Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
or lager Aflryk som ovenfor vist. Kn saadan behandlet
Radering har fuldstændig Karakter af en Blyantstegning.
Ved Radering med lulrf Sanl (pointe séche) ridser man
med Naalen direkle paa Pladen og tager Aftrykkene uden
.Etsning. Ved Naalens Arbejde i Pladen fremkommer der
Forbojninger af opr«wlet Melal langs Kurerne (Grat). Plader
behandlet paa denne Maade kan kun give faa gode Aftryk,
da Graten hurtigt slides af. Man bruger ofte at arbejde
efter paa Stregælsninger med kold Naal; de herved
fremkomne Streger er. i Modsætning til Stregætsningens haarde.
sorte, graalige og ulduc.
Vil man i Stedet for eller samtidig med at arbejde med
Streger ogsaa arbejde med Toner, kan man gorc det paa
denne Maade (A<pialinte). Man tager en nlin. Strcgætsning.
hvor Kompositionen er antydet som el Grundlag for
Anbringelsen af Toneiladcrne. Efter nu al have renset Pladen
godt (Salmiakvand og Kridt. Terpentin) stover man den
til med et Lag Harpikspulver eller Asfallputi’cr. (Haltelak
med en F’ixativsprøjte kan ogsaa bruges). Dette kan gnres
i dertil lavede Støvkasser. men nemmere saaledes: Man
lægger Asfaltpulver i el Stykke blodt, dobbelt
sammenlagt Musselin og samler delle foroven, saaledcs at
Pulveret ligger som i en lille Pose. Denne slaar man med
højre Haand ned mod venslre Haands Pegefinger eller
mod en Genstand, man holder i denne Haand. saaledes
at Pulveret drysser ned paa Pladen, man har liggende paa
Rordet foran sig, gennem Musselinposen. Har man faaet
el jævnt ikke for tykt Lag udbredt paa Pladen, holder
man denne forsigtigt med en Tang over Klammen, saa
Asfalttaget brænder fast. Xaar Pulveret fra den brune
Farve gaar over og bliver graaligt. er det tilstrækkeligt.
Efter Afkølingen tildækkes Kagsiden samt dr Partier, man
vil have staaende lyse. med Asfaltlak. og Pladen er færdig
til liadel. Jemrloriden ælser nu ned mellem de
fast-hrændte Korn, og i Aftrykket viser det sig som en jævn.
af Smaaprikker .sammensat Tone. Denne første .Ætsning
maa kun vare ganske kori (."> Min.). F> man mere
fortrolig med Virkningen, kan man lade Pladen ætse første
Gang, tage den op. skylle den af, og tiaar den er tør lægge
Asfaltlak over de Partier, der allerede har faaet
tilstrækkeligt, og saa uden at tage Pro vel ryk lade den ætse
anden Gang o. s. v. Man kan ogsaa en Gang for alle lade
Pinden ætse helt sort paa de Partier, der ikke er dækkede
af Asfalllak og saa med Skraheslaal og Polérslaal skrabe
Kompositionen frem. Muligheden for at opnaa gode
Virkninger i Aijuatinte er mangfoldige, jeg henviser lil Govas.
Oluf Hartmanns og nu sidst til Willumsens Arbejder. —
Hvis nogen paa Grundlag af disse korte Anvisninger
vil forsøge at radere skal del glæde mig. Af Køger om
Emnet kan jeg henvise til l.ostalots »Les procl-dés de la
gravure« af Serien »Kibliolhet|ue de l’enseignemenl des
heaux-arts og Julius Aagaards »Raderekunstens Teknik« Kbhvn.
18!U. Del er min Formening, at de unge Kunstnere i hoj
Grad kan have Udbvtle af at dyrke Radcrekunsten. baade
soin en gavnlig Adspredelse mellem større Arbejder og
og-saa fordi man derigennem paa en lettere Maade end Ma-
leriet tillader kan give sine levende kompositionelle
Indfald en fast og endelig F’oim .leg slutter med at citere
nogle Linier af Raudclaire-
»I hvilken Miskredit er ikke den ædle Kobberstikkunst
faldet! I tidligere Tider, naar en Planche med Gengivelse
etter et berømt Maleri blev annonceret, prænumererede
Kunstnerne længe i Forvejen for at sikre sig de første
Provelryk. Det er ved at blade i F’ortidens Killedværker,
at vi faar Øjnene op for alle Gnivslikkcns Herligheder.
Men der gives en Kunstart, der er endnu merr død end
Kobberstikket, nemlig Radrringen. Denne fine og
pragtfulde, simple og dybe. muntre og strenge Kunst, der soin
i et Paradoks kan rumme de forskelligste Figenskaber. og
som saa ypperligt udtrykker Kunstnerens Personlighed,
har aldrig nydt godi af nogen udbredt Popularitet. Med
Undtagelse af Kemhrandts Raderinger, hvis klassiske Ry
imponerer selv de ukyndige, kender Almenheden næppe
de forskellige Mesterværker i denne Genre, som de
fore-gaaende Aarhundreder har frembragt. Det IX. Aarhundrede
er overstrømmende rigt paa ypperlige Raderinger; man kan
finde dem for 10 Som i deres støvede Kartonomslag, hvor
de ofte i lang Tid forgæves maa vente paa en forstaaende
Haand. Er der i vore Dage. selv blandt Malere, ret mange
der kender de aandfulde, lette og bidende Blade, som
Tri-molet for nogle Aar siden offentliggjorde i Auberts
humoristiske Almanakcr4
Der er imidlertid Grund til at tro. at man nu vil vende
tilbage til Raderingen. De unge Kunstnere, jeg talte om
før [o: Legros og Manet|, og ogsaa liere andre har samlet
sig om en energisk Forlægger. Hr. Cadart, og har relief
eu Opfordring til deres Kolleger om at starte en
regelmæssig Publikation nicd originale Raderinger hvis første
Hæfte iøvrigt allerede foreligger.
Det er naturligt, at disse Kunstnere vendte sig til en
Kunstform og en Udlryksmaadc, der, naar den lykkes,
giver del klareste Rillede af Kunstnerens Personlighed — og
en ekspedit og billig Kunstform, el ikke uvigtigt Moment
paa en Tid, hvor de fleste anser Prisens Billighed for den
afgørende Figenskab og ikke vil betale for Gravslikkens
langsomme Arbejde. Her lurer imidlertid en F’are. hvori
sikkert ikke saa faa vil falde: Slapheden. Manglen paa
Klarhed og Bestemthed, utilstrækkelig Gennemførthed. Det
er saa bekvemt at lade en Xaal spadsere hen over den
sorte Plade, der trofast gengiver alle Fantasiens tilfældige
Araliesker’ Mange vil antagelig gøre en Dyd af deres >Mod<
og Selvstændighed. At Mænd af et saa stærkt og modent
Talent som Legros. Manet, Yonkind meddeler Publikum
deres Skitser og graverede Tegninger, er i sin Orden. Men
deres F’flerlignere kan blive alt for talrige, og Resultatet
bliver, at «le vækker Publikums berettigede F’oragt. Det
maa ikke glemmes, at Stregætsning er en dyb og fartig
Kunst, fuld af Bagbold. og som afslører en Kunstners Fejl
med samme Klarhed som hans Fortjenester. Som al stor
Kunst er den tilsyneladende simpel, men i Virkeligheden
vderst indviklet og knever Ung Tids Hengivelse, før
Fuldkommenhed kan naas.«
Axel Salto.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
