Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De impressionistiske Malere, særlig Monet og Sislev,
har line Sanseindtryk, der adskiller sin meget lidt fra
hinanden: derfor er næslcn nlle deres Billederens. Or<iet
Impressionisme passer udmærket paa ileres Frcmstillingsmaadc,
- den giver llvgtige Indtryk. Derimod passer den ikke
paa enkelte nyere Malere, der uudgaar del fiirsle Indtryk
og næsten betragter del som usandfærdig!. Kl hnrligl Blik
paa Billedet vil kun give en Del af Indtrykket. Jeg
foretrækker at udsætte mig for at miste en Del af Charmen
og saa opnaa mere Fasthed.
I den Hække Ojeblikke, der danner Væseners og Tings
overlladiske Eksistens, og som giver dem et skiftende
lid-seende. der snart forsvinder, kan man soge en siindere,
mere ejendommelig Karakter, som Kunstneren lægger Vægt
paa for at give Virkeligheden en mere varig Fortolkning.
Gaar vi ind i Skulptursalen for del 17de og lSde
Aarhnn-drede i Louvre, sil vi, hvis vi f. Kks. betragter en Puget,
se at Udtrykket er anstrengl og overdrevent. I Luxembourg
vil vi derimod se noget helt andel. Billedhuggeren lager
allid Modellen i den Stilling, der tilsteder det stnrsle
Udtryk i Lemmerne, stærkest Spænding af Musklerne. Men
denne Bevægelse svarer ikke til noget i Naturen:
fotograferer vi den, vil Hilledel ikke minde os om noget, vi har
set. Bevægelsen har kun Betydning for os, naar vi ikke
isolerer del nuværende Indlrvk fra del, der gaar lige forud,
eller del. der følger lige efler.
Der er to Maader at udtrykke Tingene paa: den ene
cr at vise dem ganske ligefremt, den anden al fremmane
dem med Kunsl. Ved at fjerne sig fra den bogstavelige
Gengivelse af Bevægelsen opnaar man storre Skonhed og
Storhed. Lad os betragte cu ægyptisk Slalue: den
forekommer os stiv, vi foler dog, at den forestiller el Legeme
med Bevægelse og som Irods sin Stivhed er levende. De
gamle Grækere er ogsao rolige: en Diskoskaster vil blive
grebet i ilel Mjeblik, hvor lian samler sig; hvis han
imidlertid er i sin mest anslrængte og usikre Stilling, vil
Billedhuggeren sammenfatte ham i en Gengivelse, der
genopretter Ligevægten og vækker Tnnken om dens Varighed.
Bevægelsen er i sig selv ustadig og passer ikke til noget
varigt som en Statue, med mindre Kunstneren kender hele
den Bevægelse, han kun gengiver en Del uf.
Det et nndvendigt, at jeg nojagtigl angiver den
Genstands eller det (.egerns Karakter, jeg vil male. For at
opnaa det studerer jeg mine Midler paa en meget sammen
trængt Maade: hvis jeg sætter en sort Prik paa et Stykke
hvidt Papir vil detle Punkt være synligt, hvor langt jeg
end fjerner Papiret; ved Siden af dette Punkt sætter jeg
el andel, saa el tredje, og der vil allerede være Forvirring.
For at det skal beholde sin Værdi maa jeg gore det stnrre
efterhaanden som jeg sætter liere Punkter paa Papirel.
Hvis jeg spreder lilan, grønne og rode Farver ud over
et Stykke hvid! Lærred, vil enhver af dem tabe i
Betydning for hvert nyt Penselstrøg jeg sætter. Jeg skal male
el Interiør foran mig har jeg et Skab, der giver mig et
levende Indtryk af rodt og jeg sætter en rod Farve, der
tilfredsstiller mig. Der indtra-der el Forhold mellem den
rode Farve ng Ijerredel Sætter jeg nu en gruu og gul
Farve lil, vil der stadig være et tilfredsstillende Forhold
mellem disse Farver og Lærredets hvide Farve. Men disse
forskellige Farver forringer gensidigt hinanden. De forskel-
lige Farver jeg benytter skal harmonere, saa de ikke
ødelægger hinanden Derfor maa der være Orden i mine
Indtryk. Farvernes Forbindelse skal slotte ilem i Stedet for
nt svække dem. Kn ny Farvekombination vil folgc efter
den forste og gengive mit Billede Helhed. Jeg er nødt til
al stille om paa Farverne, og derfor synes man at mit
Billede er fuldstændigt forandret, naar del rode efler gen
tagne Ændringer erstatter det gronne, der for dominerede.
