Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
T’kH THOMSEN fortsætter i sine Kroniker i »Poliliken«
om Enrraarsudstillingen sit Angrcli paa Henningsens
»Objrktivisme«. Han skriver: »Kn der bredes over
cl Bord. et Tæppe, iler hænger i Folder, el Flap, der
flyver i Vinden — opfattes ikke Knkelthcdcrne i nll delle
forskelligt «f hvert eneste Menneske? Prnv :il lade ti
Personer m»je ingltagc samme tidl mere komplirrrcde Genstand
og lad dem nedskrive deres Indtryk af Form, af Farve,
af alt. hvad de sanser ved Tingene — og Beskrivelserne
vil blive hnjsl forskellige, hvis Persnnrme overhovedet har
kunstnerisk Temperament«. Jeg lilfojer, at de ogsau vil
blive hnjst forskellige, selv om Personerne er fuldkommen
blottede for kunstnerisk Temperament. Ogsaa Arnold
Christensen fastholder i nærværende Nr. nf Klingen »den
kunstneriske Doms Subjektivitet«, der skal være bevist af
Kant Jeg kan imidlertid i Thomsens og Christensens
Ytringer kun se el Tegn paa. at de ikke har forstaaet
Sindrigheden i Knnls Problemstilling
Naar Christensen paabernaber sig l.ot/e. overser han,
at den a*steliske Doms Subjektivitet ikke udelukker dens
aprioriske Almengyldighed. .Esleliken kan grrne lage et
psykologisk-empirisk Udgangspunkt, men selv or den en
kritisk Videnskab, der sporger riter <1rt aprioriske Princip
for i le irsletiske Dommes Gyldighed. I den æsteliske
Doms-krall ligger el apriorisk Princip nllsaa el Princip, der
ikke er hentet fra Erfaringen, men har sin Oprindelse i
Bevidsthedens funktionelle Form. Det er et Princip, som
gaar paa den subjektive og formale Lovmæssighed og
knever subjektiv Almengyldighed At den :rsteliske Dom er
subjektiv, vil sige. al den gaar paa den sjælelige Tilstand,
hvori det æstetiske Objekt hensætler Individet og ikke
interesserer sig for Objektet, uden for saa vidt det er
egnel til al fremkalde den æstetiske Tilsland. Del skønne
er ikke afhængigt »f Subjektets individuelle Forkærlighed,
men luaa »indeholde en Grund til Behag for enhver« (om
del faktisk vækker almindeligt Behag er ligegyldigt).
Karakteristik for den æstetiske Tilsland er dens
»Formaalsmæssig-hed uden Formaal«, 3- dens fuldkomne indre
Sammenhæng. Hvad del kommer an paa er, al den æstetiske
Genstand formaar at frembringe »<■/ ensarteI Spil af Sindets
Kraftef. »Schon ist was ohue HegrilT als Gegeustnnd
eines notwendigtn Wohlgefallens erkannt ist«. (Kritik der
Crtlieilskrafl.f
Vi er her saare langt fra Thomsens Betragtninger over
den af psykologiske Forskelle betingede faktiske
Forskellighed i den æstetiske Opfattelse, som ingen benægter,
og saarc langt fra Christensens Krav om en »Objeklivitel«
baserel paa Stemmeflertal. Almengyldigheden er efter Kant
apriorisk. 3. del Kran om Enhed i Mangfoldigheden, vi
stiller til et Kunslvtrrk, og som Kant belegner som Hovedkravel.
har sin Grand i selve bevidsthedens syntetiske linhed. Del
er i dette aprioriske, eller som jeg har kaldt det, formelle
Princip. Kant ser (irundnomien for den æstetiske Dom
Al basere Gyldigheden af en æstelisk eller enhver anden
Dom paa gængse Associationer eller Stemmeflertal anser
jeg for aldeles desperat. Man kan ikke bevise en Mening
ved al paaberaabe sig andres Vidnesbyrd, men kun ved ni
anfore Grunde for den, og kun hvis dc andre sidder inde
med særlig Sagkundskab, kan de paakaldes til Slotte Til
syvende og sidsi maa bande dc videnskabelige, etiske og
æstetiske Domme Itegrundes i Bevidsthedens syntetiske Enhed.
At fastholde Enheden i Mangfoldigheden, det identiske
i det ikke-identiske. er Boden til al Erkendelse.
Anrsags-sælningen er kun en Udformning af Idenlitelssælningen.
Naar A imod Identiletssætningen pludselig viser sig al
være II, maa vi — for al bevare Identiteten — regne B
for A -f C. hvor C er Aarsagen til at A forandres lil B.
Hvad der gor. at Aarsagssammenhæng tilfredsstiller vor
Erkendelsestrang, er at vi ser Identiteten mellem Aarsag
og Virkning. Vi fores lier over til Loven om Energiens
Konstans, der kræver samme Energisum bevaret gennem
dens forskellige Forandringer. Ogsaa i Biologien træfler vi
Enhedsprincippel, naar vi karakteriserer Udviklingen soin
forende pan en Gang mod storre funktionel Mangfoldighed
og slorre Enhed Vi kan altsaa fnlge det Princip om
Enhed i Mangfoldigheden, som vi lægger til Grund lor vor
Kunstopfattelse, tilbage fra .Estetiken gennem Biologi. Fysik
og I.ogik lil Bevidsthedens og Erkendelsens Grundfaktum.
Det fælles i Fænomenerne ligger ikke i deres konkrete,
sanselige ligenskaber — derfor finder Dr. Thomsen med alle
sine Borde, Tæpper og Flag. der flyver i Vinden, ikke ind
lil det almengyldige i Kunsten. Nej, del fælles ligger i de
fundamentale I-o ve, Fænomenerne folger. I>et eneste
Kriterium paa en Opfattelses Vænli er dens indre
Sammen-hang. Derfor er det efter Individernes Kt>alilet. ikke —
som Christensen onsker det — efter deres Kvantitet, al den
Vægt. der tillægges deres Meninger bor afvejes.
Naar jeg har kaldt disse Bemærkninger for afsluttende,
er det fordi jeg ikke tror, del er nogen Nytle lil at fortsætte
den rent erkendelsesteoreliskc Diskussion. Hvad vi
trænger lil er en Kunstteori, der kan danne Grundlagel for den
rationelle Studieplan, som Henningsen efterlyser.
Henning-sen lager særlig Sigte paa Arkitekturundervisningen, men
Kravet gælder i lige Grad Maleriet. Jeg har andel Steds
paapegel de Ire Grundelementer i al Malerkunst
Naturindtrykket. Billedets Lovmæssighed, Malerens Personlighed.
Vender vi os særlig til Billedets Lovmæssighed, der er
ar-gorende for den rent kunstneriske Værdi, bliver Kravet el
bcvidsl og alvorligt Arbejde med de formelle billedlige
Værdier: Farve. Form og Komposition. Jeg kan i
Modsætning til Arnold Christensen, ikke se noget surgeligl i,
om vi kunde gore Livet lidt festligere, end del for Tiden
arter sig, og lil Gengæld kunde bekvemme os lil al tage
mere alvoriigl paa Kunsten.
Olto GeUteit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
