- Project Runeberg -  Klingen / 3. Aarg. 1919-1920 /
[6-7:18]

(1917-1920)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sker omkring os antager sansvnligvis overdrevne Kortner
i vore Øjne — haade hvad angaar vort Uheld og vore
Kortjenester.



I Dag har jeg igen arl>ejdet haardt. Hvad mon du vilde
sige om min« nuværende Arbejder’* I al Kald vilde du
ikke linde Cizanncs samvittighedsfulde og nncslen
ængstelige Penselstrøg i dem. Men da jeg maler del samme
Landskab, Crau og Camargue, skont fra en lidt anden
Kant, saa kan iler jo nok være nogle Ligheder i Karvon.

Uvilkaariig maa jeg tænke paa Cézanncs kejtede
Pensel-foring (undskyld Ordel »kejtet«I i mange af hans Studier,
der sandsynligvis er oplagel unde stærk Nordenvind
jeg kæmper selv med de samme Vanskeligheder, saa jeg
forslaar. hvorfor Cézannes Pensel ofte cr saa sikker og
ofte saa kejtet: Sagen er. al hans StafTeli har vaklet.

Nogle Gange har jog arbejdet rasende hurtigt — maaske
er det en Kejl, men det er der ikke noget at gøre ved.
K. Eks. »Sommeraften«, der er 30 cm i Kvadral. har jeg
malet færdig i cl Træk. At tage fal paa del en anden
Gang er mig rent umuligt, og odelægge det har jeg heller
ikke Lyst til. Jeg er jo netop gaaet ud i stærk
Nordenvind for at male det. Kr del ikke langt snarere Tankens
Styrke vi soger end den rolige Pensclforing, og cr det
overhovedet muligt, altid at male roligt og regelret, naar
det drejer rig om et Arbejde, der udfores i den første
Inspiration direkte paa Stedet og efter Naturen? Del er lige
saa umuligt, som naar man fægier.

Gid dog nogle Kunstnere vilde slutte sig sammen for at
nrbejde sammen paa store Ting. San kunde Kunsten
maaske i Kremliden opvise Prøver derpaa. Man
maa sian sig sammen om de nødvendige Billeder for at
kunne overvinde de materielle Vanskeligheder. Men saa
langt er vi desværre ikke endnu — med den bildende
Kunst gaar del nu engang ikke saa hurtigt som inrd
Lite-rnturen.

Jeg skriver til dig i Dag som i Gaar, i Hasi ug helt
udaset — i Øjeblikket er jeg ikke i Stand lil at tegne.
Arbejdet i Morges ude paa Marken har fuldstændig udlnmt
mine Kræfter. Hvor Solen her i Syden trætter I

Jeg er aldeles ude af Stand til at bedømme mine egne
Arbejder, jeg kan ikke se, om Studierne er gode eller
daarlige. Jog har syv Studier Bf Kom — meget mod min
Vilje kun Landskaber, allesanmien holdt i en gylden Tone
og malede i vanvittig Kart — saadan sotu Høstmanden
arbejder i den brændende Sol. helt optaget af den Tanke:
at faa saa meget som muligt lagi paa Skaar.

Udsmykningen af Huset lægger fuldstændig Beslag paa
mig, og jeg tror og haaber, al del vil blive ganske smagfuldt,
selv om det nok bliver meget forskelligt fra hvad du laver.
Jeg er meget nysgerrig efter al se Skitser fra Pont-Aven,
men du maa sende mig en udforligere Studie. Naa. du
gor det nok altsammen saa godt som muligt, jeg holder
nemlig saa meget af dil Talent, al jeg med Tiden vil
anlægge on lille Samling af dine Værker. Det har allid rørt
mig, at japanske Kunstnere ofte arrangerer den Slags
indbyrdes Byttehandler. Det viser ilog, at de holder af
hinanden og holder sammen og lever i broderlig

Enighed og ikke i Intriger. Jo mere vi kommer til at
ligne dem paa dette Punkt, des bedre vil det gaa os. Det
lader ogsaa til at flere af disse japanske Kunstnere kun
Ijente meget lidt og levede som simple Arbejdere. Jeg har
en Reproduktion af en japansk Tegner: et eneste
Græs-slraa’ Hvilkel Mønster paa Samvitlighedsfuldhed! Jeg
skal ved ved Lejlighed vise dig det.

