Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dersogelsen især kommer nn. og den vil jeg afhjælpe ved
nærværende Prolegomena.
Hint Værk, som fremstiller den rene Kornuflsevnc i
hele dem Omfang og Begrænsning, vedbliver dog altid at
være Grundlaget, hvortil disse Prolegomena udgor
Kor-haands-Øvclse: ti hin Kritik maa va*re fremsal som
Videnskab. systematisk og gennemfort indtil dens mindste Dele,
forend man kan tænke paa at lade Metafysiken optr.vde
eller blot gorc sig de fjærncslc Forhaabninger med
Hensyn til den.
Man har allerede længe været vant til at le, hvorledes
gamle, udslidte Erkendelser blev opstadsede som nye, blot
ved al man tog dem ud af deres fordums Forbindelser,
syede dem nye Klæder til efter egel Snit og gav dem nye
Titler; andet vil den storsle Del af Læserne paa Forhaand
heller ikke vente af hin Kritik. Men disse Prolegomener
vil faa dem lil at indse, at det er en hell ny Videnskab,
som ingen for har tænkt sig mulig, ja hvis blotte Idé selv
var ubekendt, en Videnskab, lil hvis Udformning intel
hidtil givet kunde nytte del mindste, undtagen det Vink. som
tfiime’s Tvivl kunde give. skonl end ikke han ellers havde
mindste Anelse om. al cn saadan, udformet Videnskab
var mulig, men blol lagde sil Skib op paa Land
(Skepticismen), for al bringe det i Sikkerhed, og dér kan del nu
blive liggende og raadne, medens jeg derimod har ladet
del være mig magtpaaliggende. at give mil Skib cn
Skipper, som. forsynet med el fuldstændigt Sokort og ct
Kompas og kendt med Styrmandskunstens paalidelige
Principper, der er uddragne af Kendskab til Globen, kan fore
Skibet sikkerl derhen, hvor del passer ham.
Naar man gaar lil den ny Videnskab, som er hell
isoleret og den eneste i sin Slags, i den Tro. at man kan
bednmme den med sine andre Steder erhvervede,
formentlige Kundskaltcr. skont det netop er om deres Realitet,
man skal bringes lil al tvivle, opnaar man kun allevegne
al se det. som i Forvejen var En bekendt, fonli
Udtrykkene lyder noget lignende, kun med den Forskel, at det
all sammen synes forvrænget, meningslosl og vrovlagligt.
fordi man ikke lægger Forfallerens Tanker lil Grund, men
sit eget Tankesæt, som ved lang Vane er blevet til Natur.
Men den Vidloftighed, der er begrundet ved Videnskaben
selv, ikke ved Foredraget, den uumlgaaelige Torhed og
den skolemæssige l’ræcission er alle lEgenskabcr. der vel
kan være til Fordel for Sagen selv. men ganske vist maa
være uheldige for Bogen.
Det er ganske vist ikke givet enhver, at kunne skrive
saa subtilt og tillige saa forforende som David Hume, eller
saa grundigt og samlidigt saa elegant som Muses Mendelssuhn.
men dog havde jeg vel kunnet gore mit Foredrag mere
almenfalteligt (dermed smigrer jeg mig i hvert Fald), hvis
det kun var kommet mig an paa at udkaste cn Plan og
overlade andre dens Fuldendelse, og hvis ikke den
Videnskabs Vel, hvormed jeg saa længe havde beskæftiget mig.
havde ligget mig paa Hjærte. der udkrævcdcs iovrigl
ogsaa megen Standhaflighed og ikke ringe Selvfornægtelse
til at forelrække Udsigten lil et sent. men s-arigl Bifald for
det tillukkende ved eu tidligere, gunslig Modtagelse.
