Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om at radere.
nogle Oplysninger om Raderelekuik eflcr mil Skon
nelop i Ojehlikket vil kunne pnnregne Interesse
blamlt unge Kunstnere, skal jeg her fnrsnge at give en
sammentrængt Anvisning af Fremgangsmaden ved
almindelig Stregætsning. .Elsning med blod Grund, kold Naal og
Ai|uatinte. Jeg maa dog betone, at udover en simpel
Forklaring og Opgivelse af de nndvendige Redskaber man
enhver Kunstner, der giver sig i I.ag med Sagen, eflerlinanden
gennem indvundne Erfaringer og Fejlgreb nna frem til den
fulde Beherskelse af Tekniken.
Pladerne, der radcres paa, er almindeligvis af Zink eller
Kobber. Zinken er billigere, men slides hurtigere, den kan
ikke forstaales. saa der kan lages storre Oplag. Man kan
hojst lage 10(1 Aftrvk paa en kraftig ætset Zinkplade, des
uden er Zinken tilhnjelig til at forvitre, naar den ikke
opbevares omhyggeligt. Forst varmer man Pladen let over
et Spritapparat og renser den for Snavs og Fedtplelter ved
at aftorre den med Vat dyppet i Sprit; den opvarmes
videre. idet man holder den med en Niptang over Flammen,
indtil den svder ved Berøring med en fugtet Finger.
Jiltyrunden paastryges og dupprs jævn (Grundcring) med
en Tampon, saa den ligger som et jævnt lysebrunt Lag
over Pladen. Ætsgrunden heslaar af Asfalt og Voks og fnas
i Stykker færdige til Brug paa Kleinsorgs Etablissement,
Forhaabningsholms Alli 49. hvor ogsaa alle andre
Redskaber og Materialer (eller Oplysninger herom) kan faas
Tamponen kan man selv fremstille ved at overtrække Vat
med Silketøj eller Skind og binde Sejlgarn om, saaledes
at iler fremkommer en blod, udstoppet Kugle. Faerdige
Tamponer med Træplade og Skaft kan faas i Handelen
Dets maa Ætsgrunden ikke paalægges i et for tykt Lag.
da det saa er ulwlmgelig sejgt at arbejde i, ilels maa
Grundest ikke være for tynd, da Syren saa kan slaa igennem
Erfaringen vil her angive det rette. Man kan sode Pladen
over en osende l.ampe. saaledes at de ridsede Streger staar
lydeligt paa den sorte Baggrund; selv har jeg dog aldrig
brugl dette. Nu lader man Pladen afkole, hvorefter den
er færdig til Brug.
Med en Hadtrenaal ridses i Ætsgrunden. saaledes at
man kun blotter Pladen uden al Naalen trænger ned i
selve Kobberet. Radercnaale kan faas færdige i Handelen,
men iosrigt er alle andre Ting fra Synaale og Som lil
Skraheslaal og Tændstikker anvendelige. Jeg vil tilraade.
at man i Begyndelsen nojes med at ridse sit Billede op
ganske enkelt, setse og tage Prnvetryk, for at man hele
Tiden kan være klar over, hvad der sker paa Pladen; i
senere Behandlinger kan man gennemarbejde
Kompositionen. De Ætsgrumlpartikler man ridser op maa fjernes
med en Pensel. Bagsiden af Pladen og Kanterne beskyttes
med et Lag Asfalllak. og naar dette er tort er den klar til
Ætsningen.
Til Ætsningen, der foregaar i en Porcellæns- eller
email-leret Blikskaal. anvendes bedst Jernclorid paa 30%. Den
faas paa Bestilling i A S Elektron, Kongens Nytorv 8. Man
maa have saa meget, al Pladen naar den ligger i Badet
bar mindst en Centimeter Vædske over sig (2 kg).
