Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tydeligt. Og husk vel paa. snarere at lære Arhejdsomhed
end Rutine.
Nødvendig for Maleren er den Matematik, der horer til
Maleriet, og at undvære Selskab, der er fremmed for han*
Studier, og en Hjerne, der kan forvandle sig efter
Forskelligheden af de Genstande, der moder ham. og som er fri
Tor andre Sorger . . .
Og forxt og fremmest maa han af Sind ligne Spejlets
Overflade, der forvandler sig til lige saa mange forskellige
Farver som de Genstande bar. der spejler sig. Og del
Selskab. han soger, maa ligne ham i hans Studier, og linder
han ikke et saadant Selskab, saa lad ham omgaas med
sine egne Betragtninger, da han. naar det kommer til
Stykket, ikke bar l’dsigt til at finde et nyttigere Selskab.
•
Perspektiven er Maleriets Tomme og Ror.
•
Jeg bar personlig gjort den Krfaring. at det ikke er til
ringe Nytte, naar du i Morket ligger i Sengen, at forsoge
paa al genkalde dig Overfladelinierne af de Former, du
lidligere har studeret, eller andre bemærkelsesværdige Ting,
der forstaas ved fin Overvejelse. Det er en anbefalelsesværdig
og nyttig Metode til at indprente Tingene i din Hukommelse.
•
En Maler, der har plumpe Hænder, vil ogsaa male plumpe
Hænder, og paa samme Maade med andre l.emmcr, naar
ikke et langt Studium afholder ham derfra. Derfor skal
du. Maler, vel betragte den Del af dit l.egeine, der er den
hæsligste, og paa detle Punkt ved Hjælp af Studium
op-naa en Forbedring; hvis du nemlig er bestialsk, bliver
og-saa dine Figurer bestialske og uden Fornuft, og paa
lignende Maade vil alt hvad du har i dig af ondl og godt.
robe sig i dine Figurer.
Hvilke Skikkelser eller hvilket yndefuldt levende, du
end maler, saa fly det træede. D: de skal bevæge sig i
Kontraposter, eller rettere sagt: de ikal bevæge sig
balancerende fremad, saa de ikke ligner en Kæp.
Men dem. du vil fremstille som ilærke. skal du ikke
lave saadan. undtagen i Hovedets Drejning paa Skuldrene.
•
Un i Valy af iltn Luft, der gu<er Ansigterne Ynde.
Hvis du havde en Gaard. som du efter Ønske kunde
bedække med et l-ærredstelt. saa var det et godt l.ys. Vil
du male en, saa mal ham ved daarligt Vejr eller naar del
begynder at skumre, idel du stiller ham med Ryggen op
mod Muren i Gaarden. Iagttag paa Gaden, naar Aftenen
nærmer sig, eller Vejret er daarligt, Mxuds og Kvinders
Ansigter, og se, hvor megen Ynde og Sodme. ile da ejer.
Derfor, Maler, skal du skaffe dig en Gaard med sort
sværtede Mure og med en Smule Tagfremspring over Murene.
Den skal være 10 Alen bred og 20 lang og 10 hoj, og naar
det er Solskin skal du spænde Lærredet over den eller
male en Time for det bliver morkl og ellers naar det er
skyet eller taaget. Dette er den fuldkomne Lufl.
Ingen Figur er god, hvis den ikke i en eller anden
Gebærde udtrykker Sjælens Lidenskab
Dell Figur er den bedste, hvis Gebærde bedst udtrykker
den Lidenskab, der besjæler den.
•
Om al bedomnie hvad man selv maltr.
Vi ved, at man leltere ser Fejlene i andres Arbejder end
i sine egne, og ofle, naar du bebrejder andre deres smaa
Fejl. overser du dine store. For at undgaa en saadan
Mangel paa Selverkendelse, skal du forst og fremmest
sorge for. at du behersker Perspektiven; endvidere skal
du have fuldstændig Kendskab til Menneskrts og andre
Dyrs Maal; og endelig skal du være en dygtig Arkitekt,
for saa vidt del er nødvendigt for Formen af Bygninger
og andre Ting. der befinder sig paa Jorden, og hvis
Former er utallige. Jo storre Kendskab du har til dem. des
rosværdigere vil dit Arbejde blive. Og de Former, du ikke
har i Hovedet, skal du ikke forsmaa at tegne efter
Naturen.
•
For at ikke legemets Komfort skal skade Sjælens Vækst,
skal Maleren eller Tegneren holde sig ensom, og især naar
han hengiver sig lil de Iagttagelser og Betragtninger, der
uafbrudt .frcmbyder sig Tur Ojel og giver Hukommelsen
Stof at oplicvare. Naar du er alene, er du helt din egen,
og ledsages du blot al eu eneste Ledsager, tilhorer du kun
halvl dig selv. og gor det des mindre, jo mere
paatræn-gende dine Omgaugsfæller er, og otngaas du mange, saa
indvikler du dig i en hel Hække af den Slags
Vanskeligheder. Og vil du indvende. »Jeg passer mine egne Ting;
jeg holder mig lidt for mig selv for bedre at kunne
betragte Formerne i Naturen,« saa svarer jeg, at det gaar
ikke. fordi du ikke kan det. uden hyppigt at laane deres
Snak Øre, og da ingen samtidig kan tjene to Herrer, saa
vilde du kun daarligt passe dine selskabelige Pligter, og
eudnu daariigcre vilde Resultatet af din kunstneriske
Iagttagelse blive. Og siger du: »Jeg holder mig saa langt
borte, at deres Ord ikke kan naa mig og forstyrre mig.«
- saa svarer jeg, at man vil erklære dig for forrykt. Og
ser du da ikke, at hvis du handlede saaledes, vilde du
ogsaa være alene0
m
. . . Naar du gaar over Markerne, saa sorg for. at din
Opmærksomhed vender sig mod forskellige Genstande, idel
den saaledes binder en Knins af mangfoldige udsogte Ting.
Og gor ikke som saa mange Malere, hvis
Indbildningskraft lober træl. saa de lader deres Værk staa, og gaar od
for at adsprede sig, hvorved de ikke befries for den
»åndelige Træthed, der hindrer dem i at se og oplage
Tingene i deres Sind. Og mens de hvert Øjeblik moder og
hilssr paa Bekendte og Venner, ser og horer de intet og
erfarer ikke mere. end om de havile modt lige taa meget
Luft.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