Det er mig umuligt nøjagtigt at kopiere Nataren. jeg er
nodl til al fremstille og underkaste den Billedets Tendens.
Har jeg fundet Overensstemmelsen mellem mine Farver,
bliver Resultatet cn Farveenhed, cn Harmoni, der minder
om en Musikkomposilion.
For mig er den Inrsle Idé det vigtigste. Jeg maa derfor
straks have et klart Overblik over Helheden. Jeg kunde
nævne en kendt Billedhugger, der har frembragt smukke
Værker; men for ham er en Komposition kun en
Sammenstilling af Stykker, og Resultatet bliver Forvirring i
Udtrykket. Betragt til Gengæld cl Billede af tøzanne; all
er saa godt kombineret, at man i hvilken som helst
Afstand og uanset hvor mange Personer der end er, tydeligt
vil kunne skelne alle Legemer. Er der Orden og Klnrhed
i Billedet, skyldes det Orden og Klarhed hos Maleren lige
fra Begyndelsen, eller Maleren var i al Fald klar over
Nødvendigheden af al opnaa den. Lemmer kan lægges over
Kors eller blandes mellem hinanden — for Tilskueren
forbliver hver Del knyttel lil samme Legeme og medvirker
lil Billedets Hensigt: enhver Forvirring er forsvundet
Farvens fremherskende Tendens skal vatre at stolte
Udtrykket saa meget som muligt; jeg anbringer mine Farver
uden forudfattet Beslutning. Hvis en Farve — mig ubevidst —
straks har bedaarct mig, vil jeg som oftest, saa snart
Billedel er færdigt, se, al jeg har respekteret denne Farve,
og at jeg efterhaanden har ændret og omdannet de andre.
Farvernes udtryksfulde Side paatrænger sig mig ganske
instinktmæssigt. Skal jeg male et Efleraarslandskab, forsøger
jeg ikke at mindes de Farver, der passer lil denne
Aar*-tid; jeg lader mig kun inspirere af den Følelse, der
betager mig. Himlens kolde blaa Renhed udtrykker
Aars-tiden lige saa godt som Lovets Nuancer. Selve mil Indtryk
kan variere: Efleraarel kan være mildt og varmt som en
Forlængelse af Sommeren — eller med kold Himmel og
citrongule Træer, der forkynder Vinteren.
Valget af mine Farver hviler ikke paa nogen
videnskabelig Teori, det grunder sig paa min Iagttagelse, min
Følelse, min Erfaring. Inspireret af enkelte Sider nf
Dela-croix beskæftiger en Kunstner som Signar sig med
Komplementærfarverne. og delle tekniske Kendskab fanr ham
til her og der at benytte denne eller hin Farve. Jeg
bruger slet og ret de Farver, mine Indtryk giver mig. Der er
et nudvendigt Forhold mellem Farverne, der faar mig til
al ændre en Skikkelses Form eller forandre min
Komposition. Har jeg ikke opnaaet det overall i Billedel, søger
jeg det — og fortsætter mit Arbejde. Der kommer saa el
Ojeblik. hvor hver Del har fundet sit bestemte Forhold,
og del vil nu være mig umuligt at udbedre Billedet uden
fuldstændig at male det om.
Jeg tror ikke. al Komplemenlærfarvernes Teori er
ubetinget. Ved al undersøge de Maleres Billeder, hvis
Kendskab til Farverne grunder sig pna Instinkt og Følelse, paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
