Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cenlrale i lians Opgave og, idel de bestandig tog del han
betvivlede, for antaget, derimod heftigt og ofte meget
ubeskedent beviste netop det. som del aldrig var faldet ham
ind at betvivle, og misforstod hans Vink til en Forbedring
saaledes. at all forblev i den gamle Tilstand, som om
intet var haMidt. Sporgsmaalet gik jo ikke ud paa. om Aar
sagsbegrebel var rigtigt, brugbart og. med Hensyn til al
Naturerkendelse, uundværligt — ti derpaa havde Humc
aldrig tvivlct; men det lænktes apriorisk af Fornuften og
saaledrs havde en af al Krfaring uafhængig, indre Sandhed,
og derfor vel ogsaa videre udstrakt Anvendelse, idel denne
ikke blot var indskrænket lil Genstande for Erfaringen;
herom ventede Humc Oplysning. Der var jo kun Tale
om Begrcbels Oprindelse, ikke om dets Uundværlighcd i
Brugen var hint hlot blevet forklaret, saa vilde alt
an-gaaende Betingelserne for dels Brug og for det Omfang,
hvori det var gyldigt, have givet sig af sig selv.
For al los« Opgaven tilfredsstillende, havde den berømte
Mands Modstandere imidlertid haft nødig al trænge meget
dybt ind i Fornultens Natur, for saa vidt den blot er
Iteskæfligct med ren Tænkning, og delle var dem hejst
ubelejligt. De opfandt derlor et mere bekvemt Middel til
u-ilen nogen som helst Indsigt at stille sig i cn trodsig
Position. nemlig Paaberaabelse af den almindelige
Menneske-forstand. Det er virkelig ogsaa en stor Himlens Gave, at
eje en jævn (eller, som man for nylig har kaldt den:
simpel) Menneskeforstand. Men man maa bevise den i Gær
ning, ved al tænke og lale klogt og velovervejet, og ikke
blot ved al paakalde den som et Orakel, hver Gang man
ikke ved at forebringe noget klogt lil sin Retfærdiggorelse.
Al bcraabe sig paa den almindelige Menneskeforstand, saa
snart det er paa Hældningen med Indsigt og Viden og
aldrig for - det er en af den nyere Tids subtileste
Opfindelser, der gør det muligt for selv den floveste
Sladderhank al lage del op med det grundigste Hovede, og
endda al kunne klare sig mod ham. Men saa længe der er
den mindste Smule Indsigt til overs, skal man vel vogte
sig for at gribe til denne Nødhjælp. Og set ved Lys er
denne Paaberaabelse intet andet end en Appel til
Mængdens Dom; cn Hyldest, over hvilken Filosofien riidmer,
mens den folkekære Aandrighedsjæger triumferer og lader
>tor. Jeg skulde dog tro, at llume lige saa godt kunde
gøre Fordring paa at besidde en sund Forsland, som
Ue-ullie, og tilmed yderligere paa nogcL. som den anden i
hvert Fald ikke ejede, nemlig en kritisk Fornuft, der
holder den almindelige Forsland indenfor visse Grænser, for
at den ikke skal give sig af med Spekulationer, eller, hvis
der blot er Tale om dem, ikke fordre Ret til al afgore
noget, fordi den ikke er i Stand til at gøre Rede for sine
Grundsætninger; ti kun derved vil den vedblive at være
cn sund Forstand. Mejsel og Hammer er udmærket
Værktøj til Bearbejdelse af et Stykke Træ. men til
Kobbcrstik-ning maa man anvende en Radernaal. Saaledcs er bande
den sunde og den spekulative Forstand anvendelige, men
hver paa sil Omrnade: hin. naar det drejer sig om
Domme. der finder deres Anvendelse i Erfaringen, denne
derimod, hvor der skal IrælTes almene Domme, ud fra blotte
Begreber, f. Eks. i Metafysiken. hvor den sunde Forstand,
saaledcs som den selv — om end ofte per antiphrasin —
kalder sig, ikke har noget som helst at skulle have
sagt.
