- Project Runeberg -  Klingen / 3. Aarg. 1919-1920 /
[9:17]

(1917-1920)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Søjle til Midte af Søjle, men mellem 4-kantede Søjler rnaaler jeg Hul*
let d.T.i. fra Kant til Kant" — Men Spørg*maalet, om Søjlen er
rnnd eller 4-kantct (eller hved ora den rar 8-kantet eller 3-kantet),
er ikke et Spørgaraaal om Søjlen* Flad*, men et t.’niUntporrjitmit’tl
om Søjlent Form.

Vi kan nu efter Definitionen al Begreberne Sejle og
Pille dokumentere, hvad vi for paastod: at
Underfagdelin-gen var Pillebygningens Skelnemærke fra Sojlcbvgningen.
c: S aar Pillen svinder ind til en Søjle gaaar
Underfagdelin-gen mod 0 p: Pillebredden gaar mod 0).

Men man kunde sporge. vil disse Definitioner, som
tilsyneladende har cn hvilende Karakter, ikke være menings*
lose ved den bevægede Fagundenleling, og vil man ikke
der forlange, at Dimensioneringen skal opstaa ved en
tilsvarende Bevægelse, hvorved man muligvis naar til et helt
andet Resultat? Vi skal som Svar paa detle Spørgsmaal
fremføre en saadan Bygning, og det skal være vort Maal
at paavise, hvad vi allerede (Fig. Ih) har antvdel. at den
til den bevægede Bygning svarende bevægede
Dimensionering ikke omstmler men tværtimod bekræfter Definitionerne
af Begreberne Pille og Sejle.

I Fig. 3 rifter dan »ort optrukne Linje, indenfor hvilken der er
ton*t, en aaadan bevæget Bygning* Forlob, idet B*vægelaen er rettet
aom Pilen (NU. Forløbet er altaaa angivet red en Linje i SeUei aom
eædvanlig, og mau maa derfor foreløbig »« helt bort fra den
punkterede Linje og det Mellemrum, aom tilsyneladende angiver en
Dimrtt-■io*i). Neder*te højre Hjørne begynder med fuld Pille » begge
Retninger, og øverate venstre Hjørne slutter aom Vindue fra begge
Sider. Imellem diaae to Yderpunkter træffes de forakellige
mellemliggende Muligheder

Idet vi nu forlanger, at Dimenaioneringen akal opataa ved en
tilsvarende en »rettet Bevægelse ti Pilen* Retning), forakyder vi Forløbet,
den aorte Linje, i Pilen« Retning hen til den punkterede, aaaledea al
Mellemrummet, der opataar v*d Forskydningen, udgør Stoffet Nu er
al Be vir gel i Planen enarettet, og I<øaningeti harmoniak. Vi ko na ta*
lerer da førat, at ogsaa dtn bevægede Plan viser Oradimenaioneringen,
idet hver Pille har ain teoretiike længde -f Murtykkelaen, hvert
Vindue ain teoretiake Bredde -7- Murtykkelaen, og i ørerate venstre
Hjørne, hvor Vinduerne teoretiak atøder aamraen. opataar Søjlen
Pillen O. Vi har altaaa ikke ved den Forakjidnmg, vi indførte for
at opnaa den bevægede Ihmensionering, opnaact nogen Ændring
paa Bygningen, men kan at Nettet har forakudt aig en halv
Murtyk-kelae. Forakyder vi Nettet, aom jo er vorea Redakab, i Pilen*
Retning, tal det falder midt i Muren, aaa har ri den hrilende. homogene
Løaning af Dimensioneringen.

Vi er nu aaaledea foraynede med Værktøj, at ri ad fra vort
be-atemte Grundlag kan udøve en Kritik af enkelte moderne Projekter
og ForeteeUer, idet ri dog førat et Hjeblik ril vende oa imod di*aea
Kritikere. De Anker, der er rejat imod Ivar Bentaeua Foralag Ul en
Filharmonibygning, har hovedaagelig været rettet imod de
indadgaa-ende Hjørner, medena ingen har kritiaeret de udadgaaende, aom har
givet de indadgaaende Form. I>ocent Wanacher akriver i Arch. XXI,
17: .Pille og Mur akifter Roller ved en indadgaaende Bevar gel ae,
ligeaom naar man akifter Fortegn i antm. tiake Beregninger - - mon

ber nærmer vi oa betænkeligt et uarkitektoniak Princip.“ Og E
Dyggve akriver »ammealed* (XXI, SWi: .Kn kométXxTtu aom den, der
boa Ivar Bentaen har ført til anvendelaen al de indadgaaende
hjørner, har de gamle aikkert ikke kendL*

Lad oa nu kaate el Bhk paa, hvilkea Kanaekveae 1 ForlobH, del
er, Ivar Bentaen har taget. Fig. 4 viaer en akematiak Fremfttilling al
det Bentaenake Princip (i det dog hana Betragtninger 00a .det gyldne
Snit" er udeladt). Han begynder i nede rate højre Hjorue med fald
Pille 1 Facaden og ønaker at alatte Fremapnnget med fuld Pille. Han
vil, at Byguingen akal have gennemalaaende Fag. og at Bagfacaden
(saavel aom Facaden med Fremapnngene) akal havo fortløbende Fag.
Dette furer naturligt Ul, at Tilbagespringet faar Pillen O for Koderne
9: Den indadgaaende Hjørneklaring opataar, for del fiirate fordi det
odadgaaeode Hjørne ønakea med fuld Pille, men dernæal fordi Fagene
ønakee fortløbende. Kravet om fortløbende Fag er aldelea parallelt

med Kramet ura gennera*laaende Fag. aora .de gamle" kendte og
værdsatte — men yderligere er det en aynamocasig Virkning, mena
Virkningen af gennemalaaende Fag i Almindelighed er ueynbar. Denne
Paa*tand om. hv&d .de gamle* tænkte og mente, ligner aaa meget
andet og er nok blot en Krænkelse af Gravfreden.

