- Project Runeberg -  Klingen / 3. Aarg. 1919-1920 /
[6-7:23]

(1917-1920)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JYLin Kæresi har mange Sind. Intet er mig ukært.

Jeg byggede Huse til min Kærest — et for hver af
hendes Sind — hendes Sommersind. hendes Snesind, hendes
Løvspringslængsel, hendes Smil i Hindbærtiden.

Varm rød Sandsten brugte jeg til Vinterhuset, gul Mur
til Vaaren, Granstammer til Høsten og til Sommeren et
skinnende Telt.

Men min Kærest har flere end fire Sind og hver har
bragt mig stor Glæde. Derfor lagde jeg Haver om mine Huse.

Tolv Haver anlagde jeg — tre ved hvert Hus. Min
Nyt-aarshave var dansende Fyr og Gran over Sne og grønt Mos.
I Marts skulde min Kærest se ud over tre tusinde blomstrende
Pebertræer. I April vandre mellem hejreslanke Birke. I Juli
sove paa en Jordbærskrænt. I September bryde Stilken paa
røde Svampe med sin Sko.

Megen Flid kostede det. mange Tanker og fjorten
Tusind Dukater, men omsider var alt godt, og jeg bød min
Kærest til mig.

Hendes Glæde var stor og skøn. Hun sang som en Irisk
mellem Havernes Grene. Hun blev længe og vilde aldrig bort.

Men bestandig boede hun i det hvide Telt om Høsten og
i Granhuset om Vaaren. Hun gled paa Irisdammen i Februar
og var i Bregneskoven mens de røde Pebertrær stod i Brand.
Hun sov paa Jordbærskrænten i April og skred mellem de
unge Birke i Højsommeren.

Dog tyktes hun mine tolv Haver var dejlige. Og min
Pande blev som et runkent Æble af Grublen over min
Kærestes Sind. JOHANNES IICCHHOLTZ

Skrevet til Klingrn Mart* 1920.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/klingen/3/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free