Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AKADEMIET
MAN har forsøgt al samle Stemmer ind til en Protest
imod Akadcmiraadcls Indstilling om Afskedigelse
af Docent Wanscher. Mon ikke en enkelt Stemme netop
paa Baggrund af de mange andre kunde hæve sig til
Protest imod Protesterne — denne saavel som de andre
fremkomne. Hvem er dine Navne, og paa Navnes Klang er
jo enhver Protest bygget’5 Akademiets Elever regner vi ikke.
deres Mening er paa ingen Maade mere værd end
Professorernes. Akademiraadet har ved at slaa solidarisk med
Jesper Tvcde og .bortvise Docent Wanscher indlaget en
Holdning værdigere end nogen af de andre Parters, en
Holdning, som Eleverne lurde have Anledning til at
misunde llaadet. Elevernes Stilling er i det hele laget uden
positiv Retning — alt hvad der fra den Side er
fremkommen er blot Bebrejdelser, fordi de ikke tor være alene. At
Professorerne ikke viser sig paa Akademiet er en
Kendsgerning. som er gammel nok til. al Eleverne kunde have
erkyndigel sig inden de salte deres Ben paa Skolen eller
som i all Fald maatte foreligge fuldt oplysl efter en
Maa-neds Ophold paa Anstalten, men Eleverne er stadig Elever
og er ikke gaaet deres Vej. Man kan maaskc ikke
bebrejde dem noget, de er unge. uudviklede, holdningsln.se
Mennesker, som bare beder om lidi Vejledning men ikke
selv aner. hvorledes det skal foregaa og hvorhen det skal
fore. Men disse Forhold burde frilage Eleverne for at
lign-rere paa Navnelisterne angaaende hvem der skal
foretrækkes som I.a-rere
Ser man imidlertid nærmere paa Spurgsmaalet. slaar
det En, al det kun er klædeligt, at Professorerne ikke
skiller med dervs (.‘formuenhed. men holder sig beskedent
tilbage. Det er ikke Spog men bitter Alvor: At give sig
Udseende af al lære Eleverne nugel paa det nuværende
Akademi maa betragtes som ganske poseurngtigt. Den
eneste Mand, som man med Vægl har kunnet fremture
iinod denne Paastand, er Bostrup Boyesen. og han er den
Undtagelse, som med al Tydelighed bekræfter Keglen.
Boyesen som eneraadende ved en Malerskole med tilpas
faa Elever — saa eksisterer der intel Ønske mere mellem
Kunstnerne om at opretholde Akademiel. Del er mærktligl.
at Kostrup Boyesen ikke selv ser, al denne I.usning er den
eneste anstændige og renlige.
Der »vnes at gure sig den Opfattelse gældende, at naar
blot Eleverne vælger deres Lærer, saa er alling godi. ikke
ud fra Troen paa. at Flertallel har Ket, men ud fra den
rent psykologiske Idé, at de slærkere og mere værdifulde
blandt Eleverne vil fore an. Man maa derlil indvende, at
det formentlig er el ren! Træf. al Kostrup Boyesen har
Flertal blandl Eleverne og navnlig delle: at selve de!
fore-slaaede Forhold mellem Elev og Lærer ikke kan beiegnes
som statsautoriseret Undervisning og ikke kan forlanges
betalt af OITenlligheilen paa Grund af sine aldeles usikre
Kesullater men maa henvises lil det private Initiativ. Det
der i forsle Række betinger Statsanstalten er for del ferste,
at man kau samles om ct almen! Grundlag for de Krav,
der skal stilles til Eleven inden Optagelsen, og for det
andel. al man kan give Eleven en almen Undervisning
indtil det Ojeblik, da han sendes ud af Statsanstalten med
Stemplet »færdige paa sig Alter delle medfører det tredie
Krav. at Læieren udvælges eller el Grundprincip, furs!
naar disse Ire Krav tilfredsstilles er Statsanstalten
berettiget. og fursl da kau den statsautoriserede Kunstner med
Ketle bære sil Prædikal
I del voldsomme Jag efter »Navne« til Professoraterne
og Protesterne bar man glemt at lage Sagtn op lil Drof
telse. og det er forsaavidt mærkeligt, at de ledende
Kunstpolitikere har bevaret deres Tro paa Prolesladressens Magt.