At luggr Marter cr ofte nok en yppig og pralerisk Aands
beskæftigelse, ved hvilken man giver sig Udseende af al
være el skabende Geni. idet man fordrer, hvad man ikke
selv kan yde. dadler, hvad man ikke selv kan gorc bedre,
og foreslnar. hvad man ikke selv kan finde, skont der
ogsaa blol lil cn dyglig Plan for en almen Kritik af
Fornuften havde hurt mere. end man formoder, hvis den ikke
kun. som ellers, skulde blive en Deklamalion af fromme
Ønsker. Men ren Fornuft er cn saa afsondre), i sig selv
saa helt igennem indfiltret Sfære. »I man ikke kan lage
fat paa cn enkelt Del af den. uden at berore alle de ov*
rige, og inlct k3n udrette, uden at man forst har bestemt
hver enkelts Sted og Indflydelse paa dc andre, fortli hver
enkelt Dels og Brug og Gyldighed afhænger af det
Forhold. hvori den staar til de ovrigc i Fornuften selv. da
der ikke lindes noget uden for den. som kunde berigtige
vorr Dom indenfor, og hvert !.cms Formaal kun kan
afledes fra det fuldstændige Begreb om Helheden, ganske
ligesom med el organisk I.egcmcs Lemmer. Derfor kan
man sige om en saadan Krilik, al den aldrig er
paalide-lig. naar den ikke cr fnldstcenJig og gennemfort indlil de
mindste Elementer af den rene Fornuft, og at man af denne
Evnes Sfære cnlcn maa bestemme og afgøre att eller slet
intet
Men selv om cn saadan Plan, som gik forud foren
Krilik af den rene Fornuft, vilde være uforstaaelig.
upaalide-lig og unyttig, saa er den des mere gavnlig, naar den
kommer efter den. Ti derved sælles man i Stand til al
overskue Helheden, Stykke for Stykke at prove
Hovedpunkterne, hvorpaa det ved denne Videnskab kommer an,
og indrette mangt og meget bedre efter Foredraget, end
det kunde gore* i den forste Udarbejdelse af Værket.
Her er nu en saadan Plan eflcr Værkets Fuldendelse,
en Plan. som nu turde omlægges efier analytisk Mclhode.
fordi Varktt selv maatle airattes efter srjnthetisk Læremaade.
for al Videnskaben kunde fremstille alle sine
Artikulationer i deres naturlige Forbindelse, som en hel speciel
Erkendelses-Evnes Legemsbygning. Den. der finder ogsaa
denne Plan. der af mig som Prolegomener sendes forud
for al fremtidig Metafysik, dunkel, maa betænke, at det
ingenlunde er nodvendigt. at alle og enhver studerer
Metafysik. al der gives mangl et Talent, som meget vel kan
komme frem i grundige Videnskaber, der mere nærmer
sig Anskuelsen, men for hvem Forskninger ved luller
abstrakte Begreber ikke vil lykkes og at man i saa Fald maa
anvende sine Aandsevucr paa el andel Omraade, mens
derimod den, der vil bedumme Metafysik, ja selv allatle en
saadan, fuldtud maa opfylde de Fordringer, som her er
opstillede, hvad enten del nu sker ved, at han akceptercr
min Losning, eller ved. al han grundigt gendriver den og
sætter en anden i dens Sled — ti afvise den kan han ikke
—, og endelig er der at bemærke, al selve denne saa
ud-skregne Dunkelhed (et ikke sjarldenl Skalkeskjul for egen
Magelighed og Kortsvnelhed) ogsaa gor sin Gavn: da alle,
som med Hensyn til enhver anden Videnskab bevarer en
forsigtig Tavshed, i metafysiske Spurgsmaal taler med
Mesterskab og dristigt tillader sig afgorende Domme, fordi
deres Uvidenhed paa dette Omraade ikke slikker af mod
andres Viden, men vel mod a’gte, kritiske Grundsætninger,
om hvilke man kan sige
ignavum, fucos, pecus a præsepibns arcent.
fViryil.j
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