Jeg tilstaar frit, al det var David Hnme’s Paamindelse.
som for mange Aar siden forst afbrød min dogmatiske
Søvn og gav mine Undersøgelser paa den spekulative
Filosofis Oinraade en helt anden Retning. Jeg var langt fra
al give ham Ret med Hensyn lil hans Slutninger, som blot
hidrørte fra. at han ikke forestillede sig sin Opgave i dens
Helhed, men kun havde sin Opmærksomhed henvendt paa
en enkelt Del. som ikke kunde give nogen Oplysning for
sig alene. Dog naar man tager sit Udgangspunkt i en
godt begrundet, men ikke fuldført Tanke, som en anden
har efterladt os. kan man vel gøre sig Haah om. ved
fortsat Eftertanke al bringe det videre, end den skarpsindige
Mand, hvem man kan takke for den første Gnist til dette
Lys.
Jeg forsøgte altsaa først, om ikke Hume’% Indvending
lod sig forestille i al Almindelighed, og fandt snart, al
Be-grcbel om Sammenknytning af Aarsag og Virkning ikke
var del eneste, ved hvilkel Forstanden a priori tænker sig
Tingenes Sammenknytning, tværtimod, at Metafysiken helt
og holdent bestaar af slige. Jeg søgte at forvisse mig om,
hvor mange der var. og da dette var lykkedes mig efler
Ønske, nemlig ud fra et eneste Princip, saa skred jeg til
Deduktion af disse Begreber, om hvilke jeg nu vidste med
Sikkerhed, at de ikke — som Hnme befrygtede — var
af-ledede af Erfaringen, men udsprungne af ren Forstand.
Denne Deduktion, der syntes min skarpsindige Forgænger
umulig, og som overhovedet aldrig var faldet andre end
ham ind. skønt alle trøstigt betjente sig af disse Begreber,
men uden at spørge, hvorpaa deres objektive Gyldighed
var begrundet, denne Deduktion — siger jeg — var det
vanskeligste Arbejde, som nogen Sinde er foretaget i
Me-tafvsikens Tjeneste, og det allerværste derved var. at al
den Metafysik, der i del hele lagel er tor Haanden, slet
ikke kunde yde mig den ringesle Hjælp, fordi sels’e denne
Deduktion først skal gøre Metafysiken mulig. Da
Løsningen af del humc’ske Problem nu var lykkedes mig ikke
blot i et specielt Tilfælde, men med Henblik paa hele den
rene Fornufts Evne, saa kunde jeg gaa sikkert, om end
langsomt fremad, for tilsidst al kunne bestemme den rene
Fornufts hele Omfang, baade med Hensyn til dens
Grænser og dens Indhold, til Fuldkommenhed og ud fra
almene Principper, hvad Metafysiken har behov, for at
kunne udforme sit System
Men jeg befrygler, at Udførelsen af del humc’ske
Problem i dels størst mulige Udvidelse (nemlig som en Kritik
af den rene Fornuft), vil faa samme Skæbne, som
Problemel selv, da det første Gang fremsattes. Man vil
bedømme det urigtigt, fordi man ikke forstaar det; man vil ikke
forstaa det, fordi man vel vil gennemblade Bogen, men
ikke gennemlæse den; og man vil ikke gøre sig den
Ulejlighed, fordi Værket er tørt, fordi det er dunkelt, fordi
det strider mod alle tilvante Begreber og desuden er
vidtløftigt. Nu tilstaar jeg, at jeg ikke havde ventet, over for
en Filosof at hore Klager over Mangel paa Aknen
fattelig-hed. Underholdning og l.etlæselighed. naar det drejer sig
om en højtpriset og for Menneskeheden uundværlig Er-’
kendelses Eksistens, en Erkendelse, der kun kan
afhandles efler en skolemæssig Punktligheds strængestc Regler,
og som vel nok med Tiden kan blive almenfattelig, men
ingenlunde tør begynde dermed. Men med Hensyn til en
vis Dunkelhed, er Anken berettiget, fordi denne delvis
hidrører fra selve Planens Vidtløftighed, ved hvilken man ikke
let kau overskue Hovedpunkterne, paa hvilke det ved Un-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
