Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Intet kan skrives, hvorefter der endnu soges.
Galt ger du. hvis du roser, og værre ger du. hvis du
dadler, en Ting du ikke forstaar.
Som et godt tilendebragt Dagværk giver en glad Søvn,
giver et vel anvendt Liv en lykkelig Dnd.
♦
Du, o Herre! sælger os alle Goder, og deres Pris er
Moje.
♦
Den. der vil blive rig paa en Dag. bliver hængt om et
Aar.
Lykkelig den Ejendel, hTorpaa dens Herres Øjne hviler.
Maleren kæmper og kappes med Naturen.
•
En Maler vil aldrig naa det udmærkede, naar han tager
en anden Malers Arbejder til Forbillede; men naar han
lærer af Tingene i Naturen, vil han bære god Frugt.
Saa-ledcs gik det dem. der efterlignede Homerne, og som blev
ved med at efterligne hinanden, til deres Kunst fra
Generation lil Generation sank stedse dybere i Forfald. Efter
dem kom Plorentinercn Giotto, der var fodt i ensomme
Bjerge, som kun beboedes af Geder og lignende Dyr. Med
sin naturlige Tilbøjelighed for Malerkunst begyndte han
deroppe paa Klipperne al tegne Gederne i deres
forskellige Stillinger; og xaadan begyndte ban al eflergnre alle
Dyr, der fandtes, saa han lilsidst, efter et langt Studium,
ikke blot overgik sin Tids Mestie men ogsaa mange
forgangne Aarhundreders. Efter ham gik del alter lilhage
med Kunsten, fordi alle efterlignede hans Billeder, og
saa-dan gik den fra Aarhundrede til Aarhundrede stedse mere
i Forfald, til Florentineren Tomaso med Tilnavnet
Mo-saccio i sine fuldkomne Værker viste, hvorledes de, der
var gaaet ud fra andel end Naturen, som er Mestrenes
Læremester, arbejder forgæves.
Derfor vil jeg om hine matematiske Ting sige. at de.
der kun studerer Forfatterne og ikke Naturens Værker, i
Kunsten er Biimebiirn. ikke H»rn af Naturen, de gode
Forfatteres Læremester. — Hvor taabeligl at dadle dem,
»om lærer af Naturen og lader Forfatterne, som er Elever
af Naturen, slaa.
•
At ilalertn ikke er rauxrrdig, naar lian ikke er alsidig.
Det er indlysende, at de tager fejl, der kalder den
Maler for god, som kun forstaar al lave el Hoved eller en
Figur. Det er ikke nogel stort, al en, naar ban hele sit
Liv kun studerer en eneste Ting. tilsidst naaren vis
Fuldkommenhed deri. Men jeg, der ved al Maleriet omfatter
alle Ting, som Naturen frembringer og som iværksættes
»ed Menneskenes lejlighedsvise Virksomhed og overhovedet
alt, hvad der kan forstaas med Øjet — jeg synes, at den
er en sergelig Mester, der kun kan lave én Figur godt.
Ja. ser du da ikke, hvor mange og hvilke Bevægelser, der
alene gores af Mennesket? Ser du ikke de mange
forskellige Dyr. og paa samme Maade Træerne. Urter,
Blomster. Egnenes Mangfoldighed, baade bjergfulde og flade.
Kilderne, Floder, Byer, offentlige og private
Bygninger. Værktoj egnet til menneskeligt Brug,
forskelligartede Dragler. Ornamenter og Kunstværker? Om alle disse
Ting gælder del, al de i lige Grad skal beherskes af den.
du vil kalile en god Maler.
•
Forst maa man lære lemmerne og deres Funktinoner.
og naar man har erhvervet sig denne Kundskab, maa man
undersoge de tilfældige Stillinger, Mennesket kan komme
til at indlage, og for det tredje lære al komponere
Scenerne, hvortil Studiet skal ske efter de naturlige
Gebærder. saadan som de passer til hvad der »ker. Man
skal gore sine Iagttagelser paa Gader, Torve og Marker
og notere dem ved el kort Omrids af Linierne: nemlig
saadan at man lil Hovedet laver el O og for en Arm en
lige og en bojet Linje og paa lignende Maade med Benene
og Kroppen: naar man saa kommer hjem. skal man tegne
disse Erindringer i fuldkommen Form.
Man kan indvende, at for at naa praktisk Færdighed,
er det bedre at anvende den forsle Studietid til at
efler-tegne forskellige Kompositioner, der er lavede for Papir
eller Fresko af forskellige Mestre, hvorved man hurtigt
naar god Praksis og Øvelse. Heqiaa maa svares, at denne
Øvelse vil være god, hvis den linder Sted efler godt
komponerende Værker af lærelystne Mestre. Men da der
findes saa faa saadanne Mestre, er del sikrere at gaa til
Tingene i Naturen end til daarlige Efterligninger af dem og
derved tilegne sig daarlige Vaner. Den. der kan gaa til
Kilden, bor ikke gaa til Vandspanden.
•
fc’n Regel, man maa indprente de unge Malere.
Vi ved, at Synet er en af de hurtigste Virksomheder,
der gives, og i el Øjeblik opfatter taltese Former; ikke
desto mindre opfatter det ikke mere end én Ting ad
Gangen Antager vi, at du Læser, med et Blik overser hele
detle beskrevne Blad og straks dommer, at det er fuldt af
forskellige Bogstaver, saa vil du i samme Tid ikke
formå;« at erkende, hvad det cr for Bogstaver, og hvad de
betyder. Derfor maa du tage Ord for Ord, Linie for
Linie, for al faa Kendskab til disse Bogstaver Paa samme
Maade maa du, naar du vil bestige en Bygnings Tinde,
liekvemme dig til at tage Trin for Trin: ellers er det
u-muligt for dig al komme op. Saaledes »iger jeg ogsaa til
dig, hvis Natur driver dig til Malerkunsten, at hvis du vil
skalfe dig sandt Kendskab til Tingenes Former, saa
begynd med deres Enkeltheder, og gaa ikke fra det ene til
det andet, fer du vel har indprentet dig og indovet det
furste. og bærer du dig anderledes ad, saa eder du din
Tid og kan være vis paa, du forlænger din Studietid be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
