Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM BYPLANKONKURENCER
STADSINGEMOR Rvgner. Odense, har i November
Maancd i Ingeniørforeningen i Kobenhavn holilt et
foredrag om den mangelfulde tilrettelægning af
hyplankon-kurrencerne.
Del er el glædeligt tegn. at der dog er nogle, der
interesserer sig for de planlagende arbejder, der »nskes gjort
og som — hvad iler er det afgørende bliver gjort, mens
arkitekterne er optaget af indre strid paa en tid. hvor en
mængde danske provinsbyer er blevet sig i den grad
bevidst. at de for enhver pris ønsker rettesnore for udvidelser
og reguleringer. Vel kan nuget saa ydre som
konkurenre-fomicn ikke fremtvinge den gode byplan, men det kan
dog gnrc sit til. at konkurrencen bliver eu alvorlig opgave
for fagfolk, san gode. som landet nu har dem. og ikke til
drengestreger, og. hvad der er del vigtigste, derved
fremmes del alvoilige studium.
Paa denne baggrund kan de af dr. A. K Brinekniann i
Stiid-trfxwknnst des XVIII Jnlirhnndrrts fremdragne betingelser for
konknrencen til SI. Pelersborgs forsknnnelse fra December
1763 tnaaske paaregne interesse. Dc meddeles her i
oversættelse efter aftryk af (lazette de Krance Janvicr 17ft4:
»Kejserinden, der har besluttet at sætte arbejder i gang
til denne hovedstads forsknnnelse, har nedsat en
kommission. der skal lede dette slore foretagende. Denne
Kommission. der heslaar af nogle af hoflels herrer, har ladrt
affatte et program, ved hvilket den opfordrer alle
nrchi-tecter, hjemlige og fremmede snavd som enhver som helst
anden, til at fremstille deres synspunkter og planer for
delte arbejdes udførelse. Her følger de betingelser, den
foreskriver enhver, der vil deltage i konkurrencen:
1. Man udleverer en plan. der viser hvordan bven i
øjeblikket er, til alle. der vil dellage i denne konkurrence.
2. Den tid, der er lasisat lil deres arbejde er tre
maa-neder.
3. De skal udfore to planer, den ene af byen saaledes
som den er, med angivelse af de forandringer de finder
nodvendige for dens forskønnelse, den anden af en helt
ny bv; de maa. saavel i den forste som iden anden, iagt
tage at skille byen fra forstæderne ved passende grænser,
og de maa ledsage dem med en liegrundct redegørelse for
deres planer paa russisk.
4. De maa, naar de lader deres planer indlevere, drage
omsorg for al forsyne dem med et mærke, dog saadan at
det ikke udpeger forfatteren forend del tidspunkt da man
meddeler hvilke planer, der er bleven antaget.
5. Planerne og dc dem ledsagende redegorelser vil være
offentligt udstillet i fjorten dage; alle de konkurrerende vil
da frit kunne komme og geuncmgaa dem og skriftligt,
men uden at give sig til kende, lil kommissionen indsende
de domme, de har fældet over alle disse planer med
undtagelse af dem, hvortil de selv er forfatter«-.
6. Kommissionen vil med den pinligste nøjagtighed
gennemgå« alle disse planer og alle de iagttagelser, der er
tilsendt den derom, og den vil tage Kcslutiung om hvilke,
der synes den værdige til ut foretrækkes.
7. Forfatterne af disse >ii forud for enhver anden blive
benyttet ved arbejdets udførelse. og de. hvis planer ikke
er blcven antaget, vil modtage en godtgøiclse i forhold lil
værdien af deres arbejde«.
Af stor betydning er det. al denne programform
indeholder muligheden for en mere indtrængende bedoinmelse
end de sædvanligt affaltedc. Kravel lil den konkurerende
er ikke om et »færdigt« projekt ikke heller en tegne
eller stilprove. men udtrykkelig kravet om kundskaber lil
lil at lose opgaven. Dommerkomiteen faar reelle
oplysninger om den foretrukne arkitekts forudsætninger saavel
derved, at den konkurerende indsender el rent teoretisk
forslag lil en helt ny by. som derved at lian fagligt og
skriftligt udtaler sig om alle projekterne inden afgørelsen
Dette program hjemler ikke dommerkomitéen ret til af
en eller anden grund al benytte »en praktisk fejle i
opgavens losning lil at udskyde projekter fra bcdnmmelsen.
idet hovedvægten slet ikke la*gges paa al losningen
dækker de praktiske forhold, men paa al den viser kendskab
lil opgavens karakter. Resultatet kan i stedet for nutidens
lyriske udvælgelse af »det kønneste« og stilistisk mest ind
lagende arbejde blive, al man efter en vurdering og en
volering udvælger den mand. soin ejer forudsætninger for
at kunne lose opgaven i almindelighed og i særdeleshed.
Til belysning af hvplansopgaven kan den i forrige hcfle
nævnte bog ni Walter Kurt Behrent om den ensartede
blok-front som rumelement i bybygningen nævnes Allere«le
indledningen fortjener interesse og bringes her i oversættelse:
Om sammenhængen inellein grundplan og opstalt i
byplanen
»Vor tids længsel efter en klaring af den tektoniske form,
den genvnagnende folelse for rummets kunstneriske
funktion, disse tegn paa en renaissance i vor arkitektur, har i
byhvgninnen fundet sit udtryk i arkitekternes ufortiodne
kamp mod landmaalernes og ingeniørernes fremtrædende
stilling ved udarbejdelsen af planer for by-udvidclscr. Den
voksende klarhed i de rumslige forestillinger gjorde, at
allerede planhilledet af byen opfattedes som noget kubisk,
som kun kan udtænkes af arkitekten og kun af ham kan
fastslaas i et plant grundridsskemas abstraherende form.
Hvis bybygningen overhovedet skal gælde som udlrvk
for en kunstnerisk villen. kan kunstværket »en by«
ingenlunde betragtes som allerede fuldfort ved fremstillingen af
grundplanen, ved anlæget al go<lc gadefuringer og
frembringelsen nf rumsligt virksomme situationer.*) Den
ordnende formvilje maa, hvis byen som helhed skal fremtræde
som en slorslaaet. for tilfældighed frigjort frembringelse,
ogsaa komme lil udlryk i den planmæssigt rytmiske
udformning af gadevæggen, den maa lade denne, af flere
arkitektoniske enkeltheder sammensatte flerhed, fremlræde
som en helhedsfrembringelse af en for vilkaarlighed
befriet lovmæssighed.
Med denne del af bybygningens problem beska-fliger det
foreliggende arbejde sig. Det drejer sig altsaa ikke om
enkeltheder i planlægningen, men om opbygningens
problem. som det forekommer ved den ensartede udformning
af blokfronlen, det rumdannende element i bybygnings*
kunstcn. Paa grundlag af den erfaring, al bybilledet, især
i de distrikter, mindre præges af de enkelte værker, af
grupperingen af pragt og monunientalbygninger for det
offentlige eller for handlen og ved saadanncs gunstige be-
*. Pelle iv.-ifi ru fuldt ud rammende karakteristik af de
prjexie-rer.de projekter til Hirtshali. Ringsted m. m. m 0. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
