- Project Runeberg -  Klingen / 3. Aarg. 1919-1920 /
[3-4:9]

(1917-1920)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Personlighed ikke fylder det. Vi skal da ogsaa gerne, naar
del grundlæggende Princip paa Skolen foreligger, samles
om Udvælgelsen af Lærernes Personligheder til
Levendegørelse af Skolens Syslem, men vi mener, at en
Udvælgelse som den nuværende af en Samling Originaler blandt
den stærkeste Kunstklike er værdilos som Grundlag for en
Statsskole, lier er tillige Stedet til :it fastslaa, at
Kunstneren og ikke Staten bærer Ansvaret for deres indbyrdes
spændte Forhold i Akademisageu. Offentligheden
forlanger nemlig og med Rette, at Akademiet baseres paa den
almindelige Agtelse. Staten maa kræve et almindeligt
anerkendelsesværdigt Grundlag for sine Skoler. I’aa
Universitetet og polyteknisk Læreanstalt er et saadant Grund*
lag fremkommet ved. at I-ærervalget foregaar efter faglige
Kvalifikationer Gennem reel. kollegial Anerkendelse. Men
da der ikke i mange Aar har været foretaget noget
alvorligt fagligt Arbejde indenfor Kunstarterne, saa er det
uangribeligt om end beklageligt, at Staten har maattet vælge
den anden Udvej, for at opnaa det almindelige Grundlag

— nemlig den at udvælge I-ærerne efter Publikums
umiddelbare Anerkendelse o: efter Kunstnerens Position i Samfundet
Det er derfor et rent Uheld for Oscar Mathiesen, at han
har haft en ondsindet Presse, ellers var han den rette til
en Skinforhedring af Akademiet. At der blandt vaagne
og virksomme Kunstnere i saafald vilde lofte sig en stærk
Stemning imod Udvælgelsen er forstaaclig. men
uretfærdigt: Synspunktet maa stadig være dette, at Kunstneren
man paavise sit almene Grundlag, inden Retten til Statens
Læreposter tilfaldcr ham. Puhlikumskunstnoren
opfylder rent overfladisk denne Fordring. Den moderne
omstridte Kunstner opfylder den overhovedet ikke for han
har gjort det nødvendige Arbejde. Lad os da, hvis vi ikke
kan faa Akademiet nedlagt faa dets Poster besat med de
anerkendte Navne. Det er for saa vidt en tilfredsstillende
Losning, som det er den grcllcstc Maadc at overbevise
den levende Kunstner om, at han har spildt sin Tid med
Politik i Steilet for at ove det faglige Studium, som ene
loser l’ndervisningssporgsmaalet.

Vi stiller os stadig den Opgave at omvende alle dem,
der i Akademiets Nyorientering ser et Tegn paa, at det
gaar fremad — del er nemlig ganske overfladisk set. Der
sker i Øjealikkel intet andet end, at Akademiet skifter sin
liam. Del skal lil med Aars Mellemrum, og det sker ikke
uden Spektakler og Smerter. Akademiet er og bliver det
samme, og del drejer sig kun om en Række ansete Navne,
som sætter en varmere og ærligere Anerkendelse over Styr
lil Fordel for en slappere men behageligere og mere
omfangsrig.

Ilvad Sagen angaar, d v. s. Kunstnerens Uddannelse,
da mener vi, at Tidspunktet for at luse Sporgsmaalet er
uheldig valgt. Problemet kan efter alt al domme for Tiden
ikke bringes til Losning.

Men skulde en eller anden fremkomme med en
Redegørelse, baseret paa Sludiet af pædagogiske Principper og
paa Undersøgelsen af foreliggende Ordninger ved Udlandets
Universiteter og Læreanstalter samlet til en Opfattelse af

Kunstnerens Stndium. da skal vi hilse denne Fremkomst
som del enesle positive, der hidtil er skel i Akademisagen.

Vi tror. at et saadant pædagogisk Arbejde maaskc kunde
fremkomme for Arkitekturens Vedkommende, og at man
ad denne Vej muligt cflcrhaanden kunde naa frem til en
Knhedsunders-isning for Kunstneren. Men fremkommer en
saadan Rede#orelse af Værdi, er det i hnj Grad tvivlsomt,
om Tiden er moden til at samles om den, og en
Reformation af vores Undervisningsvæsen vil da alligevel ikke
kunne lænkes i nærmeste Fremtid.

Indtil cl saadant Arbejde er gjort, maa det være
cn-hvers Pligt at gøre opmærksom paa, hvor lidt vi evner
med Hensyn lil Kunstnerens Undervisning og hvor
beskedent vi bor lose de praktisk foreliggende Opgaver, som ikke
kan udskydes lil en modner? Tid. Delle er netop
Akade-mispørgsinaalet, og indenfor Akademispørgsmaalet er det
forst og fremmest Bygmesterens Uddannelse, der maa
In-ses, fordi hans <)pgavtr ikke kan ligge uloste.

Den kunstneriske Arkitekt, Maleren og Billedhuggeren
kan vi ikke i Øjeblikket skaffe el af Offentligheden betalt
Tag over Hovedet, de maa indtil de har bevist deres Kunsts
almene Grundlag og Betydning gaa for at være Poeter, og
dette synes ogsaa at være den rammende Karakteristik. —
De maa da ogsaa foreløbig dele Poesiens Kaar. Vi maa
fastholde det Synspunkt, at en statsautoriseret
Undervisning. udfarl som en Personlighedspaavirkning. er en
Absurditet, teoretisk forkastelig og praktisk uigennemførlig.
En saadan Undervisning maa henvises til det private
Initiativ. og Akademiet maa nedlægges i Fgenskab af officiel
Læreanstalt.

Dette er i Virkeligheden et moralsk Sporgsmaal, og
deri kan vel Grunden forsi og fremmest soges til
Forvirringen om denne Sag. I en Overgangstid som den
nus-ærende. hvor del almene i Kunsten suger sin Losning og

finder sin Interesse i vide Kredse, slaar den kunstneriske
Villiesverden endnn ganske paa llomantikens Grund. Man
stoler endnu paa Genialiteten og har ikke lært at indordne
sin Personlighed under Sagen i Almindelighed, man
ræddes i Maleriet for det abstrakte, i Arkitekturen for det
enstonige, man ræddes rent menneskeligt for det. man netop

onsker skal ske. I denne indre Spliltethed kan Aarsagen

til den ydre Splittelse findes.

Vi vil drive Politik og arbejde for at Akademiet bliver
ncdlagL Vi tror. at de Kunstnere, som pretenderer mindre
end de evner, viser den rette Vej og lil den, som foregiver
al lose L’ndervisningssporgsmaalet blot ved at give
Akademiet sil Navn har Historien sikkert ingen Plads.

Men til syvende og sidst er det afgørende ikke om
Staten bibeholder Akademiet som en Række Kmbeder for
Kunstnere, udvalgt efter Gud ved hvilket Princip og om
der stadig kan findes unge Mennesker, der har Tid til at
hore disse udvalgtes Livserindringer.

Det afgørende og ubestridelige er, at vi i lang Tid ikke
har ejet nogen kunstnerisk Læreanstalt, og at der stadig
ikke viser sig Tegn til, at en saadan opstaar.

Poul Henningsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/klingen/3/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free