Hvad Spørgsmaalet om fuld Pille ved udadgaaende Hjørner angaar,
da er dette (aom hoa Ivar Bentaen aikkert akyldea ftaaket om at holde
.Kn aarte theden" gennemført) en direkte Kdledning af Søjlebygningen*
Princip, thi ved Søjlebygningen vil den udadgaaende Hjønie*øjle *iae
fuld Tykkelae mod begge Facader, og den indadgaaende ataa aaaledea,
at den ikke viaer nogen Bredde i Facaden. Det er uafviseligt,
uigendriveligt. og det nytter ikke, at Æstetikerne sror VrørL Skal
Filhar-monibygningen, hvad jeg er tilbøjelig til at tro har foreavævet
Arkitekter. opfattea aom tn Sojlebtf^nin^, da er den* Fejl i
Dimtu*tone-nuøen at apore i Rummene aom angivet ved den tonede Del af Nettet*
Maaker i Fig. 4. idet dette akalde være Mur (red Filharmoniprojektet
er Fejlen af en langt ringer* Størrelae). For FuMatændighed* Skyld
anfører ri, at akal Mttriykkeijien betragte* aora korrekt, bliver
Bygningen en /MI*6jfjr*n«/| og maa enten have hvilende Underiagdeling
(i Forløbet halv Pille saavel ved indadgaaende aom red udadgaaende
Hjørneri eller beræget Underfagdeling, aom riet Fig. 3. Nu er den
Uge aaa lidt en gennemført Pillebygning aom en Søjlebygning, og del
er derfor paafaldende at ae Kritikerne tillægge den Princip faa tb ed og
Konaekvena Hvad Forløbet i det atore angaar, .Det gyldne Snit*,
7-Delingen og 3-Dehngen. da har det hverken almindelig eller særlig
Interesse og anddrager aig ganske aelv den beakedneate metodisk*
Analyae.

Efter Kritiken af et foreliggende Projekt (Fig. 4), skal
jeg slutte delte forsle Afsnit med Gennemgangen af en
ofTentlig fremsat Rekonstruktion, idet jeg forst skal soge
at faslslaa de to Hovedbetingelser for saadanl historisk
Arbejde:

Den historiske Betingelse: All historisk Stof maa
adredes med tridens kabel ig Sojaglighed og Søgternhed, ikke i
den Hensigt at faa Undersø/ferens Forhaandsansknelser
styrkede, men for al opsøge Hygmesterens Tankegang.

Den arkitektoniske Helingt Ise: Den almindelige Isrsning

opsøgt* før den sjxcielle, thi kan den almindelige Losning
har almimlelig Interesse. (Jævnfor Max Teuers Forord til
UndcrMtgelscrne over det doriske Peripteraltempel.
Klingens Noter III 3).

Den Syatemindlægning og Rekonalroktion, aom her akal omtalea
(Fig. C), er E. Dyggvee Underaogelaer over Store Mariendal (Arch.
XXI, 16>. og her kommer vi Ulayneladende let hen over den hiatoriake
Betingelse, idet Arkitekt Dyggve udtaler, at: .Den gengivne
opmaa-ling og rekonstruktion er overbevisende i aig aelv". Vi tør da alutte.
at der ikke fra Bygmesteren Philip Langes Side foreligger noget aom
helat Ul Oply an i ng om de Synspoakter, der har været bestemmende
for Huscta Form, og ri nødaagca da til at opsøge diaae Synepunkter
1 aelve Huaets Indretning - hvilket jeg. 1 Modsætning ul Arkitekt
tyKfPrc* anser for et noget svagt Grundlag for en hiatoriak
Undersøgelse. Jeg gør derfor straks opmærksom paa, at efterfølgende
Betragtninger ikke maa opfattea som historiske, men derimod aom en
Kritik af den .hiatoriake* .Metodik", man finder værdig til
Offentlig-gor*Ise. Kn delig akal jeg bemærke, at naar jeg blandt Arkitekt
Dygg-vee Rekonstruktioner har valgt Store Mariendal. aaa akyldea det ikke,
at jeg an aer de andre offentliggjorte for rigtigere eller bedre.

Den arkilektomake BeUngelae s: den almindelige Løaning
forudsætter, at Bygningen markerer et Problem, vi vil ved Store
Mariendal gaa ud fra, at dette Problem er Fremstillingen af de 10 kvadratiake
Rum, aom tilayneladende tremstaar. naar Hovedakillerammet førea
gennem bele Bygningen, og ri akal senere begrunde dette.

Der giree to Løsninger paa FreaiaUllingen af forbandne
kradra-tiake Rum. Den ene giver dobbelt »aa tykke Skillerum aom Ydermur,
(fordi Netlinjerne, aom beatemmer Forøbet, ligger i Muren*
Yderkant, i Facadehnjrn (ae Fig. 1 e. Bevægelaen i Dimensioneringen er
altaaa ikke holdt, men delte berører ikke det her aUIlede simple
Problem)). Vi kan anakuo oa denne Løaning ved at tænke oa de
kvadratiake Rum færdige med ena Murtykkeleer omkring, vi lægger da diaee
Rum tæt opad hinanden i aamme Orden aom ved St Mariendal, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/klingen/3/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free