Jern-doriden vil efterhaanden den bruges tabe sin Kraft, blive
uklar og smudsiggul. Pladen maa saa ligge længere i. At
angive nogen Varighed af Kadet er ikke nemt, det beror
paa det Billedes Karakter inau vil fremstille og
Væd-skens Styrke. Det kan dreje sig om et Kvarter til en halv
Time, maaske længere hvis Jerncloriden er brugt. Paa
Zinkpladcr danner der sig under Ætsningen smaa Blærer
langs de ridsede Streger, de maa fjernes med en Pensel
efterhaanden som de danner sig, da de ellers vil hindre
Jerncloriden i at komme i inlim Bernring med Metallet.
Det er ogsaa gavnligt engang imellem at vugge Skaalen,
saaledes at der stadig kommer frisk Væske lil. Naar
Ætsningen er færdig lager man Pladen op, skyller den i Vand
og aftager med Terpentin baade .Etsgninden og
Asfaltlakken paa Bagsiden Nu er Pladen færdig lil
Prove-tryk.
Til Frovetryket anvender man en Kobbertrykpresse
eller en mindre Sahnérpresst. I Kleinsorgs Etabi. kan man
faa taget Provetryk. men naturligvis er det bedst oin man
selv har en Presse, saa man straks kan lage Aftrykkene
og arbejde videre. Papiret skal være ulimet (Hollandsk
Papir. Kobbertrykpapir). Del maa vardes godt og helsi ligge
en Nat over i Presse. — Man varmer Pladen og indgnider
den kraftigt med Knlrbertrtikiifrrlt ifaas i Elektron). Der kan
herlil bruges en Slub man fremstiller ved at rulle et lille
Stykke Filt (ca. 4 Tommers Bredde) fasi sammen og binde
Sejlgarn omkring. Dernæst aflorrer man Pladen med el
Stykke haardt Musselin (Tarlatan), saa kun den Sværte,
der er gnedet ned i Ridserne bliver tilbage. Tager man et
Aftryk af Pladen nu, kaldes del Kludelrvk. Der vil over
det hele ligge en Tone, da Pladen ikke er helt renset for
Sværte. Vil man derimod liave et Trvk, der kun giver de
sorte Streger og den rene Plade (Blanktryk) kan man
indgnide Ballen af Haanden med Kridt og med denne afviske
alle Spor af Sværte paa Overfladen. Dette maa naturligvis
gores med Forsigtighed, saa man ikke samtidig trækker
Sværten ud af Ridserne. Samtidig maa man afturre
Kanterne af Pladen med en Klud. Aftrykket lages ved at man
anbringer Raderingen paa Pladen, der glider mellem
Pressens Valser, lægger Papiret ovenpaa og dernæst lægger
Filtstykkerne ued over Papiret. Den nu fremstillede
Radering kaldes Stregætsning (eau fortel. Paa Grundlag af
del tagne Aftryk kan man saa arbejde videre, paany rense
Pladen, begge .Kisgrund over, tegne til, ætse og tage
Aftryk lige indtil man er tilfreds med Resultatet.
Hvis man vil retouchere Pladen. Ijerne Streger,
tilfældige Fejl o. I.. anvender man Skrabeslanl og Polentaal.
Skrabeilaalet er et trekantet og skarpt Staal, hvormed
man skraber ned i Pladen Man kan hermed Ijerne selv
lemmelig dybe Streger. Bagefter kan man jævne efter med
Poli-rstaalel, et rundt glatslebet Instrument. Hvis Pladen
bar skarpe Kanter, som i Trykket kan gennemskære
Papiret, kan de arbejdes ud med Skrabestaalet.
En anden Form for Strvgælsning er »vernis inou«. I
Stedet for alm .Etsgrund bruger man hertil saakaldt »bied
.ElsgftmU. Man dupper deune paa. som ovenfor anvist;
nnar Grunden er bleven tor, lægger man et Stykke slærkl,
men ikke for svært Papir over Pladen og bojer det
omkring Kanterne saa det ligger fast. Paa delte Papir tegner
man Billedet op med en haard Blyant. Herved presses
Papiret ned i den biode Grund og naar det tages af trækker
det med sig Ælsgrunden i Blyantens Spor. Nu ætser man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
