Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OSTWALDS FARVELÆRE
DKN tyske Kemikor. Wilhelm Oslwnld.
Hovedrepræsentanten for »len moderne Floergilxre. har umler
Verdenskrigen beskæftiget sig me<l Farvernes Problem. I rn
Ra’kke større og mindre Værker og i el Par F’arveatlas,
hvoraf del ene bringer •JfrfMI Karver. gør han Kede for sin
Farvelære, der ved Sitlen af sin teoreliskc Interesse, synes
at have Udsigt lit ogsaa at faa praktisk Betydning. Det
er omtrent 3000Aar siden, man begyndte at ordne Tonernr
i Skalaer, og tusind Aar siden man fandt paa at betegne
hver Tone tned el Xodelegn. Del er del samme. Oslwnld
forsoger for Farvernes Vedkommende. Opgaven er ikke
ny — siden Newton opdagede, al del hvide Lys er
sammensal og kan deles i homogene I.ys af forskellig Farve,
og især efter at man havde opdaget, at Farveforskellen
beror paa Forskellen i Lysets Svingningslal, har Kunstnere
og Videnskabsmand uafladelig sysselsat sig mcd
Analogien mellem Farver og Toner, og Fremstillingen af et
Farve-klaver til Frembringelse af Farveharmonier var i det 1K.
Anrhtindrcde en med Iver forfulgt Opgave.
Disse Bestræbelser forte imidlertid ikke til noget
Resultat. og der hersker f. Eks. endnu den Dag i Dag Strid,
om Komplementærter verne virker harmonisk sammen eller
ikke. Nogle finder i Komplcmentærfarverne Grundlaget
for al Farveharmoni, andre Pinder deres Forbindelse
skrigende og gemen. I Virkeligheden kan der ikke være Tvivl
oin. at man kan fremvise Sammenstillinger, af
Kora-plementaerfarver, der virker overordentlig hæsligt, mens
andre Sammenstillinger, navnlig som de opslaar ved
fvsikalske Hjælpemidler (det polariserede Lys’
Interferens i dobbellbrydende Krystaller) virker smukt
og harmonisk. Kilden til denne Modsigelse er forst blevet
opdaget med den Erkendelse, at Farottontn, d: den
Egenskab. man betegner med Navne son gul, nid, gmn. blaa
o. s. v„ ikke er den eneste bestemmende Faktor i
Farveharmonien. Hvad Tonerne angnar, er Tonehnjrien den
eneste bestemmende Faktor, og den Fejlslutning laa nær,
at det forholdt sig paa lignende Maade mcd Farverne.
Mens Tonerne er nnjagtig bestemt ved deres Tonhtijde
eller Svingningstal (da Styrke og Klangfarve ikke ændrer
Harmonien), besidder Farverne en Irtilobbelt
Mangfoldighed. Del er altsaa. naar man vil frembringe en
Farveharmoni. ikke tilstrækkeligt at ordne én af de tre
uafhængige Variable (nemlig Favetoneni; saa længe de andre
Variable ikke er lovmæssigt ordnede, forbliver
Sammenstillingen dissonant.
Disse tre Variable er Faritlont, Indhold af Huidl og
Indhttld af Sori. Det er lykkedes Ostwald talmæssigt at
bestemme disse tre Elementer, og han har herved ført
Farvelæren over fra de kvnlitntive til de kvantilntive
Videnskabers Række, hvorved han har muliggjort
Grundlæggelsen af eu rationel Farveharmonilære.
Det skyldes Tunernes mindre sammensatte Forhold, at
vi har en saa Itojl udviklet Tonekunst, mens
Faivekun-sten efter Ostwalds Mening endnu ikke har traadt sine
Børnesko. Hvis vor Tonekunst — skriver Ostwald —
stillede sig den Opgave, naturtro, omend i en sis Orden,
at efterligne Nattergalesang, Bølgebrus, Tordenvejr og
andre auditive Oplevelser, saa vilde det svare til den
nuværende Malerkunsts Standpunkt. Til en Farvekunsl, der
kan jævnføres mcd Musikken, er der kun gjort de
allerforsle famlende Korsog i Kunstindustri og Arkitektur.
