- Project Runeberg -  Klingen / 3. Aarg. 1919-1920 /
[9:14]

(1917-1920)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

PLADS OG FORM

OM DEN GENETISKE UDFORMNING AF BYGVÆRKET INDENFOR KORRELATIONSNETTET

INDLEDNING.

Disse Betragtninger gælder ikke Korrelalionsnettet. der
her betragtes som givet. Det metodiske Net anvendes for
Tiden fra sin primitiveste Form, Fagdelingen
ogdetgennem-slnaende Fng eller, som det nnjugtigl kan udtrykkes: Det
simple Kvadratnet uden Over- og Underdeling (Kay Fiskers
Projekt til et Hotel i liergen, »Arcb.« Aarg. XXI, Hefte :t0>.
gennem den mere mystiske Form med Tilsætning af
tvivlsomme. ojemæssige Grxnsebestemmelser og rytmiske
Dogmer (Ivar Bentsens Forsvar for Filharmonibygningen: »at
7 er det liojeite Antal Fag, man kim opfatte uden
markeret Midte — al 5:8,1.. er et smukt Forhold.« Arch. XX 1,8),
op lil den metodiske Udformning ud fra eet Princip
(Pro-portionalitetsprincipet med det stadigt monotont underdelte
Net. Tavle II). I en Tid. hvor del videnskabelige gennem
vage Forestillinger opfattes som noget særdeles
allraavær-digt, kan cn L’ndersogelse af. hvorledes Nettet. Hedsknhct,
Metoden — melodisk bliver til Genstande og Ting, maaske
paaregne Interesse.

Men disse Undcrsngelser er teoretiske og kan som
saa-danne ikke hæmmes eller bestemmes af praktiske Forhold.
Det økonomiske, det tekniske i Holdbarbeden efter statiske
og andre Love), tlet hygiejniske og sociale Momrnl
bestemmer ikke et Bygværk, luen giver kun Grænser for
Opgavens losning. Det er Arkiteklurteoriens Opgave at
fastlægge Bygningen et Sted mellem disse Grænser, og det er
cn af Arkitektens Kunster at indordne de æstetiske Krav
under Gra*nserue Derfor har det staaet mig klart, at
Resultatet tuaalle kumte fure til gængse eller anvendelige
Bygningsformer. Ihi Teorien faar forM sin Værdi gennem sin
Anvendelighed.

Heller ikke maa disse Betragtninger opfattes som en
færdig Anvisning paa. hvorledes man rejser en Bygning
blot ved Hjælp af et simpelt Bogholderi. Det er en
almindelig Anke mod Systematikeren, at hans Mani er saadanne
Bestemmelser, hvorved enhver bliver den line Arkitekt,
blot han har lærebogen i Hænde. Der hersker en rurende
Angst for. al Talentet skal blive husvildt (og hvad værre
er. Dygtigheden blive sat i Stedet) og dog er der Brug
for alle gode og oprindelige Evner ved Metodens
Udformning. Arbejdet er blot (lvltel fra del specielle Tilftride. den
enkelte Opgaix. over i del almindelige Tilfælde, Meloden.

Pu den anden Si le t«ki jeg, at maa ril bbr« stødt paa mig, fordi
i)ii»« Betragtninger er lidt vanskeligere at for« I aa and del, man ard*
vanligvis tørvarer Arkitekterne. Arkitekturteori skal, for at man gider
interesaere »ir for dan, helat r«>re at kort og letfatteligt Trylleord,
•om kan forpagte« og patentere« af .Kredsen*. At dar
hører Talent til at arbejde mad Arkitekturhegreberne, at dar endog
tiører Talent til at læee om dem og forstaa dem — delte, renter jeg
ikke, skal blive anerkendt, og jeg bar derfor holdt mine Betragtninger
•aa primilire. aaa nær ved Jonlen mm muligt De er al opfatte aom
«t elemeutjrrt Eksempel, der akal ovarnndea og aratatte« med at bedre,
og derea Offentliggørelse aker netop i det Ilaab, at mau grundigt ril
gendrive dam og sætte noget mere fuldkomment i Stedet. I)* er
ikke Urukt aom DiaposiUonen til en Lærebog, men aom en Spore Ul
fortaatte Undereøgelacr.

•Teg har med Henayn til det ganske ringe Kvantum Matematik,

diate Botragtoinger er kommet til at indeholde. været stedt i et
Dilemma, thi paa den ene Side risikerer jeg, at de bliver sprunget orer,
og paa den anden Side ataar det mig klart, at det gsnnke primitive
matematiake Grundlag, hvorpaa mine Undersøgelser hviler, indeholder
Beviaet for, at den Knhed, jeg opnaar. er klodaet og plump red Siden
af, hrad der kunde og burda opnaas paa delta Omraade.

