Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Kritiker brugte om Harald /lergsledh ..Alexandenen"
den Vending, al med denne Bog aalmedc Bergstedt
Ver-dcnslitcrnlurens lunge Port. Der var virkelig i Kogen cn
usædvanlig Fantasi — som i Skildringen af Ulvebælgene
eller i Fortællingerne om Evighedens Taam og Dodens
Flod og en bidsk Humor som i Vorherres og Djævlens
Sammensind med den hellige Overretssagfører. Del var
■log let at se. al Bogen led af alvorlige Brost — saalcdes
var f. Fiks. Don Quixote — Sancho-Pansa-Motivel. der
anslaas i Begyndelsen (Skrædderen og Torhine) ikke
energisk nnk gennemfort, og det hele mundede lidt mat ud for
en Rejse gennem l-lksislensens Verden. Del var
Eksistensen set fra Sarby. af et Par kloge Ojne og opfattet i en
ejendommeligt krollet Hjerne, men en Smule i
Fropeispek-tiv. Jævnforer man »Alexnndersen« med et lignende
F’or-sog paa i fantastisk Form at lægge et Snit gennem
Tilværelsen. Erneslo Dalgas suveræne »Dommedagsbog«, er det
klart, at »Dommedagsbog«, ikke »Alexnndersen« har Kr.tv
paa Prædikatet Verdensliteratur. »Dommedagsliog« faldt
imidlertid til Jorden, kunde ikke engang opnaa at blive
udgivet paa Gyldendal, efler Sigende fonli L. C. Nielsen ikke
syntes Dalgas’ Vers var gode nok; Imidlertid er der ingen
(’■rund til at beklage, al den lettere tilgængelige
»Alexander-sen« fik den Sukces, Bogen i saa hoj Grad fortjente i Kraft
af sin kvikke Satire og sin filosofiske F’anlnsi.
Svagere er den nye Bog i Alexandcrson-Stil.
„Jorgens-feslen \ Den er langl snævrere. Bergstedt spiller her saa
godt som kun paa ét af sine Emner: Overtroen, Indre
Mission. Kirken, som han cr en inderlig Hader af.
Ligesom Up ton Sinclair i »The Profits of Religion« ser
Berg-stedt i Kirken kun cn kapitalistisk Institution til
Udnyttelse af Menigmands Dumhed og Forkroblethed.
Synspunktet savner næppe Berettigelse, og Bergstedls
Lovprisning af Filskov og fii Natur giver »Jorgensfesten« en vis
folkelig Værdi som Modvægt mod indrvmissionske
Propa-gaiidaskrifler. Man giver Bergsledt Ret. men med cl Suk
— særlig morsomt var del ikke. Bogen skildrer, hvordan
• Krontvven« sniger sig ind i Skt. Jørgens Stad paa selve
Jorgensfesten. lager Bolig i Templet og sover hos
Tempel-bruden. Der er i Indledningen anslaaet en ironisk Tone.
som desværre øjeblikkelig opgives igen. Ironi synes ikke
at være Bergstedls Sag — heller ikke Fllegance. man kan
lænke sig. med hvilken spillende Underfundighed Anatole
France vilde have behandlet cl Emne som »Jorgensfesten«
— ved Siden heraf bliver Bergstedls Bog den rene
Træskodans. Hans Helt Krontvven skriger og larmer og
hvæser af Raseri, »der var el Had og en Krafl i hans Rust.
saa Spytslænkct deraf stod den fortumlede Stormand i
Oj-nene«. siger Bergstedt et Sted. I.ilcrærl set er Resultatet
ikke blevet betydeligt. Bogen horer nærmest ind under
Kategorien »Folkelæsning«.
Samtidig bar Bergstedt udgivet en Digtsamling „ISredere
Vinger —“, der danner el lyrisk Sidestykke til
»Jorgensfesten«. I sine polemisk holdte Partier af mindre Interesse
hæver den sig i en Række Digte, hvor Bergstedt direkte
udtrykker »in kosmiske Livsfølelse, op lil den store
Poesis llojder. Der cr i ilisse Digte en Livsjubel, som Dnden
staar magtesløs overfor:
Hvad skader mig Sorg, hvad skader mig Do«l,
naar Flvighed flammer herover?