I det store Farveatlas <Der Farbenatlas. Verlag l’nesma.
Lp/.), som Ostwald har udgivet, er der for foiste Gang
forsøgt en metodisk Sammenstilling af maallr Farver, der
paa lovma^ssig Maade fordeler sig over hele
Farvcomraa-del. Farvernes Inddeling sker dels eller Titalsvslemet.
dels efter Fecbners Lov. og hver Farves Plads i Skalaen
angives ved Ire Tal eller Bogstaver, iler betegner dens
Plads beregnet eller dens Ire Elementer.
Tager vi en Farve, der ikke indeholder Sori eller Hvidt
(f. Eks. Kadmiumgult eller Zinnober nærmer sig stærkt
delte Ideal), og blander man mere og mere Hvidt i
Farven, saa faar man en Række Farver med samme
Farvetone, lige fra den rene Farve til rent Hvidt, og man vil
se, al Skalaen virker efter den Fechncrskc Lov. idet
Indholdet af Hvidt maa aftage i geometrisk Progression for at
der visuelt skal fremkomme Trin med samme Afstand.
Paa samme Maade forholder det sig mcd den Række
graa Farver, der gaar fra absolut Sort til absolut Hvidt.
(Absolut hvid er en Flade, der fuldstændig tilbagekaster
det Lys, der falder paa den. Teknisk nærmer en mal.
med rent llarylhvidt dækkel Flade sig Idealet.
Fuldstændig Sort fremstilles ved at lave en lille Aabning i en
indvendig sværtet Kasse.)
Paa samme Maade, som man kan blande den rene
Farve med Hvidt, kan man frembringe rene Farver
blandede mcd Sori. f. Eks. ved at lade en saa vidl mulig
rent-farvet Sektor rotere foran Hullet i Mørkekassen. Der
op-staar paa denne Maade dybe og pragtfulde Farver, der
virker saa meget des skønnere, som man kun bar ringe
Lejlighed lil al se dem andet Sleds.
l’ndersøgcr man her, hvilke Trin der forekommer lige
store, saa finder man. al det er dem, hvori Indholdet af
ren Farve danner en geometrisk Række paa samme Maade
som Indholdet af Hvidt i Rækken af graa Farver. Den
rene Farve overlager her Hvids Rolle, fordi Sort er den
anden Bestanddel, mens den i Rækken fra den rene Farve
lil Hvidt, overtager Sorts Rolle, fonli Hvidt er den anden
Bestanddel.
I Virkeligheden indeholder alle Farver, vi ser paa
Legemers Overflade. Hvidt og Sort ved Siden af den rene
Farve. Men dn smaa Mængder Sort næppe kan iagttages
ved Siden af Hvidt og ren Farve, saa er den praktiske
Tilnærmelse til Rækken: Ren Farre-Hvidt langt fuldstændigere
end til Rækken Ren Farve-Sort, hvor de mindste
Mængder Hvidt ved Siden af den rene Farve og Hvidt
paatræn-ger sig Opmærksomheden.
Vi skal ikke komme nærmere ind paa. hvordan man
maaler Hvidt- og Sortindholdet nf en h’arve. Princippet
er el lignende som ved Maalingen af Rækkerne Ren
Farve-Sort og Ren Farve-Hvidt. Farvetonen angives ved to Tal
(der giver Farvens Plads paa en i 1 IK> Led inddelt Cirkel),
Indholdet af Sort og Hvidt betegnes med lo Bogstaver, der
svarer til Tallene i Hækker, der er uillcdede eller
Fech-ners Lov. Saaledes er 04!e en gul Farve mcd
Hvidlind-holdet 1 ( - 9) og Sortiudholdet e ( 64). Indholdet af
ren Farve er allsaa liMl — !• —1«4 — 27. Trods den ringe
Andel ren F’arve er det el kraftigt Gult (paa Grund af det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