Endelig kan disse UndersogeLser, da de giver sig ud
for at være metodiske, ikke standse ved njemæssige
Grænser: Metoden standser ikke nf sig selv der, hvor Øjet ved
den færdige Genstand ikke længer kan folge den. Tingene^
Udseende vil kun blive berørt med nogle faa
Bemærkninger. Udseendet er ikke som det almindeligt tros
Byy<jt[or-mernes Aarsay. men blot en af Følgtrnf.

Men jeg frygter for. at Hovedfordringen, aom har rierat
bestemmende rad diave Undersøgelser, nemlig Fordringen ora Logik, ril
reducere mine I*æaeree Astal i en betænkelig Orad. De tiest*
arkilektunnterea»erede ni nægte al folge mig ind paa Omraader,
hvor det synbgt tmukke ikke længer er Ledetrasden.
Arkitektstanden maa siges al stille sig paa det rent vitruvianske
Standpunkt, at Helheden up«laar red Sammenstilling af • mukke Enkeltheder,
og kan undtagelsesvis hæver maa sig Ul Albartis Idé at Detaljen ar
et Element, en Underdeling af Helheden. W Flemming skriver i „Die
Begr&ndang der modemen Asthetik uud Kunatvrisaenschaft dnrch
Leon Baltiata Alberti: .Mad forbavaer.de Klarhed er her udtalt dat,
aom fundamentalt adskiller Alberti fra Vitmv og hana Efterfølgere:
dan metodtake Bevidsthed. Hine lægger al Vægt paa Delen«, som
akal være regelmæssige — gennem Sammenføjning af smukk« Led akal
Helhedens Skønhad opslaa som af «ig selv. Det aandelige Baand,
Skønheden aom Totalitet kender de ikke!* Denn« Karakteristik af Vi*
truvianeme rammer i Virkeligheden de moderne Arkitekter Saa
anart an Vanakehghad akal klares, opgives Helhed og Planøkonomi,
og Planen aammensUlles af .smukke* orale, runde eller
mangekantede Rum uden indbyrdes Forbindels« og med meningsløse
MurformaUoner ul Udfyldning. i Prof. Kampmsnn, Politigaarden, Arch.
XX1, 19, Fisker, Projekt Ul Store Vibenshua, Arch. XX, 33. og Cari
Petersen, Faaborgmuaæet. Arch, XXI, I er typiske Ekaemplsr De tø
Projekter Ul Hancgaarditcrrænela Bebyggelse, Arch. XXII, 4, er for
aaa ndl grallere, aom ingen V an ake lig heder motiverer den slette
Løsning med den &*kantede Ptada. Noget Hgnende gælder A. Kafna
Projekt til Doiahuaet i Kolding, Arch XX, Pesten har og saa grebet
de uuge i derea Akademiopgaver, runde Trapper og uhyrlige Mur*
tykkelaer hører Ul Dagens Orden.)

Imidlertid vil vel diaae Arkitekter hævde, at de netop opnaar
Helhed og Stiguing fra Hum til Kum, man opnaar f. Eks. ved fra s nu aa
Rum at føre s ind i store VirfosiaøeM af dat storalaaeda og
monumentale (Carl Peiaraan, Foredrag i For. af 3. Dec.: J>m Modaæininger*)
Dar er med andre Ord en Sammenhæng Ul Stede omtrent som
mellem Retterne ved en Middag, og na bestaar de faglige Drøftelser
rundt omkring i Kritik af dias« Serveringaaimrgamaal, men dette ar
jo ganake aandiøst

(Vi har saavel i Maleriet sota i Dramatik en Eksempler paa
Modsætningen, som vi vil kalde eu billig Virkning (»Moderne*
Teater-maleri) i Forhold til Stigningen (det græske Drama), som ar et
harmonisk Begreb Anvendelsen af Modsætningen forer lige over i
Forvrængningen og den dramatiske Affektation (K.Oottlob,
Guldmedalje-projekt til et Fyrtaam paa Skageu.))

Kt andet Senreringaspørgsmaal, aom beskæftiger Arkitekterne i
Ujeblikket. er Spørgsmaalet, om Tingen er „ude af Maal*. Erfaringen
har vist, at man derved blot meuer, al Tingen ikke maa være for
lille, men for stor kan den aldng blive. Vi møder med andre Ord
atter her Fordringeu om det virkningsfulde og pompøse i Serveringen,
men alligevel foraoger man at henfore disse følelsesmæssige
Bestemmelser til dat menneskelige Legemes Højde, hnlket logisk ogsaa maatte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/klingen/3/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free