De l»edsle Planer og Beregninger gaar saa ofte i
Vadsken; lader man derimod staa til og drager Kordel af
Tilfældet og af hvad Dagen bringer, saa faar man lavet en
hel Del gode Ting. man ikke havde forudset.

Tag dog en Tur til Afrika, du vil blive henrykt over
Syden og udvikle dig lil en stor Kunstner. Ogsaa
Gau-guin skylder Syden en slor Del af sit Talent. Jeg har nu
i et Par Maaneder oplaget Sydens stærke Sol i mig.
Kcsiiltalet af dette Eksperiment er for mig, koloristisk set,
al Dclacrois og Monticelli bliver sluaende — og det er
med Uretle, al man plejer at regne dem til de rene
Romantikere. og anser dem for Kunstnere med en
overdreven Kantnsi. Ser du. Syden, som Gérome og Kromentin
gengav saa tørt. er allerede her et Land. som kun kan
gengives mod Koloristens Karrer.

I min Skitse »Haven« cr der maaske noget i Retning
af »fløjlshlnde Tæpper, vævet af Blomster og Græs«. Paa
alle dine Citater vilde jeg helst svare dig med Pennen —
men ikke med Ord. Jeg er ikke oplagl lil Diskussion i
Dag. jeg stikker nemlig lil op over begge Ører i Arbejde.
Jeg har lavet to store Pennetegninger, skal jeg sige dig. et
endeløsl fladt Land, set i Kugleperspektiv fra Toppen af
en Høj: Vinbjerge. Stubmarker, der laber sig i det fjerne
og gaar sont et Hav lige til Horisonten, der liegrænses af
Bakkerne ved Crau. Det ser ikke japansk ud, men i
Virkeligheden har jeg aldrig lavet noget snn japansk. En
forsvindende lille Arbejder, el lille bitte Tog, der kører
gennem Kornmarkerne — det er alt det Liv. man ser.
Tænk dig engang: da jeg en af de første Dage kom

derhen, sagde en Maler og Ven af mig »Del vilde være
vanvittigt kedeligt al male.« Jeg svarede ikke derpaa, men
fandt landskabet saa herligt, at jog ikke engang gad skælde
den Idiot ud som han fortjente. Jeg gik derhen Gang
paa Gang og har lavet lo Tegninger af det det flade
Land, hvori der ingenting lindes, intet uden Ucndclighe
den og Evigheden. Naa, tuens jeg staar og tegner
kommer der en Kyr, ikke Maler men Soldat Jeg spørger ham:
»Undrer det dig, al jeg linder det lige saa smukt som
Havel?« »Nej, det undrer mig ikke (han kendte godt Havet),
at du linder det lige taa smukt jeg linder det endnu
smukkere end Havel, fordi del er bchuct.«

Hvem af dem havde nu mest Korsland paa Kunst,
Maleren eller Soldaten? Efter min Mening Soldalen — synes
du ikke ogsaa?

Jeg vil male Mennesker. Mennesker og atier Mennesker,
ingenting har den Betydning for mig som alle disse
tobenetle. ligefra Svøbelsesbarnet til Sokrates, fra Pigen med
sort Haar og hvid Hud til Pigen med gult Haar og
tegl-radt og solbrændt Ansigt. Men foreløbig maler jeg andre
Ting.

Jeg har dog ogsaa en Kigur. en fuldstændig Kortsættelse
af nogle af mine hollandske Billeder fra den Tid,
§Kar-toHolspisernoa o.s.v.. og jeg »ilde gerne have, at du ogsaa
skulde *e denne her. Det er stadig Studier, hvori Karven
er saa afgørende, at en Sort paa Hvidt-Tegning slel ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/klingen/3/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free