Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Færøske Digte
* MARTSAFTEN
Martsaftenen er
saa gennemtrængende gronbleg.
I aften gik den rige sol
i en fattig seng.
Paa en hoj staar et træ.
hvis nøgne. sorte grenfilter
søger at ætse sig ind
i den vigende baggrund.
Fra nogne. sorte sletter
stirrer hvidgrønne søer
indtrængende
paa den dodtrætte vandrer.
En fugl sætter sig lydløst
i dets lurvede krone
og soger at lune sig
i sine laser.
Himmelen bliver særere
jo længer det lider mod nat.
Den sygner hen i
det blegeste blege.
Vinden hviner
gennem et forfaldent hus.
under hvis tag en stakkels
vandrer søger ly.
Skal han ende
sit liv i denne aften?
Karrigt suger vinteren med sig.
hvad den endnu kan redde!
TRÆKFUGLENE
Jeg saa dem lette i en stormfuld aften,
i himlens røde hvælv de sejled ind
og steg og steg i solens sidste skin.
Da hørtes hyle over somrens brandtomt
den kaade vind.
Et rustrødt Polynesien var himlen,
i havets digre guld laa sorte skær
og høstens golde armod bo’de dér.
Men alle sorte hytters ruder spejled
det rode vejr.
Det sidste solskin var i deres vinger,
den sidste lovsang lød fra deres bryst,
saa fuld af vaarens liv og somrens lyst.
Og da de svandt bag fjerne, kolde bjerge,
blev alt saa tyst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