Lad sove saa sødt hver Kærlighed sød.
hvis Knokler i Frostnatten sover’
Og selv naar Jorden engang ligger rimfrosxen mørk, og
aldrig en Gansekile mere med Skrig svinger ind fra Havel
i Fjorden da skal engang, efter Aarlusindors Forløb, en
llanuncndc Sljerncstorm. foraarsvildt susende, sprænge
Mælkevejens Udring og lænde Jorden i Brand paany:
Da skal der springe en Stjernevaar her
Sole skal centre sig midtersi i Hvirvlen —
Mnaner skal brage som kukkende Gøge.
Ildskyer gynge som springende Bøge.
Saa manende sammensat og fortættet som hos Thøger
Larsen er Bergstedls Panteisme vel ikke. Men den hiir
sin egen Nole af ukueligt Humør, der er meget forfriskende
og af virkelig Storhed.
Buchholtz’ »Uroligt Hjerte> danner en Slags Fortsættelse
til »Flgholins Gud« og »t’.lara van Haags Mirakler«, for
saa vidt den forcr et Par af Personernes Skæbner videre.
Emanuels og Siverts. Bogen har faaet Form som en
Dagbog. og del maa siges, at Jesstilen, med alle de smaa
Svinkeærinder og ludskud, den tillader, fortrinligt egner
sig for Buchhollz" lunefulde, stærkt Hamsunpaavirkede
Psykologi.
Ilvor ypperlig er han ikke, hvor han er l»edst! Hele
Begyndelsen er pragtfuld fra første Scene ined Drengen,
der lanner Solformørkelsen ud, til Kulminationen i Scenen
hos Hospilalskarlen, der er el Vidunder af makalier
Komik. Ogsaa senere er der nok at glæde sig over. nydelige
Flpisoder af en Forelskelse i Provinsen, nogle Skøjtescener
nf henrivende Friskhed og Billedet af en ung Pige. tegnet
med paa én Gang forelsket Omhed og skærende
psykologisk Skaq>siudighcd. Ogsaa Sivert genser man med Glæde,
all hvad der grupperer sig om hans lille Sons Dod er gjort
med en Træfsikkerhed, der ikke er mindre end den.
hvormed Sivert spiller Pladespil med Damchattc efler sit
doende Barns Hoved. Senere Ivndcr Morskaben ud, og
Slutningsscenerne med Trafikinspektoren, der redder Flmanuel
ud af hans Misere som Jembanemand. og Hjordis. der
hjælper ham over hans erotiske Skibbrud, er ikke rare.
her er Burhholt/’ Følsomhed, der er hans slørste
Svaghed, fordi han ikke endnu forstaar al beherske den, løbet
af med ham, det skulde nødvendigvis ende godt, selv oin
det gik ud over Bogens Konstruktion.
Som Konstruktion belragtet er »Urolige Hjerte« i del
hele ikke fremragende. Emanuel og Ida er det centrale i
Bogen, del Punkt, hvorom hele Bogen skulde have
krystallisere! sig, og den brede Behandling af Sivert slaar
Bogens Finhed i Stykker, saa kostelig en F’igar han i sig
selv er.
Den lidt pinlige Sentimentalitet, def skæmmer Slutningen
af »Urolige Hjerte«, viser sig ogsaa ødelæggende i
Bucli-boltz’ Novellesamling • Kærlighed og Komediet, haade
Historien om Cowboyen og »I F’abians Have« løber ud i en
populær Yndighed af udpræget ubehagelig Art.
El Par andre Historier »Rhinskvin« og »Mikkel Jensens
slore Rejse« hører hjemme i Sternsens Almanak og ikke i
en Bog af en Skribent med Buchholtz’ forpligtende Talent.
Del er i Grunden kun den lille spøgefulde og glimrende
gennemførte Bagatel »Kloge Meltes Kur«, der staar paa
Højde med, hvad man har Lov lil at venle sig af
Buch-holl/. Man kan uden Skade udskille dette Novellebind af
haus Produktion og holde sig til de tre Romaner, der er
saa særegne i deres Humor en Humor, der synes
nd-spruuget af en lurende, men med sejrrig Glans overvundet
Galskab. Otto Gtlsled.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
