- Project Runeberg -  Klingen / 3. Aarg. 1919-1920 /
[8:14]

(1917-1920)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Atlantis

DER ligger et Land. et Land i den skumrende Stund
som laa det med lysende Lygter alene paa Altets Bund.

En Gade mod sogrøn Himmel, med klareste Lygter paa Rad.
som drømte den sunkne Verden, den undersøiske Stad.

Det er som om Lyset spejder igennem den grønne Sø
efter den sunkne Verden. Jordens dybt jordede 0 . . .
hvor Lygterne brænder for ingen, i klar, uforklarlig Ro,
og synes at bygge en Stige, en Qem og forstenet Bro . . .

Saa sover Jorden alene i Sfærernes grønne Grav:
thi Himlen har lukket sin Bølge, som var den det kolde Hav —,
der gemmer de grædende Skatte paa Verdens vemodige Bund.
og sletter Udslettelsens sidste Smil om den Sunknes Mund . . .

Og støder cn stille Luftning mod Aften-Husenes Sten.
skyller en lønlig Dønning tilbage mod Elmens Gren . . .

Den staar i en yppig Bølgen som Algen i natmørkt Vand.
som led den i øde Længsel mod Livets evige Land . . .

Saaledes sover Verden i Farver og Harmoni.

Grønt glider de famlende Vande den favnende Alge forbi . . .

Atlantis-Gaden, der blotter Alverdens uddøde Dag —,

men gemmer, i Skær af Smaragder. Verdens længst sunkne Vrag . . .

Der er en højere Himmel, højt over Sfærernes Hav.
hvor Stjernernes svimle Skibe skuer mod Jordens Grav . . .
stævnende trygt imod Stranden, etsteds i et blankt Univers,

Landet, der smiler i Masten og smykker det straalende Mers . . .

Saa lyser Foraaret frodigt igennem det frysende Alt

Det dykker ved Aften i Dybet og kysser de Skibe, der faldt —.

Thi Skumringens lavgrønne Tone. der kommer det dybe nær,
er kun en Spejling af Landet, de evige Soxnres Skær . . .

Emil Benaelycko.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/klingen/3/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free