- Project Runeberg -  Klingen / 3. Aarg. 1919-1920 /
[1:11]

(1917-1920)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MIDDAGSSOL

Da middagsheden kom med brand og larm.
da knyttedes hver næve. da bøjedes hver arm.
da runged tusind hammerslag og gnistred tusind lyn.
og nye veje brødes til videre syn...

Der undtes ingen skygge. Under dirrende sol
gik arbejdet sin svedte gang fra pol og til pol.

Og verdens atmosfære var et ekko af et brag!

____Der blindedes saa mange i den glohvide dag...

Og mens éns svimle tanker for dagen søgte skjul,
da snærred alle kværne og svinged alle hjul:
et perspektiv af ringe i glødende sving!

Selv jorden svinged rundt, rundt i ring. rundt i ring...

Og universets ringe ... og evighedens ring ...
det svimler og det svinder ud i altets ingenting!

Og den. der farer videst frem paa tankens svedne vinge,
hvad ser han andet end ind i et nyt system af ringe?

IND UNDER VINTERENS TAG —

Nu vugger tavse mulmets vintervande
og breder sig udover alle lande.

Og vi som ved det vil mod enden lakke
gaar ind i mulmets hus med bøjet nakke.

Derinde ved vi vore gamle lejer,
de gamle hi som alle udelt ejer.

Dér aser uret med de tunge lodder,
mens vejret støjer mod de gungre skodder.

Ja trindt omkring i graa. forblæste hytter,
til stormens sejrsang ligger vi og lytter...
Men stundom er den dyssende at hore
som vuggevisen for et barneøre...

Den mørke stues stilhed er som vævet
af alle stille timer der er levet,
men stormens store vise den er vundet
af alle store timer der har rundet...

Imellem stunder naar orkanen tier.
da aabnes skodden ud mod himlens riger,
da lyser stjerners issmil os imøde
som fjerne bud og hilsner fra de døde.

Naar vejret atter brøler gennem mulmet
og arnens sidste offerglod har ulmet.
da drømmer vi os ind i himlens under
og taler med de døde naar vi blunder.

William Httoeaen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/klingen/3/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free