenturen i italiensk Kunst
maa erstattes med Dorcnluren i almindelig Viden.
Profes-soiaterne i Tempclklassen og Danske Klasse nicd
Docenturer i Økonomi, Hygiejne og Samfundslære Hele den
tekniske Undervisning maa revideres, saa at den
bestemmer Grænser og ikke hviler paa dogmatiske og forældede
Haandværkerregler. Og den eneste kunstneriske lærdom.
Eleverne kan modtage, er Indvielsen i den historisk
foreliggende Arkitekturleori.
Fra denne Anstalt kan Arkitekten gaa ud. belært med
hvad der kan læres i hans Fag. saalcdes som Lægen gaar
til sin Praksis efter sit Studium. Fra det nuværende
Akademi gnar Arkitekten ud soni klog Kone. henvist til
en Eksperimentering, som i bedste Fald slaar Patienten
ihjel og i værste Fald rejser sil forkrøblede Værk omkring
os. Henvist til at gøre alle Menneskenes Dumheder om
igen.
Eller dette maa Akademiet fældes og cl nyt rejses paa
Ruinerne.
Tro ikke. mine Damer og Herrer, at det nytter at lappe.
Carl Petersens Professorat viser med al mulig Tydelighed,
al Lapperi er værre end intet. Akademiet sejrede og han
trak del korteste Straa. Den, der nekker Akademiet sin
Haand, er paa gyngende Grund, som synker under ham
og lukker sig over ham, og kort Tid efter er det, som om
der slet ingenting var skel.
Jeg vender mig alter mud Opportunisterne, og nu sigter
jeg til den fri Arkitektforening. Jeg tror den faar
vanskeligt ved at finde cn til, som vi regner med. til at sende
paa Akademiet Skafol, men hvorfor siger Foreningen ikke
Nej Tak til Professoraterne en bloc. Lad os fastslaa, al
denne Holdning er den eneste værdige, den eneste
forenelige med den øjeblikkelige Situation.
Den frie Arkitektforening har nemlig ingen Ret til al
lade sig repræsentere paa Akademiet, for den har aldrig
gjort Akademispørgsmaalet til sil. aldrig bragt Bidrag til
dels Løsning og aldrig rettet noget Fremstod mod
Akademiets System, som er del eneste vi skal fælde.
Hvorledes skal vi da gribe den øjeblikkelige Situation
an. Jo vi kan gøre to Ting: Vi kan løbe en saadan
Storm mod Akademiet som Institution, at Ministeriet
nedsætter en Kommission til Ændring af Systemet Men naar
man kender Resultatet af Kommissioner og gæller paa de
Navne som vil blive tilkaldte*, og naar man føler, at det
ikke bliver muligt at skaffe den nye Institution saa vel
Lærere som Elever, saa er Vejen sikkert ikke farbar. Nej,
Ind os slaa delle Slag. naar vi har mere paa Hjerte.
Lad Akademiet sejle sin egen Sø og lad dem, som gider,
overtage Taburelleme. Lad os saa ruste os til selv al
tilegne os ile Kundskaber, som Akademiet ikke ejer og ikke
kan give os. Vi kan ogsaa til Lettelse slutte os sammen i
Kursus og Manuduklioner til Erhvervelse af de fornødne
Forkundskaber. Her har Klingen en Mission med at bringe
• Profmor Mithiwn?
Literaturfortegnelser øg Literaluranmeldelser. Oplysninger
og Betragtninger. >Architcktcn<, som ogsaa kunde være
Stedet, duer ikke. Erfaringen viser, al bare der lugies
Teori i det Blad, farer der straks nngle gamle
Fagforenings-medlemmer ud og bider Teoretikeren i Benene.
Vi maa ogsaa øve Indflydelse paa de tekniske Skoler,
som i Virkeligheden har den foreløbige Opgave, at uddanne
Kunstneren, til det lykkes at skabe en Studieplan og at
finde lærere til Akademiet. Paa teknisk Skole borer
Ro-strup-Boyesen hjemme. Her kan maaske fremskafTes de
Arbejdsvilkanr som lian behøver og fortjener. Vi har ikke
nogen bedre Plads til ham. Der skal Undervisningen i
Maleteknik som Haandværk rettelig foregaa. Der skal de
nødvendigste tekniske Videnskaber doceres. Og nf
kunstnerisk Uddannelse kan teknisk Skole ogsaa paatage sig al
paavise de historiske Forudsætninger for del under
Op-maaling tilegnede. Anden Form for Opmanling cr jo det
rene Vrøvl og lærer kun Eleverne Humbug i forskellige
Stilarter.
Her ligger den foreløbige Opgave med Studieplanen for.
den moderne Knnstner.
Men kunde vi ogsaa føre vores Panvirkning og vores
Syn helt ned til det Øjeblik, da den ganske unge vælger
nt være Kunstner, saalcdes al bon ikke benytter
Kunslner-vejen til at slippe for cn Række Ubehageligheder, men paa
Forhaand ved, at denne Vej netop stiller de storste Krav
til ham. Ja, saa vil der maaske blive færre Kunstnere,
men dc vil have bedre Betingelser for al blive Kunstnere
og ikke som nu behændige Arlister.
Jeg vil nu slutle med en Anmodning om Udtalelse fra
dc forskellige Lejre. Men Ind os holde os til
Akademispørgsmaalet — Sagen er brændende og Tiden er knap.
Lad mig aabnc Diskussionen med h’orslaget om cn
Resolution.
Lad os vedtage, al vi ser paa Akademiets Nyorientering,
som en pinlig Spøg, som del gælder om at sian ned. At
vi. der torsler efter Viden, opfatter det som en Haan. al
Akademiet søger at vinde Terræn ved at knytie ansele
Kunstnere til sig. — Kunstnere, som vi agier, fordi de er
segendé, ikke fordi de er vidende — Kunstnere, som er
døde for os den Dag, de giver sig Stempel af Viden.
Lad os effektuere vores Krav overfor Akademiet ved en
Advarsel til Ungdommen om nt søge det og ved en
Boy-cotning af Lærerpladserne.
Saa bliver Akademiet, hvad det bør være i Øjeblikkel,
et Krøblinge- og Alderdomshjem.
Lad os sætte os del Maal at fælde Akademiel. men Ind
os ikke derover glemme det vigligere Maal at genrejse
Akademiet som Idé.
Paa Akademiel som Idé hviler den store Kunst, som
altid cr historisk bundel. I-’ra denne Jordbund rejser den
slore Kunstner sig. Tænk, hvad Willumsrn mnaske var
blevet, hvis han som Renæssancens Mætid havde staaet
paa Skuldrene af en F’ortid og en Samtid.
Detle har man med en svævende og daarlig Betegnelse
kaldt Tradition. Men det er Viden.
Lad os, selv om vi skaber et Par slette Huse og el Par
skidte Skilderier færre, anvende vores Kræfter paa at
genrejse Akademiet. Poul HenningMn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