Ingen har jo betvivlel. al saavel Mathiesen som Wanscher
har Venner og Beundrere nok. men Spurgsmaalel er
aldeles ikke. om de er afholdte. Striden indenfor Akademiets
I.edelse drejede sig heller ikke om Docenl Wanscher*
Do-centur. Han og de andre, som slaar bagved med Magten
paa Akademiet og blandt Arkitekterne, har allerede
vunde! den forsle Sejr og forbereder Wanschers store Indtog
paa Charlotlenborg. For Sagens Skyld kunde del være
for-maalsljenlig! otn Favoritterne offentliggjorde deres Program.
Men politisk set er det vel uklogl. naar man er forrest i
Kapløbet og synes udset til at vinde paa det glatte Ansigt.
Kunde vi efter denne mislykkede Professora Hære
interessere Arkitekt Tvede (som formodentlig bliver paa
Over-lærerposten paa teknisk Skole) for et rideregaaende,
energisk Arbejde med Uddannelsen af de praktiske Folk. som
skal og maa luse de foreliggende Opgaver, saa vilde man
muligvis ad denne Vej kunne uskadrliggure Viikningerne
af en eventuel fortsat Arkitekturskole paa Akademiet.
Selv cl klart Standpunkt <yne.s dumt lil at misforslaas.
og det kan derfor være rigligt med Henblik paa
Situationen at understrege del Standpunkt, Klingen har gjorl lil
sit. Man kalder det negativt, fordi vi forlanger
Prositivite-ler og lordi Navne er os ligegyldige i denne Sag. Man
siger. disse Navne er jo dog ile hedste, vi i Ojeblikkel kan
fremføre, og vi svarer, de er ikke gode nok. Man
paa-slaar, al netop disse Kunstnere vil efterhaanden forbedre
Akademiei. og vi beder om cl Tegn paa. at disse
hujl-anskrevne er mere værd end alle de andre Berømtheder,
hvormed man igennem Tiderne har stadset Akademiet op.
Man indvender, al ingen praktiserende Arkitekt paa
For-haand kan forlanges al ligge inde med et færdigt og
gennemarbejdet Materiale til Ordningen af Kunstnerens
Uddannelse — delte vil han forst kunne udrede, naar han er
kaldt til Akademiei. Vi svarer dertil, al nu kan vi ikke
tro engang til. vi forsikrer, at al vores Forhaandstillid er
opbrugt, vi forlanger el Tegn paa. al der overhovedet
fore-gaar noget med Hensyn til Kunstnerens Undervisning, men
der er intet sket udover det sædvanlige, hvis negative
Resultat vi kender. Tegnel paa, at Studiesporgsmaalet
nærmer sig sin I.usning. maa være del. at der fremslaar en
Mand, som har foretaget de absolut nødvendige
pædagogiske Undersøgelser om. hvorvidt Spørgsmaale! kan loses
og kan luses i Ojeblikkel. Her er en from Tro paa. al
del nok skal gaa naar bare man selv kommer til.
efterhaanden blevel el for svag! Grundlag.
Frembringes en saailan Undersøgelse ikke, er Tiden
end ikke moden lil at skændes 0111 Akademisporgsmaalel
endsige lil at løse det.
Delte er Kærnepunktet.
Imod dette Synspunkt rejser sig formodentlig den gængse
Indvending, at en Skole ud fra ct grundlæggende Princip
ikke er Løsningen, fordi Systemet er intet, naar Lærerens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
